Efter et år med krig står Sudan i en kolossal menneskeskabt katastrofe

I dag er det et år siden, at en blodig borgerkrig mellem den paramilitære styrke RSF og regeringshæren SAF brød ud i det nordøstafrikanske land Sudan. 

Den 15. april 2023 sad Læger uden Grænsers udsendte Yvonne Pedersen i hovedstaden Khartoum, og hun endte med at være fanget under bombardementer og kampe i ni dage, før hun kunne blive evakueret hjem til Danmark. 

Selvom krigen ikke har fyldt særlig meget herhjemme, fylder den stadig utrolig meget i Yvonne Pedersens bevidsthed: 

”Millioner af mennesker er i fare, men verden vender alligevel det blinde øje til. Det er frustrerende, når jeg bliver mødt med en ligegyldighed og uvidenhed om, hvor forfærdelig situationen er. Men jeg kan samtidig godt forstå det. For hvis krigen ikke er nærværende, har man ikke en chance for at kunne relatere til den, og der er ikke mange nyheder om Sudan i de danske medier.” 

Sudans befolkning står i en af de værste kriser, verden har set i flere årtier.

Den er menneskeskabt, fordi de stridende parter bevidst blokerer humanitær adgang, og fordi FN og internationale humanitære organisationer ikke gør nok. Det er et spørgsmål om liv eller død for millioner af mennesker, hvis der ikke snart kommer mere hjælp til dem.  

Enorme behov overstiger den humanitære respons 

Sudans sundhedssystem er stort set kollapset. Kun 20-30 procent af sundhedsfaciliteterne fungerer. Derfor er der stort set ingen lægehjælp til mennesker over hele landet.  

Derudover er den største udfordring, at der mangler medicinske forsyninger på grund af blokader og plyndringer.  

Selvom Læger uden Grænser samarbejder med Sudans sundhedsministerium, har regeringen igen og igen forhindret de civile i at få hjælp, især til områder uden for deres kontrol. Regeringen har systematisk nægtet, at forsyninger må krydse frontlinjerne, lukket en del grænseovergange og gjort det tæt på umuligt for nødhjælpsarbejdere at få visum.  

Ifølge FN er mere end otte millioner mennesker allerede blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, og 25 millioner – halvdelen af ​​landets befolkning – skønnes at have behov for humanitær hjælp.  

"Hver dag ser vi patienter, der dør på grund af skader fra vold. Børn, der dør af underernæring og mangel på vacciner. Patienter, der har været udsat for seksuel vold, og mennesker med kroniske sygdomme, som ikke kan få adgang til deres medicin," fortæller Jean Stowell, som er Læger uden Grænsers landechef i Sudan. 

På trods af alt dette er der en ekstrem foruroligende mangel på humanitær hjælp. 

Verdenssamfundet må træde i karakter 

I svært tilgængelige områder som Darfur, Khartoum og Al Jazirah er Læger uden Grænser ofte den eneste humanitære organisation, der er til stede. Derfor er det umuligt at imødekomme de massive behov for hjælp. 

"I mange af de områder, hvor Læger uden Grænser har startet beredskabsaktiviteter, er de internationale humanitære organisationer, der oprindeligt evakuerede i april, aldrig vendt tilbage,” siger Ozan Agbas, Læger uden Grænsers katastrofechef i Sudan. 

Et eksempel er i Zamzam-lejren i det nordlige Darfur, hvor der er så katastrofal underernæring, at et barn dør hver anden time. Her har FN's Fødevareprogram (WFP) ikke uddelt mad siden maj sidste år. Næsten en fjerdedel af de børn fra lejren, Læger uden Grænser screenede i januar, viste sig at lide af akut underernæring, mens 40 procent af gravide og ammende kvinder led af underernæring.  

Selvom forholdene i Sudan er vanskelige at arbejde under, burde der komme mere, ikke mindre, hjælp. 

I dag mødes regeringer og embedsmænd, hjælpeorganisationer og donorer i Paris for at diskutere, hvordan Sudan kan få mere og bedre humanitær bistand. Læger uden Grænser opfordrer donorer til at øge midlerne, ligesom den medicinske nødhjælpsorganisation også indtrængende beder FN og medlemslandene om at skrue markant op for deres indsats og bruge deres indflydelse til at forhandle sikker og uhindret adgang. 

Læger uden Grænser opfordrer også de stridende parter til at overholde international humanitær lov og de humanitære resolutioner i den såkaldte Jeddah-erklæring. Det betyder, at de skal stoppe blokeringer, beskytte civile og sikre humanitær adgang til alle områder af Sudan.

Fakta: Læger uden Grænsers respons til krigen i Sudan 

• Siden april 2023 har mere end en halv million mennesker søgt lægekonsultationer på de hospitaler, sundhedsfaciliteter og mobile klinikker, som Læger uden Grænser støtter. 
• Læger uden Grænser arbejder på 30 sundhedsfaciliteter og er til stede i staterne Khartoum, Al Jazirah, White and Blue Nile, Al Gedaref, Vest-, Nord-, Syd- og Centraldarfur og Rødehavsstaten. 
• Læger uden Grænser har behandlet patienter, som har øjenvidneberetninger om etnisk motiveret vold og massedrab. 
• Læger uden Grænser har på et år støttet behandlingen af over 30.000 børn med akut underernæring. 
• Læger uden Grænser hjælper også i nabolandene Tchad og Sydsudan, hvor over en million mennesker har søgt tilflugt siden begyndelsen af ​​krigen i Sudan. Her er behovene også større, end den nuværende humanitære indsats kan dække.