AAU-forskere har opfundet stærkt værktøj til at nedbringe CO2-udledning
17.4.2024 08:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en model og database, som kan beregne produkter og materialers CO2-aftryk. Det er vigtige data i forhold til at få indblik i, hvor man kan ’spare’.

BONSAI Climate Footprint Analyser kan tilgås gratis af alle via: https://lca.aau.dk/.
Pt. er der tale om en prototype – den endelig version står klar i juni 2025, men ikke desto mindre har modellen allerede nu et kæmpe potentiale.
Ifølge professor Jannick Schmidt fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning er hjemmesiden et redskab, der kan hjælpe os til at reducere vores CO2-udledning og nå vores nationale ambition om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030.
”Det her værktøj er en kæmpe hjælp til alle, til små og store virksomheder, til politikere og embedsværket. Vores model er dét, der skal sætte skub på arbejdet med at komme i mål med CO2-reduktionen”, siger Jannick Schmidt, der er én af forskerne bag modellen.
Indtil nu er det både dyrt og omkostningstungt at hente information om CO2-aftryk og resultaterne kan være tvivlsomme, fordi data skal hentes fra forskellige databaser, som er baseret på forskellige beregningsmetoder med varierende datakvalitet, men med BONSAI-modellen får man en nem og åben adgang til ensartede data.
Modellen bidrager med essentiel og konkret viden, så man kan finde ud af hvad der virker, og hvad der ikke virker ift. at nedbringe CO2-udledningen. Ifølge Dansk Erhverv har modellen et stort potentiale til at hjælpe virksomheder med at navigere i valg, der kan bidrage til en reduktion af CO2-udledninger i erhvervslivet.
Fakta om modellen:
Bag BONSAI Climate Footprint Analyser ligger et stort arbejde fra forskernes side. De har bygget en infrastruktur og algoritmer til håndtering af data, indsamlet en masse rådata fra åbne statistiske data, og trykket på knappen så algoritmen har foretaget beregninger af alt data og linket det hele sammen. Det gør at man nemt via hjemmesiden kan klikke sig frem til produkter og materialers CO2-aftryk.
Forskerne, der har arbejdet på forskellige aspekter af modellen i mere end 20 år, har modtaget 39 mio. kr. fra KR Fonden til projektet.
Kontakter
Jannick SchmidtProfessor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Tlf:4025 1299jannick@plan.aau.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny platform skal hjælpe danskere med at forstå og håndtere smerter12.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere med muskel- og ledsmerter kan nu få gratis, forskningsbaseret onlinehjælp gennem en ny digital platform udviklet af forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Platformen samler viden og kurser, der skal styrke forståelsen og håndteringen af smerter og samtidig fungere som et fælles redskab for sundhedsprofessionelle.
Erfaren universitetsleder vender hjem til Nordjylland5.8.2026 11:35:40 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Graff Nielsen er ansat som ny dekan for Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Han kommer fra en stilling som dekan ved Københavns Universitet.
Forskere vil bruge data fra ambulancer til at undgå unødige indlæggelser29.7.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ambulancepersonalet skal have bedre redskaber til at vurdere, hvilke patienter der er kritisk syge, og hvilke der ikke har behov for indlæggelse. Derfor udvikler forskere fra Aalborg Universitet sammen med Region Nordjylland og Treat Systems ApS et system, der løbende vurderer patientens tilstand i ambulancen.
Droner og AI hjælper forskere med at forstå vores rovdyr28.7.2026 14:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede droner, termiske kameraer og kunstig intelligens har en gruppe forskere fra Aalborg Universitet studeret vores hjemlige rovdyrs aktiviteter om natten. Billederne og metoden kan ses i den nye naturserie på Danmarks Radio, Dyrenes Danmark. Metoden giver ekstraordinær ny viden om vores vilde dyreliv om natten.
Flere unge tilbydes teknologi og naturvidenskab på Aalborg Universitet28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet vokser markant, når nye studerende starter på Aalborg Universitet efter sommerferien. Det viser en frisk opgørelse af tilbudte studiepladser på bachelor- og professionsbacheloruddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum