Fynske Motorvej får ny asfalt ved Nørre Aaby
16.4.2024 07:45:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går den 17. april i gang med at lægge ny asfalt på E20 Fynske Motorvej ved Nørre Aaby. Arbejdet vil primært komme til at foregå om natten for at genere trafikanterne mindst muligt.

Fra onsdag den 17. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på E20 Fynske Motorvej ved Nørre Aaby.
Arbejdet finder sted i vestgående retning mellem rampeanlæg 57 Nørre Aaby og rampeanlæg 58a Middelfart Ø.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny og mere klimavenlig asfalt, og til sidst bliver der påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet vil blive udført som aften- og natarbejde primært mellem klokken 20.00 og 6.00, så trafikken bliver påvirket mindst muligt.
Ved aften- og natarbejdet vil vestgående trafik blive ledt over i østgående spor med ét farbart spor i vestgående retning og to farbare spor i østgående retning.
Tilkørselsrampen fra rampeanlæg 57 Nørre Aaby i vestgående retning vil være spærret i arbejdsperioderne. Ved spærring af rampen vil der være skiltet med omkørsel.
Rasteplads Lillebælt N vil også blive afspærret i arbejdsperioderne.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne på grund af omkørslen vil få en forlænget rejsetid.
I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik. Dog vil der være hastighedsbegrænsning på 80 km/t de steder, hvor der skal køres på fræset overflade eller ved manglende striber.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum