Venturemarkedet i første kvartal: Flere investeringer, men mindre beløb
Antallet af investeringer på det danske venturemarked steg i 1. kvartal 2024, men det samlede investerede beløb faldt. Særligt investeringen i elbilopladningsvirksomheden Monta drev markedet, og så var AI-området i historisk vækst.
Investeringerne på det danske venturemarked beløb sig i årets første kvartal til 1,8 mia. kr. Midlerne fordeler sig på 36 virksomheder, hvoraf de seks udvikler AI-baserede produkter eller services.
Det samlede investerede beløb faldt med ca. 21 pct. i forhold til 4. kvartal 2023, mens antallet af investeringer steg med 24 pct. Dermed faldt det gennemsnitlige investerede beløb med godt 35 pct. i forhold til sidste kvartal, hvilket afspejler, at der blev foretaget mange investeringsrunder i de tidligere venturestadier.
Tilbagegang på internationale markeder
Det samlede globale venture og det amerikanske isoleret havde tilbagegang i både antallet af investeringer og i det samlede investerede beløb, til gengæld er det gennemsnitlige investeringsbeløb steget i hver enkelt af de færre investeringer.
Det europæiske marked har derimod haft en stigning i det samlede investeringsbeløb og et fald i antallet af investeringer, hvilket resulterede i en markant stigning i det gennemsnitlige investeringsbeløb på 56 pct.
Monta løb med det meste
Aktiviteten på det danske venturemarked blev især drevet af growth-investeringen i elbilopladnings-virksomheden Monta, der løb med en tredjedel af det investerede beløb og fik en investering på 600 mio. kr.
Derudover var der tre andre større investeringer i virksomhederne Lunar (Fintech), Formalize (SaaS/Enterprise solutions) og Orbis Medicines (Biotech) for et samlet beløb på ca. 400 mio. kr.
AI fylder mere
Interessen for danske AI-virksomheder er fortsat i vækst. Antallet af investeringer i AI-virksomheder er siden 2021 steget fra at udgøre 11 pct. af markedet til 17 pct. i årets første kvartal.
Her blev der investeret godt 150 mio. kr. fordelt på seks investeringsrunder i virksomheder, der udvikler AI-baserede produkter eller services.
Med tre investeringer er det særligt virksomheder der benytter AI indenfor SaaS/Platform Software, der har tiltrukket sig frisk kapital. Den største investering i danske AI-baserede virksomheder var Go Autonomous (SaaS/Platform Software) på 72 mio. kr.
I forhold til andre dele af det danske venturemarked var investeringerne i AI i højere grad på de tidlige venturestadier. Det betød, at AI-området - trods stigningen i antal investeringer - har oplevet et fald i det samlede investerede beløb.
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogPresseansvarlig// Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:22529648joar@eifo.dkLinks
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, projektudviklere, banker m.m.
EIFO har mere end 5.000 kunder og et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i 2023.
Med finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.
Læs mere på www.EIFO.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Eupry lukker A-runde på over 170 mio. kr. til at ekspandere i USA20.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Healthtech-virksomheden Eupry, der har udviklet teknologi til korrekt opbevaring og virkning af medicin, har i en ny investeringsrunde hentet 170 mio. kr. hos ny leadinvestor Chr. Augustinus Fabrikker og eksisterende investorer Ugly Duckling Ventures, Sagitta og EIFO.
Keepit sikrer yderligere 355 mio. kr. til at accelerere vækst og produktinnovation indenfor datasikkerhed17.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
One Peak og EIFO investerer i den danske databeskyttelsesvirksomhed Keepit, der vil styrke virksomhedens fortsatte globale ekspansion og produktinnovation.
EIFO støtter igen Ørsted – denne gang på et nyt offshore vindprojekt i Taiwan16.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med ca. 1 milliard kroner deltager EIFO i finansieringen af Ørsteds Greater Changhua 4 projekt i Taiwan sammen med en række andre eksportkreditagenturer.
Startup vil løse bæredygtigheds- og forsyningsproblemer i chokoladeindustrien9.12.2024 08:35:57 CET | Pressemeddelelse
Endless Food Co rejser 7,5 mio. kr. i en investeringsrunde anført af Nordic Foodtech VC med støtte fra EIFO og Rockstart. Med det nye chokoladelignende alternativ THIC (This Isn’t Chocolate) vil virksomheden give branchen en bæredygtig og mere prisstabil vej frem. Samtidig offentliggør Endless Food Co et partnerskab med 7-Eleven Danmark om lancering af nye produkter.
Ni milliarder skifter hænder3.12.2024 20:15:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Vækstkapital har siden opstarten i 2011 investeret i mere end 800 selskaber på tværs af tre fonde. Nu overdrager EIFO forvaltningen fondene og deres portefølje på 9 mia. kr. til Danske Bank, det har fondenes bestyrelser netop besluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum