3500 børn og voksne handler til fordel for klimaet
I Greve Kommune vil tusindvis af skolebørn, borgere og kommunale medarbejdere for første gang deltage i den nationale klimahandledag, hvor de laver en handling til fordel for klimaet.
Flere tusinde skolebørn, borgere og kommunale medarbejdere gør noget andet, end de plejer den 25. april i Greve Kommune.
Den dag er der nemlig national klimahandledag i Danmark, og her vil 3500 børn og voksne i Greve Kommune gøre noget for klimaet. På den måde får tusindvis af børn og voksne en oplevelse af, at de kan gøre en positiv forskel – en handling ad gangen.
”Vi ønsker, at både børn og voksne erfarer, at alle handlinger tæller. Sådan at de får håb og lyst til at gøre endnu mere – også når der ikke er klimahandledag”, siger formand for Greve Kommunes Klima- Teknik- og Miljøudvalg Hans-Jørgen Kirstein.
Byrådet bakker op
Byrådet i Greve Kommune bakker op om klimahandledagen, og derfor har Greve Kommune tilbudt skoler og foreninger inspiration til at arrangere bæredygtige aktiviteter.
Det betyder, at alle folkeskolerne deltager, og at mange andre institutioner og foreninger også har særlige tilbud på dagen.
“I byrådet har vi vedtaget en ambitiøs klimaplan, men vi ved også, at Greve Kommune kun bliver bæredygtig, hvis vi alle sammen bidrager. Kommunen kan gøre noget, men foreninger, arbejdspladser og private borgere er mindst lige så vigtige, og derfor er jeg glad for den brede tilslutning,” siger borgmester Pernille Beckmann.
3000 skoleelever
På skolerne vil flere end 3000 elever fra folkeskolerne få en skoledag, hvor de gør noget, som er godt for klimaet. Der er planer om at plante insektbede og anlægge udendørs oplevelsesstier. Mange elever skal også deltage i workshops hos lokale virksomheder som vindmøllelaug og energiforsyning.
Kommunens medarbejdere
Greve Kommunes mange medarbejdere har også mulighed for at handle til fordel for klimaet. For eksempel bliver der på rådhuset sat et stort kort op, hvor medarbejderne kan markere deres pendlerrute. På den måde kan medarbejdere finde hinanden og køre sammen fra deres bopæl og på arbejde. Desuden er der klimavenlige retter i kantinen.
Tilbud til borgerne på dagen
På flere af kommunens institutioner og i mange foreninger er der også arrangementer og tilbud, som man kan deltage i på dagen. Og her er noget for enhver smag.
Både hos Ældresagen og Ungdomsskolen er der cykelværksted. Hos Greve Museum er der foredrag om svampe som erstatning for kød og mulighed for at købe frokost med svampe i kantinen. Derudover er der gode muligheder for at deltage i gåture sammen med andre eller tage på en cykeltur med pauser undervejs ved steder, hvor der sker noget, som har med klimaet at gøre.
Hele listen af arrangementer er på greve.dk/klima.
Til brug for pressen er listen over alle arrangementer vedhæftet denne pressemeddelelse.
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Greve Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune
Invitation til åbent borgermøde om fremtidens velfærd25.3.2024 12:21:55 CET | Pressemeddelelse
Greve Kommune har nedsat en velfærdsborgersamling, som inviterer alle borgere til at bidrage med input til fremtidens velfærd og give input til det videre arbejde. Der bliver mulighed for at høre om de foreløbige ideer og give sit besyv.
Forberedelserne til Europa Parlamentsvalg i juni er gang14.3.2024 09:15:50 CET | Pressemeddelelse
Greve Kommune er i gang med at forberede valget til Europa-Parlamentet, som skal afholdes i juni. Borgmester Pernille Beckmann opfordrer alle borgere til at forberede sig på, hvem der skal have deres stemme.
Velfærdsborgersamling: Vi kan ikke få det hele29.2.2024 13:08:17 CET | Pressemeddelelse
Greve Kommunes velfærdsborgersamling mødtes for første gang i denne uge, og det blev til en aften med store spørgsmål og dilemmaer.
Chikane mod borgmester29.2.2024 11:02:36 CET | Pressemeddelelse
I Greve Kommune har der været stenkast mod vinduerne i borgmesterens hus.
38 borgere klar til gentænke kommunens velfærd21.2.2024 14:19:10 CET | Presseinvitation
På onsdag mødes Greve Kommunes velfærdsborgersamling for første gang, og pressen er velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum