Rudersdal Kommune: Flere skal træne i eget hjem - fordi det virker!
Et forsøg med træning i eget hjem til de borgere, som ikke længere har så mange kræfter, har styrket deres fysik, og ordningen gøres derfor permanent. De gode resultater bekræfter værdien af træning i eget hjem. Rudersdal Kommune vil derfor have meget mere fokus på hjemmetræning i en omlægning af det ambulante genoptræningstilbud.
Ældre borgere, som oplever, at kroppen ikke længere kan følge med, skal fremover tilbydes mere vedligeholdende træning og genoptræning i eget hjem. Herudover skal borgere, som i øvrigt er sunde og raske, i højere grad genoptræne deres hofte eller knæ derhjemme, med hjælp fra individuelle træningsprogrammer. På den vis kan Rudersdal Kommune samtidig imødekomme et fortsat øget pres på genoptræningsområdet, hvor stadig flere borgere bliver udskrevet fra hospitalerne med et behov for genoptræning i kommunen.
Alene indenfor årene 2019 til 2023 har genoptræningsområdet oplevet en markant stigning af henvisninger på 22.5 %. De henviste borgeres funktionsniveau er herudover ofte lavere end før i tiden. Mange borgere bliver meget gamle og har derfor også flere forskellige sygdomme, hvilket gør genoptræningen mere omfattende. Kommunen har derfor fået lavet en analyse af det ambulante genoptræningsområde, som blev gennemført i løbet af 2023, og som nu foreligger med bud på tilpasninger af området.
Analyse peger på effektive tilpasninger
På baggrund af analysens resultater vil kommunen foretage en række ændringer og udviklinger af genoptræningsområdet, som bl.a. betyder færre individuelle ydelser, samt nyudvikling af holdtræning og teknologiunderstøttede tilbud. Herudover ønsker kommunen et øget samarbejde med andre udbydere af træning, såsom patientforeninger og aftenskoler, ligesom kommunen vil forbedre de vedligeholdende træningstilbud.
Det betyder konkret, at træningstilbuddet til borgere inden for hofte- og knæområdet, samt tilbud til borgere med kroniske sygdomme, tilpasses de nationale faglige retningslinjer. Dermed vil borgere, som har behov for genoptræning efter hofte- eller knæoperationer, og som selv kan træne hjemme, blive tilbudt individuelt tilpassede træningsprogrammer, som de kan gennemføre på egen hånd.
Til gengæld skal tilbud til de ældste og dårligst stillede borgere styrkes. Det omfatter bl.a. udvikling af flere træningstilbud i eget hjem, til de borgere, som ikke har kræfter til at deltage i træningen i genoptræningscenter. Endelig bliver tilbuddene til de ældste borgere i genoptræningscentrene udvidet.
Udover genoptræningstilbud skal der også udvikles tilbud til de borgere, som kan have fordel af vedligeholdende træning i eget hjem. Samlet set ønsker kommunen at følge de mange undersøgelser, som peger på, at forskellige former for træning giver borgeren mulighed for at blive længere i eget hjem og udskyder behovet for at komme på plejehjem.
Omlægning af træning betyder mere samarbejde
Implementeringen af de forskellige former for vedligeholdende træning og genoptræning i eget hjem medfører en forstærket indsats for udvikling af samarbejdet og koordineringen mellem genoptræningsområdet og hjemmeplejen.
Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune, Randi Mondorf (V), siger om omlægningen:
- Jeg er først og fremmest meget glad for at se, at træning virker og at vi kan hjælpe borgerne på den måde! Jeg er også meget tilfreds med, at vi gennem justeringer og omlægninger af genoptræningen har mulighed for at imødegå et markant ressourcepres på området, og dermed skabe et råderum til fortsat at kunne sørge for god genoptræning af det stigende antal borgere med mere komplekse genoptræningsudfordringer. Når vi ser på de gode resultater fra forsøgsordningen med træning i eget hjem, giver det grobund for optimisme i forhold til fremover at kunne tilbyde mere vedligeholdende træning og genoptræning i borgerens hjem, siger Randi Mondorf.
Omlægningen af det ambulante træningsområde kræver en langsigtet plan, som også skal tænkes sammen med de udviklingstiltag, der allerede er besluttet og igangsat. Dette gælder bl.a. fusioneringen af de midlertidige pladser i 2026 på Hegnsgården, hvor de neurologiske døgnpladser på Skovbrynet flytter til Hegnsgården.
.
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Nyt samarbejde skal styrke trivslen blandt piger i Birkerød10.10.2025 07:19:56 CEST | Pressemeddelelse
Frivilligcenter Rudersdal står i spidsen for et nyt trivselsprojekt med frivilligt styrede pigegrupper og støtte til familier.
Udvalg præsenterer anbefalinger til bedre rekruttering og tilknytning i Rudersdal9.10.2025 12:58:34 CEST | Pressemeddelelse
Et midlertidigt udvalg for organisering, rekruttering og tilknytning har afsluttet sit arbejde og offentliggjort en rapport med en række anbefalinger for kommunens videre arbejde på området. Det markerer afslutningen på 2,5 års intensivt arbejde med at styrke rekrutteringen og tilknytningen på særligt social- og sundhedsområdet i Rudersdal Kommune.
Udvalg for helhedsplan for Birkerød giver bolden videre til borgerne8.10.2025 11:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Fremtiden for området ved Birkerød Idrætscenter tager form, og det politiske visionsudvalg inviterer nu borgerne til at komme med deres syn på oplæg til konkrete scenarier.
Naturen får mere plads med ny strategi for biodiversitet26.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udkast til ny biodiversitetsstrategi er politisk godkendt og sendes nu i høring. Næste år skal den udmøntes i konkrete initiativer i tæt samarbejde med grundejere, fonde, borgere, foreninger og virksomheder.
Ambitiøs budgetaftale styrker trivsel, læring, natur og fællesskaber25.9.2025 12:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Alle kommunalbestyrelsens partier i Rudersdal Kommune er enige om en budgetaftale for 2026-29. Budgetaftalen styrker børn og unges trivsel og læring med tiltag som to-voksenordninger i folkeskolen og senere skolestart. Natur og biodiversitet tilgodeses med bl.a. en ny Sølivspulje, og kommunens ejendomme og veje får et tiltrængt boost. Der er desuden aftalt en mindre nedsættelse af indkomstskatten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum