Millionbevilling skal støbe fundamentet for Skolens Venner
Med en bevilling fra LB Foreningen på 2,5 mio. kr. skal Skolens Venner i de næste 3 år udvikle organisationen med et stærkere organisatorisk fundament og en økonomisk bæredygtighed, så organisationen kan vokse og arbejdet med at skabe trivsel i grundskolen kan styrkes yderligere.

Siden 2013 har Skolens Venner arbejdet med at bruge frivillige til at skabe trivsel i skoleklasser landet over. Det er et arbejde, som er vokset organisk og drevet af ildsjæle i forskellige kommuner, som har taget det på sig at drive ideen om skolevenner i klasser i deres lokalsamfund. Konceptet har vist sig stærkt og levedygtigt, men som mange andre mindre organisationer mangler Skolens Venner ressourcer og midler til at udvikle organisationen og ikke mindst skabe en bæredygtig økonomi.
”Med LB Foreningens generøse bevilling kan vi skabe et bæredygtigt fundament for Skolens Venner. Vi kan sikre stabilitet og kvalitet i vores indsats på skolerne gennem kapacitetsopbygning, forretningsplaner og målrettet organisatorisk udvikling. Med det solide udgangspunkt kan vi skalere vores indsats på en fornuftig og bæredygtig måde og gøre en forskel for endnu flere elevers trivsel og læring, ” siger Sigrid M Larsen, sekretariatsleder i Skolens Venner.
For LB Foreningen er det vigtigt at være med til at skabe rum for at udvikle mindre, virksomme indsatser og få dem til at vokse. Det sker i erkendelse af, at mange indsatser er udfordret af den konstante søgen efter den næste bevilling.
”Skolens Venner er et superspændende koncept, der kan udnytte noget af potentialet i civilsamfundet til at afhjælpe lærerne og skabe bedre trivsel i de danske skoleklasser. Men det kræver kræfter at skalere og udvikle konceptet. I LB Foreningen vil vi gerne være med til at skalere indsatser med potentiale. Samtidig vil vi også gerne samle viden om, hvordan vi skaber bæredygtig skalering i mindre organisationer, så vi kan finde de rigtige finansieringsmodeller for fremtiden” siger Mikkel Klausen, chef for uddelinger i LB Foreningen.
Skolens Venner ser frem til at komme i gang med arbejdet, som bl.a. indeholder grundlæggende analyser af organisationens økonomi og aktiviteter samt identifikation af nye muligheder indenfor organisering og forretningsudvikling: ”Skolens Venner har været igennem en stor udvikling, og har bevæget sig fra at være en rent frivilligdrevet forening til en professionel organisation med et strategisk fokus og en kvalificeret indsats. Den udvikling har gjort det tydeligt, at skalering på et ansvarligt grundlag kræver, at vi arbejder fokuseret med at forstærke vores kapacitet og økonomiske fundament. Vi vil gøre en forskel for flere børn og unge, og derfor er forretningsudvikling helt uundværligt, hvis indsatser som vores skal vokse og være til gavn for flere.” siger Sigrid M Larsen, sekretariatsleder i Skolens Venner.
Bevillingen er på 2,5 mio. kr. og løber til og med 2026.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkSigrid M. LarsenSekretariatschefSkolens Venner
Tlf:61267404OM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 435.000 medlemmer. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring. LB Foreningen uddeler midler til almennyttige formål og uddeler ca. 20 mio. kr. årligt – heraf 5 mio. kr. til regionale formål.
OM SKOLENS VENNER
Skolens Venners indsats med frivillige skolevenner bidrager til at mindske den massive mistrivsel blandt børn og unge samt understøtter behovet for, at flere børn og unge får en skolegang, de trives i og med og som ruster dem til livet efter skolen. Ved at bidrage til, at flere elever får støtte, hjælp og voksenkontakt i deres klassefælleskab, fungerer skolevennerne både som en trivselsfremmende og forebyggende indsats, der understøtter, at flere unge på sigt er i stand til at gennemføre 9. klasses afgangseksamen og få adgang til uddannelse og beskæftigelse.
Skolevenner støtter den enkelte elev i fællesskabet i klassen, og kan både have særligt fokus på de elever, der har det svært og mistrives, eller et mere generelt fokus på hele klassen, der giver lærerne overskud til at gøre noget ekstra for de elever, der har særligt brug for det.
Skolens Venner blev stiftet i 2013 med det formål at skabe mulighed for et mere åbent og nærværende miljø i klassen, som kan fremme læring generelt for eleverne, og samtidig skabe bedre mulighed for at fremme social inklusion og læring for socialt sårbare.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Er du også bekymret for indbrud i din bolig, mens du er på ferie?10.7.2025 09:33:26 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere pakker i disse dage og uger kufferten for at tage på en tiltrængt ferie et sted væk fra de vante omgivelser. Der er dog en vis bekymring for at få ferien ødelagt af indbrud, det viser en ny medlemsundersøgelse, foretaget af landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring. Selskabet kommer her med en række gode råd til forebyggelse.
Har du styr på bilens udstyr, inden du tager på bilferie?27.6.2025 10:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Med sommerferien lige om hjørnet gør mange danskere sig i disse dage klar til sommerens kør-selv-ferier. Og selvom mange tjekker bilens udstyr, inden turen går sydpå, er det ikke alle der husker det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Husker du at låse teltet, når du er på festival?23.6.2025 11:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Mange ved ikke, at teltet skal være låst med for eksempel en hængelås, før tilfælde af tyveri fra et telt er dækket. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
En mio. kr. til 18 projekter om fysisk og mental sundhed i Region Sjælland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 18 projekter, der skal løfte den fysiske og mentale sundhed og trivsel hos borgerne i Region Sjælland, har modtaget midler som en del af den million kroner, som LB Foreningen i Region Sjælland havde afsat til formålet.
1 mio. kr. til 17 projekter der skal forbedre sundheden for udsatte borgere i Region Nordjylland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
17 forskellige projekter fik i denne uge den glædelige besked, at de har fået del i den million kroner, som LB Foreningen har valgt at uddele til organisationer, der arbejder for at forbedre den fysiske og mentale sundhed for udsatte borgere i Region Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum