Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Fangst og lagring af CO2 er et værktøj, der kan reducere og fjerne nogle af de udledninger, der ellers er meget vanskelige at komme af med. Derfor er værktøjet helt nødvendigt for at nå de danske og europæiske klimamål.
I Danmark er arbejdet godt i gang. Det første store støtteudbud er afgjort, de første storskalatilladelser til efterforskning og lagring af CO2 er uddelt, den nødvendige lovgivning om transport af CO2 i Danmark er på vej – og nu kan flere internationale aftaler tilføjes til listen.
Danmark underskriver sammen med Nederlandene og Belgien aftaler med Norge og Sverige, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser for at lagre den i undergrunden. Det skubber på udviklingen af en europæisk infrastruktur for CO2-fangst og lagring og er et vigtigt bidrag til opfyldelsen af EU’s klimamål.
”CO2-fangst og lagring er et af de helt nødvendige redskaber, vi skal bruge for at nå vores danske og europæiske klimamål. Derfor skal vi sikre klimapolitik, der går ud over Danmarks grænser – og det gør vi, når vi med aftalerne åbner for et grænseoverskridende samarbejde om CO2-fangst og lagring. Vi skal udnytte de forskellige ressourcer og erfaringer, vi har på tværs af Europa, så vi kan få CO2-fangst og lagring op i skala, og de svære udledninger ned i jorden. Danmarks indsat er hermed til at skabe et europæisk markedet for CO2 transport til glæde for hele EU,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Den danske undergrund er særligt velegnet til at lagre CO2, hvilket ikke er tilfældet for alle europæiske lande. Helt konkret er der i den danske undergrund plads til flere hundrede års dansk udledning.
Danmark var det første land i verden til at underskrive en aftale om transport af CO2 med Belgien, og i løbet af de seneste år har Danmark underskrevet yderligere aftaler med Frankrig og Nederlandene, der gør det muligt at transportere og lagre CO2 på tværs af grænser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Danmark sætter kurs mod grøn indenrigssøfart25.11.2025 13:59:37 CET | Pressemeddelelse
Danmark får en af de største og hurtigste fuldt elektrificerede færgeruter i verden. Det er konklusionen fra Investeringstøtteordningen 2025, hvor CO2-tunge virksomheder får støtte til grøn omstilling.
COP30: Enighed om ny klimaaftale i Brasilien22.11.2025 18:24:20 CET | Pressemeddelelse
Efter intense forhandlinger er verdens lande netop blevet enige om en aftale på klimatopmødet i Brasilien. Fra et svært udgangspunkt har EU med det danske formandskab fået presset på for højere ambitioner på CO2-reduktioner.
Udbud af tre danske havvindmølleparker åbner20.11.2025 12:43:23 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner de statslige udbud af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø i Kattegat. Parkerne skal tilsammen levere strøm svarende til forbruget i næsten tre millioner danske og europæiske hjem.
Regeringen vil have et af verdens mest ambitiøse klimamål for 203517.11.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil prioritere klimaet og afsætter derfor den fornødne finansiering til at indfri et nyt klimamål i 2035.
EU’s klimaministre har vedtaget et 2040-klimamål5.11.2025 09:36:41 CET | Pressemeddelelse
Med bred opbakning fra EU’s medlemslande er det lykkes det danske formandskab at lande et klimamål for 2040 på 90 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum