Stadig ubesvarede spørgsmål om væltede grisetransporter
15.4.2024 14:17:24 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Endnu en lastbil med grise er væltet og flere grise er aflivet. Sidste år forulykkede ti lastbiler med grise på de danske veje, viser nye tal. Dyrenes Beskyttelse vil have undersøgt, om lasten med hundredvis af levende grise udgør en risiko i sig selv

Endnu en lastbil med grise er væltet herhjemme, skriver Nordjyske. Denne gang tæt på Tårs i Nordjylland. Uheldet skete kort før kl. 8 i morges, hvor lastbilen kom ud i den bløde rabat og delvist væltede om på siden. Flere grise var kvæstede og måtte aflives.
Og ulykkerne med grisetransporter løber op. I alt 1120 grise døde eller blev aflivet, som følge af ti ulykker med grisetransporter i 2023, har Tungvognscenter Øst under Midt- og Sjællands Politi oplyst til Maskinbladet. Det får Dyrenes Beskyttelse til at opfordre til at få årsagerne til ulykkerne ordentligt undersøgt.
”Ulykker på vejene kan ikke undgås, men vi er nødt til at vide, om grisene er særligt udsatte for en risiko, når de transporteres – ofte i flere lag og uden mulighed for fastgørelse af godset,” siger Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse og uddannet master i vurdering af husdyrvelfærd.
Ifølge politiet skal de konkrete grunde til ulykkerne findes i bløde vejrabatter, rundkørsler, lastbilernes forsøg på undvigelser af andre trafikanter, samt punkterede eller eksploderede dæk. Det fremgår af et svar fra fødevareminister Jacob Jensen (V) til Carl Valentin (SF).
Ministeren peger også på en beredskabsgruppe ledet af Landbrug & Fødevarer og med deltagelse af politiets enhed, andre myndigheder og transportører, som har fulgt udviklingen med forulykkede grisetransporter siden 2017. Men arbejdsgruppens undersøgelser efterlader mange ubesvarede spørgsmål, mener Dyrene Beskyttelse.
”Først og fremmest mangler vi svar på om læsning i højden, i kombination med manglende mulighed for fastgørelse af godset, har betydning i forhold til svinetransporters risiko for at vælte,” siger Ditte Erichsen.
Hos Vejdirektoratet er man opmærksomme på, at grisetransporter er særligt udsatte, hvis der for eksempel er stor hældning i rundkørsler.
- Det er under normale betingelser ikke af kritisk vigtighed, men for lige præcis køretøjer med denne type last betyder det, at der skal være ekstra agtpågivenhed og køres med meget lav hastighed, siger Maria Lønsmand Sande, afdelingsleder i Vejdirektoratet til Landbrugsavisen.
Antallet af ulykker skal ses i lyset af at der blev foretaget 293.109 flytninger af grise i alt i 2023, og Dyrenes Beskyttelse efterlyser data for, om dyretransporter er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken, sammenlignet med andre lastbiler.
”Det er ikke transporter med køleskabe eller kartofler. For at kunne forebygge fremtidige ulykker er det vigtigt at disse ulykker undersøges så grundigt, som det overhovedet kan lade sig gøre,” siger Ditte Erichsen
Dyrenes Beskyttelse efterlyser også en offentligt tilgængelig opgørelse, med angivelse af ulykkesårsager for hver enkelt registreret ulykke med væltede og nærved væltede svinetransporter.
En ny undersøgelse af forulykkede grisetransporter fra Videncenter for Dyrevelfærd, Aarhus Universitet og Københavns Universitet viser, at beredskabsindsatsen spiller en afgørende rolle for niveauet af belastning, som de involverede dyr udsættes for, især relateret til hurtig redning eller aflivning. Men den beskæftiger sig ikke med årsagerne til ulykkerne.
Ulykker med grisetransporter
Væltede/nærved væltede
2020: 11
2021: 11
2022: 7
2023: 10
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu må hunde løbe frit på stranden1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med kort snor kan hunde fra 1. oktober igen løbe frit på mange af landets strande – til glæde for både hunde og ejere. Dyrenes Beskyttelse minder dog om, at friheden forpligter, og at der skal tages hensyn til både natur og strandgæster.
Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler30.9.2026 12:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse ser frem til samarbejdet i den kommende grisefirepart, hvor regeringen lægger op til en nødvendig omstilling af svineproduktionen i retning mod bedre dyrevelfærd. Det skal dermed gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler.
Dyrenes Beskyttelse efter ny undtagelsesmulighed fra lovkrav om Bovaer: Kravet bør droppes helt30.9.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven29.9.2026 12:11:22 CEST | Pressemeddelelse
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger reelt set har undermineret loven. Det møder stor ros fra Dyrenes Beskyttelse.
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum