Vognmændene: Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift
Dieselafgiften hæves med 50 øre pr. liter fra 2025, men en række kompensationer holder relativt set vognmændene skadesløse og giver nogle længe ventede kapacitetsfordele på materiellet. DTL – Danske Vognmænd betegner den nye politiske aftale på transportområdet som fornuftig, selv om man hellere havde været kilometerafgiften foruden.

Den politiske aftale mellem SVM-regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre giver vognmændene en stribe kompensationer, der samlet set skal understøtte den grønne omstilling af den tunge transport. Men først og fremmest kompenserer aftalen for de 50 øre, der fra 1. januar næste år bliver lagt på en liter dieselbrændstof.
- Der bliver tale om en 19 procents rabat på taksterne i den kommende kilometerafgift over en treårig periode, og det mener vi er ganske fornuftigt henset til den belastning, som afgiftsforhøjelsen vil være. Men jeg må stadig sige, at en ren forhøjelse af dieselafgiften havde været et bedre alternativ. Kilometerafgiften æder nemlig over en tredjedel af provenuet i administration, fastslår DTL’s adm. direktør Erik Østergaard, der også forventer, at regeringen løser kontroludfordringerne med de udenlandske lastbilers betaling af kilometerafgift.
Mest positivt er det ifølge DTL-direktøren, at aftalen frem mod 2030 afsætter i alt 750 mio. kr. til vejgodstransporten:
- Som vi har været i dialog med transportministeren om, handler det konkret om tilskud til elektriske lastbiler, ladefaciliteter, forøgelse af totalvægten for syvakslede lastbiler med to tons og om udvidelse af forsøget med dobbelttrailere til flere vejstrækninger. Der er også en håndsrækning på 161 mio. kr. til biogaslastbiler, forklarer Erik Østergaard.
- Lettere omskrevet vil jeg sige, at der denne gang er tale om ”ingen torne uden roser”. Men roserne vokser bestemt ikke ind i himlen, for det er et faktum, at der skal betydelige midler til den grønne omstilling. Også mere, end man præsenterer her. Primært skal man få styr på ladeinfrastrukturen og adgangen til strøm, og det må ske igennem statslige subsidier, der kan sætte gang i processen. De lovgivningsmæssige rammer for dette skal også på plads, så den enkelte vognmand ikke sidder i uvished i årevis og venter på strøm, siger Erik Østergaard.
Den nærmere udmøntning af de 750 mio. kr. aftales blandt partierne på baggrund af oplæg fra regeringen.
Kontakter
Erik ØstergaardDTL - Danske Vognmænd
Tlf:40151225eoe@dtl.euDansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske godstransporterhverv på vej. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Vognmændene skal have ny formand12.2.2025 14:02:04 CET | Pressemeddelelse
Formand for DTL – Danske Vognmænd og næstformand i DTL’s arbejdsgiverforening, Martin Danielsen, forlader til maj på organisationernes generalforsamling sine poster og genopstiller heller ikke til bestyrelserne. Dermed skal DTL’s kommende bestyrelse finde en ny formand, der kan bringe DTL videre efter 11 succesfyldte år med den fynske vognmand ved roret.
Skattesænkning kan sætte skub i generationsskifte hos vognmænd20.6.2024 12:40:04 CEST | Pressemeddelelse
SVM-regeringens sænkning af skatteprocenten for virksomheder, der går i arv, er en god måde at få gang i generationsskifte i tide i vognmandsbranchen. Det mener DTL – Danske Vognmænd, der også er glade for, at virksomhedsejerne fremover får krav på selv at værdisætte deres virksomhed
Kilometerafgift: Ministermøde før lukketid16.5.2023 18:48:29 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænd var tirsdag eftermiddag inviteret til møde i Skatteministeriet med skatteminister Jeppe Bruus (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) sammen med en række andre transportorganisationer.
Frede Andersen & Søn vinder Den Grønne Transportpris 202320.4.2023 15:08:47 CEST | Pressemeddelelse
Vognmandsforretningen Frede Andersen & Søn ApS fra Næstved kunne smykke sig med titlen som ”Danmarks grønneste vognmand” og indkassere 25.000 kr., da prisen i dag blev uddelt på Transport 2023 i Messecenter Herning.
Ny trafiksikkerhedskampagne skydes i gang på Transport 2023 i Herning18.4.2023 10:13:25 CEST | Pressemeddelelse
Med en række korte filmbudskaber til unge mellem 13-16 år skal en ny kampagne fra DTL – Danske Vognmænd og en række samarbejdspartnere synliggøre lastbilers kraft og udfordringer i trafikken. Kampagnen med titlen "hop med i førerhuset" har forpremiere fredag den 21. april på transportmessen Transport 2023 i Herning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum