Molslinjen vinder AI-award i USA
På en scene i Orlando, Florida blev Molslinjen i nat dansk tid udråbt som vindere af Franz Edelman Award, der betragtes som "Nobelprisen i Operations Research”. Molslinjen vandt den prestigefyldte pris foran giganter som tyske ALDI, American Airlines, McDonalds i Kina, Indiske Tata Steel Limited og hollandske Transvision.

Som den første danske virksomhed nogensinde blev Molslinjen udvalgt til finalen i den prestigefyldte Franz Edelman Award. Og selv om finalen var fyldt med internationale virksomheder langt over Molslinjens vægtklasse, så løb Molslinjen med prisen, der er blev uddelt i Orlando, Florida i nat dansk tid.
”Vi var meget beærede over bare at stå i finalen – og at vi nu står her med prisen, er selvfølgelig helt fantastisk”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard lige efter den spændende finale.
Molslinjen stod i finalen med den danske AI-virksomhed, Halfspace. Firmaets CEO, Claus Bek Nielsen var ligeledes begejstret over at stå med trofæet efter nogle hårde dage i USA, hvor han og Molslinjen har præsenteret deres case frem mod finalen.
”Vi er utroligt ydmyge og stolte over at have modtaget verdens nok fineste pris, når det handler om arbejdet med AI og operations research. Gennem vores arbejde har Molslinjen skabt værdi og sat nye standarder for en hel industri, som hvert år transporterer mere end fire milliarder mennesker verden over. Det er jeg meget stolt over”, lyder det fra Claus Bek Nielsen.
Den kunstige intelligens hjælper Molslinjen med at fylde og laste færgerne optimalt og med at sikre præcise prognoser og priser på hver enkelt afgang – hvilket har stor betydning for forbruget af brændstof og dermed klimapåvirkningen.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 21 skibe driver selskabet i alt 10 ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. I 2023 overtog Molslinjen det Helsingborgbaserede rederi, ForSea, med ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Ruten er senere blevet omdøbt til Øresundslinjen. Tilsammen har færgerne mere end 15 millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen kan nu sende besætninger på kursus i eget friluftsbassin1.7.2025 09:11:46 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har netop sendt de allerførste interne kursister igennem sikkerhedskursus – og det i det samme vand, som færgerne sejler i på deres tur ind til Odden Færgehavn. Rederiet har lavet et øvelsesbassin i et hjørne af havnen.
Ny færgesang til Bornholmslinjen27.6.2025 10:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skabte stor opstandelse, da Molslinjens rute på Kattegat for nylig erstattede den gamle, klassiske Kombardo-sang med en ny. Nu kommer den nye sang til Bornholmslinjen i en særlig bornholmerudgave.
Rekordmange med færgerne i ugen med Folkemøde på Bornholm24.6.2025 14:06:26 CEST | Pressemeddelelse
Ugen med Folkemødet trak rekordmange passagerer med Bornholmslinjens færger. Det viser rederiets opgørelse over biler og passagerer på Rønne-Ystad og Rønne-Køge for hele uge 24 i år.
Lydbølgerne skal gå mindre højt på de danske færger19.6.2025 09:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Lydbølgerne skal sænke sig på de danske færger. Derfor går rederier og arbejdstagerforeninger nu sammen om en kampagne, som skal få passagerer og færgernes besætninger til at tale pænt til hinanden.
Molslinjens nyeste elfærge i drift14.6.2025 11:54:05 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens nyeste elfærge, ’Nerthus’, har bestået alle test og syn, og færgen er således af myndighederne godkendt til sejlads på ruten fra Ballen på Samsø til Kalundborg på Sjælland. Færgen sejler sin første tur fra Kalundborg klokken 07.45 på mandag den 16. juni 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum