221 elever deltog ved Skole OL-lokalstævne i cricket
17.4.2024 14:17:13 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Der var fuld gang i den på banerne ved Billund Idrætscenter, hvor 221 elever onsdag formiddag konkurrerede til Skole OL-lokalstævnet i cricket. Et lokalstævne, der var arrangeret af den lokale cricketklub, Billund IF Cricket, som er opstået som følge af værtskabet for Skole OL-finalen, hvor cricket er på programmet.

Til dagens lokalstævne var der også medlemmer fra kommunalbestyrelsen til stede for at støtte de deltagende elever. Her fik de sammen med de 221 elever mulighed for at afprøve deres evner i cricketspillet, som i høj grad kræver samarbejde og fairplay Som alle idrætter i Skole OL, er cricketspillet versioneret i børnehøjde, så der er høj aktivitet for alle deltagere, og fællesskabet er i fokus.
Lokalstævnet var arrangeret af Billund IF Cricket, der er opstået som følge af Skole-OL-værtskabet i Billund Kommune.
"Det er utrolig positivt, at Skole OL-værtskabet har ført til en ny cricketklub i kommunen, hvor vores unge kan få mulighed for at udfolde sig og lære igennem sport på en sjov og anderledes måde. Samtidig er jeg stolt over at mærke den store opbakning fra vores lokale foreningsliv til Skole OL - både som arrangører af lokalstævner og som frivillige til finalen," siger Simon Nikolajsen Jørgensen, formand for Teknik-, Miljø- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Gennem Skole OL stifter eleverne bekendtskab med en række sportsgrene, som de ikke normalt afprøver i den almindelige idrætsundervisning. Igennem en sportsgren som Cricket lærer eleverne fairplay, samarbejde og disciplin på en sjov og udfordrende måde.
Vinderne af dagens Skole-OL lokalstævne blev 6.b fra International School of Billund og 5.a fra Vestre Skole, der dermed er kvalificeret til Skole OL-finalen i Billund i juni.
Skole OL-finalen finder sted den 11. til 14. juni 2024 og er for elever fra 4.-8. klasse. I løbet af skoleåret deltager skoleklasser rundt omkring i hele landet i undervisningsforløb og lokalstævner, som arrangeres i samarbejde med de lokale idrætsforeninger. De vindende klasser fra hvert lokalstævne går videre og får en plads til Skole OL-finalen.
Billund Kommunes værtskab for Skole OL-finalen støttes af Ole Kirk’s Fond. Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) står bag Skole OL, som også støttes af Nordea-fonden og TrygFonden, ligesom der er samarbejde med flere virksomheder, bl.a. Salling Group (repræsenteret ved Bilka).
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder






Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum