Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene
Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite.
Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Fem af vores allerbedste atleter fortæller i OL- og PL-kampagnen, hvordan de allerede som børn i deres barndomsklubber lærte værdier som fællesskab, samarbejde, dedikation og vilje. I en række film fortæller de ikke bare om de mål, der driver dem, men om de mennesker, der står bag dem i jagten på at blive den bedste i verden. For ingen vinder alene.
Formand for DIF, Hans Natorp og formand for Team Danmark, Lars Krarup:
”Vi er ikke så mange mennesker i Danmark. Men vi er en af verdens mest idrætsaktive nationer med 2,4 millioner medlemmer af en idrætsforening bygget på fællesskab og glæden ved at dyrke idræt. Hvis de har lysten og talentet til at udleve deres sportslige potentiale, mødes de af engagerede og dygtige trænere, eksperter og ledere, som med viden og motivation viser vejen til verdensklasse. Den tætte sammenhæng mellem bredde og elite gør, at vi præsterer bedre, når længere og vinder mere, end vores lille land egentlig berettiger os til.”
Danske virksomheder: ”Vi er bygget på de samme værdier!”
Virksomhederne bag Ingen vinder alene-kampagnen fremhæver også værdiernes betydning for dem - at stå bredt og nå højt.
”Som sportsfolk, som individer, som virksomheder og som nation - Ingen vinder alene. Selvfølgelig kan du komme langt med talent, men sammen når vi længere. Som virksomheder ved vi, at fællesskab, samarbejde, dedikation og vilje er dét, der skaber resultater, og det er værdier, vi nemt kan spejle os i. Vi ved også, at når konkurrencen er hård, er der i sporten såvel som i erhvervslivet brug for alle på holdet for at skabe topresultater. Og det er præcis derfor, vi står bag de danske atleter. Både dem, der står klar i Paris til sommer, og dem, der måske først kvalificerer sig næste gang,” siger Anders Hagh, CEO i Salling Group, der sammen med Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og Elsass Fonden står bag den fælles OL- og PL-kampagne.
Den nationale kampagne løber fra begyndelsen af juni til OL i Paris afsluttes 11. august, samt når de Paralympiske Lege afholdes fra 28. august til 8. september.
De fem OL- og PL-atleter afsløres løbende op til kampagnestart gennem film og posts på sociale medier og online samt på storskærme rundt om i Danmark via samarbejdet med Team Danmark og DIF’s mediepartner Ocean Outdoor.
Læs mere på ol.dk/ingenvinderalene
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Pernille Bonne Neisig, kommunikationsansvarlig Salling Group, 2273 1676
Jens Hansen, pressechef i Danish Crown, 5160 0720
Nikolaj Ledet, marketing manager Toyota, 2042 9127
Lene Vandrup Schweiz, kommunikationschef Poul Schmith, 2966 5632
Sarah Kahia Humle, kommunikationschef Elsass Fonden, 2636 4888
Christa Topp Prevost, Ocean Outdoor, 2491 5925
Maiken Schütt, projektleder på kampagnen, DIF & Team Danmark Kommerciel, 2292 5362
Simon Bastiansen, kommerciel direktør i DIF og Team Danmark, 2874 7712
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Fynske atleter indtager DM-ugen24.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DM-ugen 2025 i Aalborg er i gang. En lang række fynske atleter er klar til at kæmpe om guld til regionen i alt fra speedway til bueskydning.
DIF DM-ugen er i gang: Hvem er Danmarks bedste?23.6.2025 16:26:38 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende uge kåres der hele 125 danmarksmestre fordelt på 35 sportsgrene. Hvad enten man er verdensstjerne eller en mindre eksponeret atlet, så er følelsen af at være danmarksmester helt unik.
Midtjyske topatleter indtager DM-ugen23.6.2025 13:09:51 CEST | Pressemeddelelse
I dag mandag den 23.juni lyder startskuddet til DM-ugen 2025 i Aalborg. En lang række midtjyske atleter er klar til at kæmpe om guld til regionen i alt fra kajak til vægtløftning.
Danskerne vil have foreningsliv og håndbold på UNESCOs verdensarvsliste23.6.2025 11:22:26 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 60.000 danskere har stemt på, hvad de mener er vores vigtigste levende kultur. Både foreningsliv og håndbold er blandt de fem ting, der er udvalgt og nu skal igennem godkendelsesproces hos UNESCO. Et stort rygstød til de frivillige fællesskaber, mener DIF-formand.
Vilde rammer og skæve ideer til DIF DM-ugen23.6.2025 07:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Inspireret af blandt andet OL i Paris bliver DIF DM-ugen 2025 et overflødighedshorn af alternative venues, skæve eventidéer og nye måder at afvikle sportskonkurrencer på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum