Rudersdal Kommune har skåret 70 % af behandlingstiden på byggesager
Rudersdal Kommune har siden slutningen af 2022 arbejdet målrettet for at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggesager og ligger nu i top blandt de nordsjællandske kommuner.
I 2022 skulle man i Rudersdal Kommune i snit vente 105 dage på at få færdigbehandlet en byggesag og i årene forinden var sagsbehandlingstiden kun gået én vej, nemlig op. Nu har to års målrettet arbejde for at nedbringe sagsbehandlingstiden vist resultater, og med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 32 dage i 2023 ligger Rudersdal Kommune nu nummer 2 blandt de nordsjællandske kommuner lige efter Halsnæs Kommune med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 31 dage. Det viser tal fra DI. Det betyder også, at Rudersdal Kommune nu lever op til de nationale servicemål for simple konstruktioner og enfamiliehuse, som er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 40 dage.
”Når man som borger søger om noget hos kommunen, så er det god service at give hurtigt svar. Og så er det klart, at det ikke er tilfredsstillende, at borgerne skal vente månedsvis på en byggetilladelse. Så det har haft en meget høj prioritet for os i udvalget at få nedbragt sagsbehandlingstiderne markant,” siger Christoffer Buster Reinhardt, formand for Arkitektur- og Byplansudvalget.
Det har krævet en kombination af flere forskellige indsatser at nå dertil.
Først og fremmest blev det i slutningen af 2022 politisk besluttet at oprette to ekstra årsværk, så der p.t. er ansat 12 byggesagsbehandlere i kommunen. Samtidig er der blevet indført nogle nye arbejdsgange, så der eksempelvis systematisk afsættes tid hver måned til at behandle lovliggørelsessager, som har udgjort en af de helt store pukler i sagsbehandlingen.
Derudover er det blevet muligt at ringe direkte til en sagsbehandler i byggesagsafdelingen i kommunen inden for et defineret tidsrum hver uge, ligesom det fortsat er muligt at booke en forhåndsdialog med en byggesagsbehandler, hvor man som borger kan blive vejledt om byggeri på en konkret adresse og få sparring på sin ansøgning, inden men indsender den.
Den hurtigere sagsbehandling er ikke sket på bekostning af kvaliteten, understreger Christoffer Buster Reinhardt:
”Vi lægger fortsat stor vægt på at sikre en høj kvalitet i byggesagsbehandlingen ud fra et ønske om at bevare kommunens grønne udtryk og arkitektur. Herudover har vi mange bevaringsværdige bygninger i kommunen, der kræver en særlig proces, som kan have indflydelse på den samlede sagsbehandlingstid. Det er dog vores klare ambition, at byggesagsbehandlingstiden i Rudersdal Kommune også fremover skal være kortest blandt de nordsjællandske kommuner - og overholde de nationale servicemål."
For erhvervs- og etageboligbyggerier gælder, at de typisk forudsætter tilladelser fra andre myndigheder. For at sikre, at projektet kan realiseres ift. vej- og miljøforhold, koordineres tilladelserne, inden byggetilladelse bliver. Det betyder en lidt længere sagsbehandlingstid på denne type sager.
Kontakter
Christoffer Buster ReinhardtKommunalbestyrelsesmedlem
Arkitektur- og Byplanudvalget, Økonomiudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
250.000 kr. til mere liv i lokalsamfundet17.1.2025 12:15:14 CET | Pressemeddelelse
Vedbæk Kulturhus får tilskud 250.000 kr. i 2025-2027 til fortsat at skabe arrangementer og være et lokalt mødested.
Første kvinde hædres – får ny vej opkaldt efter sig16.1.2025 13:58:21 CET | Pressemeddelelse
Ny vej til nyt boligområde får navn efter Sophie Adolfine Christensen, en af Danmarks første kvindelige møbelsnedkere.
Forældre i Rudersdal er tilfredse med deres barns dagtilbud15.1.2025 13:06:32 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn i Rudersdal Kommunes dagtilbud er godt tilfredse med deres barns dagtilbud. Det viser den forældretilfredshedsundersøgelse, som kommunen har gennemført.
Budgetforligskreds giver tidlig julegave til to skoler20.12.2024 14:44:34 CET | Pressemeddelelse
Partierne bag budget 2025 har besluttet at give Skovlyskolen og Vedbæk Skole en tidlig julegave ved at dække deres merforbrug.
Rudersdal Kommune ansætter ny direktør20.12.2024 11:22:23 CET | Pressemeddelelse
Christian Bruhn Rieper tiltræder som en ny direktør pr. 1. februar 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum