Kræftens Bekæmpelse reagerer på kritisk kræftrapport fra Rigsrevisionen: Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu

Statsrevisorerne har i dag rettet en skarp kritik af regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for deres forvaltning af de maksimale ventetider for kræftpatienter.

Kritikken kommer på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen, der afdækker overholdelsen af de maksimale ventetider for kræftpatienter. Her konkluderer Rigsrevisionen samlet set, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet manglende overholdelse af patientrettigheder er ’stærkt utilfredsstillende’.

For kræftpatienterne har det haft den konsekvens, at nogle risikerer at vente ’unødigt længe på behandling’.

I undersøgelsens konklusion tegnes et billede af et alvorligt svigt af kræftpatienter og en tilsidesættelse af patientrettigheder, der ifølge adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er fuldstændig uacceptabel:

- Kræft er en tidskritisk sygdom, hvor hurtig behandling i de fleste tilfælde er afgørende for patientens chancer for at blive helbredt. Det er derfor, de maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet blev indført. Undersøgelsen, som vi nu vil nærlæse, har en dybt nedslående konklusion, siger Jesper Fisker.

Rigsrevisionens har undersøgt perioden fra juli 2019 til juni 2023. Der konkluderes bl.a. at:

• I ca. 6.500 tilfælde er behandlingsfristen overskredet uden gyldig grund
• Regionerne har for mellem 3.100 og 6.400 forløb ikke overholdt kræftpatienternes ret til at få tilbudt behandling på et andet sygehus

• Regionerne har ikke levet op til lovens krav om at informere kræftpatienter om helbredsmæssige konsekvenser ved længere ventetid til behandling

Rigsrevisionens undersøgelse blev sat i gang, efter flere medier sidste år kunne berette om, at kræftpatienter venter for længe. Især sagen fra mavetarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter med fremskreden tarmkræft ventede for længe på behandling, skabte opmærksomhed.

Efterlyses: Drøftelse

Som en reaktion lancerede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan for kræftområdet. Den blev fulgt af en sundhedspakke fra regeringen, hvor der blev sat penge af til en akutindsats på kræftområdet. Samtidig lød startskuddet til en kommende Kræftplan V.

Allerede i 2018 udtalte Rigsrevisionen kritik af forsinkelser på kræftområdet og bemærkede, at Sundhedsministeriets overvågning var mangelfuld.

- Regionerne har i flere år været udfordret på ventetiderne på kræftområdet. Den siddende regering har reageret på sagen fra Aarhus og iværksat en række tiltag, som vi i Kræftens Bekæmpelse mener er helt rigtige og støtter op om, siger Jesper Fisker.

Han fremhæver, at der er kommet en forstærket overvågning af overholdelsen af maksimale ventetider samt præciseringer i vejledningen på området.

- Men Rigsrevisionens rapport viser, at omfanget af overskridelser har været større, end vi frygtede. Der har været problemer i hele landet. Jeg appellerer kraftigt til, at man én gang for alle får taget fat om problemerne, så kræftpatienter kan være sikre på at deres patientrettigheder bliver overholdt, og de bliver behandlet til tiden, siger han.

__________________________________________________________________________

Fakta:

Maksimale ventetider ved kræft og hjertesygdom

• Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling ved mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme. De regler hedder maksimale ventetider og er patientrettigheder.

• De maksimale ventetider er en pligt for regionen til at afsøge udrednings- eller behandlingstilbud i ind- og udland for at sikre, at du i videst muligt omfang modtager udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.

• Indebærer bl.a., at kræftpatienter har ret til opstart af behandling inden for 14 dage. Kan regionen ikke tilbyde opstart af behandling inden for tidsfristen, skal regionen tilbyde behandling på et andet hospital i ind- eller udland inden for 14 dage.

Statsrevisorernes karakterskala

• Statsrevisorerne benytter sig af en karakterskala, når de udformer deres bemærkninger til beretningerne
• Kritikniveauet kan være enten ’positiv kritik’, ’kritik under middel’, ’middel kritik’, ’skarp kritik’ eller ’skarpeste kritik’
• Statsrevisorerne har i dag udtrykt ’skarp kritik’