Hvor meget CO2 har du sparet klimaet for i dag?
Ladestandere, varmepumper og vindmøller. Faglærte i det tekniske erhvervsliv sparer klimaet for tonsvis af CO2, viser beregninger. Det er vigtigt, at flere får øjnene op for den værdi og faglige stolthed af hensyn til vores fælles fremtid, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

De færreste kan nok svare præcist på, hvad de har gjort for klimaet i løbet af deres arbejdsdag. Men det bliver alligevel lidt mere konkret, når man er ansat i det tekniske erhvervsliv.
Når elektrikeren eller vvs-energispecialisten skifter et oliefyr ud med en varmepumpe for eksempel, så svarer den årlige CO2-besparelse for eksempel til at køre 2,62 gange rundt om jorden i en bus. Det viser beregninger, som TEKNIQ Arbejdsgiverne har lavet.
- Som virksomhed og ansat i det tekniske erhvervsliv har man hver dag en meget direkte indflydelse på den bæredygtige fremtid, som vi alle skal leve i. Det er der al mulig grund til at være stolt af. Samtidig er der gode job- og karrieremuligheder, men alligevel er det som om, at det ikke rigtig trænger igennem, når de unge vælger uddannelser. Det er vi nødt til at lave om på, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
150.000 færre faglærte
Det er en dyster horisont, der tegner sig derude. Sidste år viste en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, at antallet af faglærte samlet set vil falde med hele 150.000 frem mod 2035.
Det gælder blandt andet de fag, der driver den grønne omstilling – elektrikere, vvs’ere, industriteknikere og smede. Her vil arbejdsstyrken falde med henholdsvis 10, 11, 23 og 43 procent, viser fremskrivningerne.
Den grønne tænketank CONCITO har tidligere vurderet, at efterspørgslen på medarbejdere til den grønne omstilling af samfundet vil stige til 50.000 i 2030.
Alt i alt hænger det dårligt sammen med søgetallene til erhvervsuddannelserne, der udvikler sig med sneglefart. Gennem en længere årrække har andelen balanceret lige omkring 20 procent af de elever, der hvert år afslutter grundskolen.
- Selvom der er fremgang på nogle uddannelser, så forslår det som en dråbe i havet i forhold til den mangel, der er derude. Derfor er det nødvendigt, at vi i branchen, uddannelsessystemet og fra politisk står sammen om at ændre den udvikling, siger Troels Blicher Danielsen.
TEKNIQ Arbejdsgiverne har af samme grund taget hul på kampagnen “Værdi Hver Dag”, der som navnet antyder skal synliggøre værdien af en faglært uddannelse.
Så langt kan du transportere dig på det sparede CO2-forbrug:
- CO2-besparelsen ved at skifte naturgasfyret i en gennemsnitlig dansk husstand ud med en luft/vand-varmepumpe er 76 procent om året.
- Det svarer eksempelvis til, at man kan:
- køre i bus 2,62 gange rundt om jorden
- køre 0,56 gange rundt om jorden i en dieselbil
- transportere sig 0,41 gange rundt om jorden i et fly
- ...for det sparede CO2-forbrug.
Læs mere her
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkLinks
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Lav efterspørgsel i metalindustrien24.4.2025 09:35:11 CEST | Pressemeddelelse
Særligt metalindustrien er ramt af en tendens med færre ordrer og mindre mangel på medarbejdere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en træls udvikling for både virksomheder og samfund, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Grønt gearskifte i erhvervslivet: Flere vælger elvarebiler16.4.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elvarebiler i Danmark er steget markant det seneste år – erhvervsorganisationen TEKNIQ roser det grønne valg, men advarer mod stopklodser.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med jobcenterregimet9.4.2025 12:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Den nye aftale på beskæftigelsesområdet er et vigtigt skridt mod et system, der sætter mennesker før proces. Ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ er tiden inde til at rydde op og give både borgere og virksomheder en mere enkel og meningsfuld indsats.
TEKNIQ: Trumps told kan bremse fremdriften2.4.2025 22:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Trumps gengældelsestold kan få store konsekvenser for erhvervslivet og bremse den grønne og digitale omstilling af samfundet, frygter erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nye søgetal bekræfter stor udfordring1.4.2025 10:08:29 CEST | Pressemeddelelse
Kun 20 procent har igen i år valgt en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det tal har ikke rykket sig i årevis, og det er en advarselslampe, der kalder på reel handling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum