Nye offentlige overenskomster styrker pensionssystemet
Lønmodtagerne i stat, regioner og kommuner har netop stemt ja til deres overenskomster. Ud over blandt andet lønstigninger indeholder forligene også flere pensionsforbedringer og fokus på frit valg. F&P kvitterer for, at arbejdsmarkedets parter igen tager ansvar for at styrke og udvikle pensionssystemet.
Overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor er endeligt afsluttet, og det har givet mere i lønposerne over en bred kam på linje med de privatansatte. De offentligt ansatte er forskellige, og overenskomsterne afspejler de forskelle og historiske ønsker hos den enkelte faggruppe.
- Ser vi på de nye overenskomstaftaler over en bred kam, er det slående, at der på tværs af faggrupper og ansættelsessted er forbedringer på pensionsområdet på den ene eller den anden måde. De fleste grupper har fået et forhøjet pensionsbidrag, og særligt de grupper, der allerede har et relativt højt pensionsbidrag, har derudover fået mulighed for øget fleksibilitet i, hvordan pensionsbidraget kan bruges, siger Karina Ransby, underdirektør i F&P.
De nye overenskomstaftaler på statens område og blandt akademikere i regioner og kommuner indeholder en ny valgmulighed mellem løn, pension eller opsparing for den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 pct.
- Overenskomsterne giver noget større fleksibilitet i arbejdslivet for den enkelte og mulighed for at tilpasse indbetalingerne til den pensionstilværelse, man ønsker sig. På den måde er den nye mulighed for frit valg med til at understøtte et bæredygtigt pensionssystem, der kombinerer fortsat høje indbetalingsprocenter med mere individuelle valg. Det bliver spændende at følge, hvordan lønmodtagerne prioriterer på de forskellige områder, fortæller Karina Ransby.
- Danmark har et pensionssystem i verdensklasse. Det skyldes, at pensionssystemet løbende er blevet udviklet og tilpasset forandringerne i det danske samfund. Denne fortsatte finjustering er med til at sikre, at vi fortsat har et af verdens bedste pensionssystemer, slutter Karina Ransby.
FAKTA
De nye valgmuligheder for pensionen minder i store træk om de frit-valgsordninger, der har været under opbygning i den private sektor på DA-/FH-området siden 2007, men med den store forskel, at de offentligt ansatte ikke kan vælge fridage for pengene, men i stedet fri opsparing. Opsparingen vil så kunne bruges undervejs i arbejdslivet, hvis man fx ønsker at finansiere tid til efteruddannelse, boligforbedringer, familie eller lignende.
Udover de nye pensionsmuligheder har parterne i både regioner og kommuner aftalt at sætte penge og tid af til pensionsprojekter. I regionerne laver man et periodeprojekt om fritvalgsordninger, mens kommunerne vil nedsætte et dialogforum, hvor parterne kan drøfte fælles problemstillinger og afdække barrierer og muligheder for at sikre fælles rammer for de overenskomstbestemte pensionsordninger. Derudover er der kommet pension til pensionister i regioner og kommuner. Det betyder, at personer, der har været gået på pension, men vender tilbage til arbejdsmarkedet, som noget nyt optjener pension, og dermed bliver aflønnet på lige vilkår med deres yngre kollegaer.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Styrk cybersikkerheden for at sikre Danmarks samfundsrobusthed30.6.2025 09:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi ser ind i forsvarsinvesteringer for hundredvis af milliarder de kommende år. Men vi må ikke glemme vores nationale beredskab og samfundsrobusthed, mener F&P. Særligt på cyberområdet er Danmark udsat. Derfor spiller forsikrings- og pensionsbranchen ud med otte konkrete forslag til at styrke cybersikkerheden i Danmark.
F&P: Næste års finanslov skal sætte turbo på fremtidssikringen af Danmark25.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget klimasikring, styrket velfærd, investeringer i konkurrenceevnen og en øget tryghed for danskerne er blandt de fokusområder, som F&P foreslår i nyt finanslovskatalog, der skal fungere som inspiration frem mod efterårets finanslovsforhandlinger.
F&P: Et opjusteret råderum giver nye muligheder23.6.2025 11:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriet har i dag opjusteret råderummet frem mod 2030 med 58 mia. kr. F&P mener, at regeringen bør prioritere klimasikring, forsvarsinvesteringer og den grønne omstilling for de nye milliarder.
De grønne pensionsinvesteringer stiger trods global usikkerhed23.6.2025 08:20:25 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling har fået det sværere, bl.a. efter den nye politiske agenda i USA. Alligevel er beholdningen af grønne investeringer hos den danske pensionsbranche øget det seneste år, viser ny opgørelse. Sammenlagt har branchen nu investeret 385 mia. kr. i grøn omstilling.
F&P: Ambitiøst udspil fra regeringen om EU-formandskabsprioriteringer.19.6.2025 13:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Mere europæisk forsvar, afbureaukratisering, grøn omstilling, øgede investeringer i EU og en styrkelse af konkurrenceevne er de omdrejningspunkter, som den danske regering lægger op til at have fokus på ved det nærtstående EU-formandskab. Det er korrekt prioriteret, men det er resultaterne, regeringen vil blive målt på, lyder det fra F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum