Verdens tundra udleder overraskende mere CO2, når det bliver varmere
KLAUSULERET TIL DEN 17. APRIL KL. 17:00
Når det bliver varmere, vil den arktiske tundrajord formentlig frigive 30% mere CO2, end den gør i dag. Og det er næsten fire gange mere, end hvad man tidligere har estimeret. Det viser et stort internationalt studie, som forskere fra Københavns Universitet har bidraget til, og som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Tundraen – de kolde ødemarker i de arktiske egne – er et kæmpe lager af kulstof, som over lang tid er ophobet i den arktiske jord takket være lave temperaturer og fugtig jord. Jordbunden i tundraens økosystemer gemmer på cirka dobbelt så meget kulstof, som der er i atmosfæren.
Men nu stiger temperaturen i Arktis hastigt, og det får kulstoffet i jorden og i planter til hurtigere at slippe fri som CO2. Faktisk vil der formentlig i gennemsnit blive frigivet 30% mere CO2 fra tundraområdernes jord, når lufttemperaturen bliver 1.4°C varmere end i dag. Det viser et nyt stort studie i Nature, som forskere fra Københavns Universitet har deltaget i. Og stigningen på 30% er langt mere, end hvad tidligere undersøgelser har vist.
”Vi vidste godt i forvejen, at vi sandsynligvis ville se en øget udledning af CO2 fra tundraen i takt med den globale opvarmning. Men vores nye studie afslører en opsigtsvækkende stigning, der næsten er fire gange større, end tidligere estimater viser,” siger professor Riikka Rinnan fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Holdet bag de nye resultater, der tæller over 70 forskere fra hele verden, har sammenholdt data fra klimaforsøg i 28 forskellige tundraområder på fire kontinenter. Her har forskerne prøvet at efterligne fremtidens klima i små drivhuse med åbent tag, der har skabt en lokal opvarmning.
Forskerne har analyseret, hvor meget kulstof tundrajorden sender ud i luften gennem respiration – altså når planterne og jordens mikroorganismer ånder. De har så sammenlignet målingerne fra drivhusene med målinger taget uden for disse.
Det nye studie viser, at to kilder bidrager til en øget CO2-frigivelse fra tundraen: Den højere temperatur får jordens mikroorganismer til hurtigere at omsætte kulstoffet i jorden og frigive det som CO2. Samtidig sætter opvarmningen skub i plantevæksten og respirationen fra planternes rødder.
CO2-stigningen fortsætter i 25 år
Studiet viser også, at den øgede CO2 frigivelse fra tundraen fortsætter i mindst 25 år:
”Der er ikke tegn på, at den øgede udledning af CO2 i et varmere klima bliver mindre over tid. Man kunne ellers forestille sig, at frigivelsen ville aftage, når en del kulstof allerede var forsvundet – men det sker altså ikke. Nogle af forsøgene i studiet har kørt i 25 år, og vores konklusion er, at tundraen bare fortsætter med at frigive kulstof,” lyder det fra Riikka Rinnan.
"Studiet viser samtidig vigtigheden af langsigtede feltstudier i Arktis, hvor forskere fra Københavns Universitet har bidraget med data fra både Grønland og Nordsverige”, siger professor Anders Michelsen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, som også har deltaget i studiet.
Kan tundra forvandles fra CO2-lager til CO2-kilde?
Resultaterne viser, at lokale jordbundsforhold som indholdet af nitrogen og jordens surhedsgrad (pH) har indflydelse på, hvor meget temperaturstigningen påvirker CO2-frigivelsen. På tværs af de 28 tundraområder, hvor forsøgene har fundet sted, frigives der mest CO2 i de områder, hvor der er mindst nitrogen i jorden. Det gælder især dele af Canada og Sibirien.
”Det er overraskende, fordi både plantevækst og nedbrydning af ophobet kulstof i jorden typisk er størst, når der er meget nitrogen i jorden. Den nye forskning tyder således også på, at der er en del uafklarede spørgsmål, før vi til fulde forstår CO2-balancen i den arktiske tundra” siger en anden medforfatter, professor Bo Elberling fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, og fortsætter:
”Hvis jordbundens kulstof nedbrydes hurtigere, end den fornys af planternes øgede vækst, kan tundraen ende med at blive en fremtidig CO2-kilde. Og det kan igen forværre effekterne af klimaforandringerne. Det er derfor vigtigt, at dette studie følges op af opgørelser over, hvor meget CO2 tundraen optager via øget plantevækst.”
Studiet, som er det hidtil største af sin slags, er i det hele taget en reminder om hvilke kræfter, der er i spil i klimaet, slutter Riikka Rinnan af med at påpege:
”Vores resultater er en påmindelse til os alle sammen om, at vi er i stand til at kontrollere de menneskeskabte CO2-kilder - hvilket vi også bør - mens andre CO2-kilder er ’out of control’. Men det er vigtigt, at vi regner disse udslip med, når vi prøver at forudsige fremtidens klima. Og den nye viden, vi her er kommet med, kan bruges til at forbedre nøjagtigheden af klimamodellerne.”
OM STUDIET
- Klimaforsøgene i minidrivhusene førte til en øget lufttemperatur på 1,4°C og 0,4°C i jorden sammen med 1,6% nedgang i jordfugtighed i forhold til kontrolfelterne uden for drivhusene.
- Disse ændringer boostede jordbundens frigivelse af CO2 med 30% i vækstsæsonen sammenlignet med kontrolområder uden opvarmning. Effekten kunne måles i mindst 25 år – hvilket er så langt tilbage, som disse forsøg har været i gang.
- Nogle af forsøgene i studiet kunne fortælle, hvorvidt den ekstra CO2, som bliver frigivet fra tundraen, kommer fra planter eller fra jord og mikrobielle samfund i jorden. Resultatet var, at frigivelsen stiger for begge af kilderne.
- Den videnskabelige artikel om studiet er netop udgivet i tidsskriftet Nature.
- Studiet er udført af et stort internationalt forskerhold med Umeå universitet (Sverige) i spidsen. Fra Københavns Universitet har Riikka Rinnan, Bo Elberling, Anders Michelsen, Cecilie S. Nielsen, Emily P. Pedersen, Casper Tai Christiansen, Nynne Marie Rand Ravn og Ingvild Ryde bidraget.
Nøgleord
Billeder
Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Quantum researchers come up with a recipe that could accelerate drug development3.10.2024 09:50:13 CEST | Press release
University of Copenhagen mathematicians have developed a recipe for upgrading quantum computers to simulate complex quantum systems, such as molecules. Their discovery brings us closer to being able to predict how new drugs will behave within our bodies and has the potential to revolutionize pharmaceutical development.
Kvanteforskere har fundet opskriften, som kan bane vej for hurtigere udvikling af ny medicin3.10.2024 07:32:54 CEST | Pressemeddelelse
Matematikere fra Københavns Universitet har nu fundet opskriften til, hvordan man opgraderer kvantecomputere til at kunne simulere komplekse kvantesystemer som for eksempel molekyler. Dermed nærmer vi os muligheden for at kunne forudsige, hvordan nye lægemidler vil opføre sig i vores kroppe, og det kan potentielt revolutionere udviklingen af medicin.
Personlig og passioneret samfundsforsker bliver årets underviser1.10.2024 11:21:13 CEST | Pressemeddelelse
Årets Underviser: Hun er kendt for at skabe et åbent og inkluderende læringsrum og hendes engagement og personlige stil, tager de studerende med storm. Lektor Rebecca Leigh Rutt fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi får prisen som årets underviser på SCIENCE.
Langtidssyge med Covid-19 sparer på kræfterne med et ”hack” af deres fitness-ure27.9.2024 08:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Da syge med senfølger fra Covid-19 i begyndelsen af pandemien mødte flere spørgsmål end svar hos lægen, begyndte de at måle på sig selv med fitness-ure, for at forstå deres sygdom. Forsker Sarah Homewood fra Københavns Universitet var en af dem, og har siden selv forsket i fænomenet. Selvmonitoreringen kan give mennesker mere vished og kontrol over sygdom og egen krop, men også medføre angst, viser hendes forskning.
Long-COVID sufferers are conserving strength with a "hack" of their fitness tech26.9.2024 13:21:01 CEST | Press release
When people suffering from the long-term effects of COVID-19 faced more questions than answers from doctors, they began collecting data on themselves using fitness watches to better understand their disease. University of Copenhagen researcher Sarah Homewood was one of them and has since researched the phenomenon. According to her research, while self-monitoring can offer people more certainty and control over the disease and their bodies, it can also lead to anxiety.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum