Farligt fænomen: 4000 gange sidste år skulle der ryddes op efter bilister på vejene
16.4.2024 07:36:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Sidste år måtte Vejdirektoratet sende en afspærringsvogn ud og rydde op flere end 4000 gange, fordi tabt gods havde skabt en trafikfarlig situation på vejene. Og de mange sager om tabt gods har både en stor økonomisk omkostning og er til alvorlig fare for trafikken og medarbejdere, lyder advarslen fra Lene Rasmusssen, der er skadedirektør i Gjensidige.

Foråret og varmen giver travlhed på landets genbrugscentre, hvor mange danskere afleverer alt det affald, der er dukket op i forbindelse med oprydning i hjemmet og haven.
Men grundigheden i oprydningen afspejler sig ikke altid, når affaldet skal fastspændes på traileren, og derfor ender affald og andet gods flere tusinde gange årligt med at blive tabt på statsvejene, hvor det risikerer at føre til alvorlige ulykker blandt andre trafikanter.
Statsveje er motorveje, motortrafikveje og mange landeveje, og de afvikler omkring halvdelen af al trafik, selvom de kun udgør cirka fem procent af det samlede vejnet.
Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Gjensidige.
Alene sidste år måtte Vejdirektoratet 4.183 gange rykke ud med medarbejdere og en afspærringsvogn, fordi tabt gods blev vurderet som værende så farligt for trafikken, at det skulle fjernes omgående.
Men en stor del af de mange sager kunne formentlig være undgået, hvis bilisterne i højere grad blev opmærksomme på deres gods, inden de kører ud på vejene, lyder vurderingen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
"Det kan skabe farlige situationer både for andre trafikanter, der kan blive ramt eller forsøger at undvige de tabte genstande, men også for de medarbejdere, der skal ud og fjerne dem fra vejen. Og derfor er det meget vigtigt, at man bruger den tid, det kræves for at sikre tingene på bilen eller traileren, inden man kører,” siger hun.
De mange opkald til Vejdirektoratet dækker både over tabte genstande fra erhvervskøretøjer og private, og derfor omfatter de mange tabte ting alt lige fra større ting som byggematerialer og cykler til mindre ting som spande og værktøj.
For det er ikke kun størrelsen på de tabte genstande, der er afgørende for, om de kan skabe farlige situationer i trafikken, og derfor opfordrer Lene Rasmussen til, at man sikrer sine ting ordentligt - uanset om de er store eller små.
"Selv mindre ting på kørebanen kan få bilister til at undvige eller bremse så hårdt op, at der sker sammenstød, og derfor skal man også sikre sine ting, selvom der er tale om mindre ting som eksempelvis spande og værktøj,” siger hun.
Ifølge Rigspolitiet kan tabt gods føre til en bøde og i alvorlige tilfælde en betinget frakendelse af kørekortet.
Hvis du oplever tabt gods på en statsvej, og du ikke har mulighed for selv at fjerne det, skal du kontakte Vejdirektoratets Trafikcenter på telefon 80202060.
Motorveje med flest sager om tabt trafikfarligt gods i 2023.
Ved denne liste er der forbehold for at motorvejene har forskellige længder, og derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte.
1. Østjyske Motorvej, 465
2. Fynske Motorvej, 384
3. Sønderjyske Motorvej, 307
4. Nordjyske Motorvej, 284
5. Sydmotorvejen, 263
6. Holbækmotorvejen, 255
7. Herningmotorvejen, 211
8. Motorring 3, 176
9. Silkeborgmotorvejen, 160
10. Køge Bugt Motorvejen, 159
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Næsten hver femte dansker har oplevet pasproblemer før ferien11.11.2026 07:38:00 CET | Pressemeddelelse
Det kolde efterårsvejr trækker som altid mange danskere mod varmere himmelstrøg i vintermånederne. Men knap en ud af fem af danskerne har prøvet at deres pas udløb på ferien, inden hjemrejsen eller ikke var tilstrækkeligt gyldigt til destinationen. Og det kan sætte en stopper for rejsen, advarer rejsedirektør.
Hold øje med drinken: Henvendelser om drugging er steget med over 70 procent siden 20215.11.2026 07:46:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der kontakter Giftlinjen med mistanke om drugging, er steget med over 70 procent siden 2021. Og med J-dag i morgen, opfordrer fagchef til at holde øje med drinken og handle med det samme, hvis kroppen reagerer uventet.
Hver fjerde fodgænger har været ved at blive påkørt af en cyklist31.10.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere har oplevet, at de som fodgængere har følt sig utrygge i trafikken, fordi de har været ved at blive påkørt af cyklister. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Cybertruslen vokser, men kun fire ud af ti virksomheder har beredskab26.10.2026 13:54:18 CET | Pressemeddelelse
Cyberangreb er blevet en del af hverdagen i det tekniske erhvervsliv, men især de mindre virksomheder mangler beredskabsplaner.
Mørket er på vej: Næsten hver anden dansker har ikke styr på reglerne for cykellygter20.10.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flere mørke dagtimer bliver cykellister sværere at se i trafikken. Men lige knap hver anden dansker ved ikke, at cykellygterne skal være tændt mellem solnedgang og solopgang. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum