F&P: Klimatilpasning fylder for lidt i udmøntning om Grøn Fond
Der er flere gode initiativer i den deludmøntning af Grøn Fond, som netop er blevet meldt ud. Men der er afsat et bekymrende lille beløb til at klimasikre landet mod det voldsommere vejr, lyder det fra F&P
Aftalepartierne bag Grøn Fond har et bredt og nødvendigt fokus på initiativer der kan bidrage til et grønnere Danmark. Det er positivt, men politikerne bør have en helt anden prioritering af klimatilpasning, som kan bidrage til at hjælpe danskere med at undgå skader.
- Vi er meget bekymrede over de få midler der er afsat til klimatilpasning. Det kræver massive investeringer, hvis vi som samfund skal håndtere det vilde vejr, som vil ramme stadigt flere borgere og virksomheder i årene frem. Klimaforandringer udgør en akut trussel mod vores samfund, og der er behov for en helt anden politisk prioritering, hvis vi skal løfte det, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.
Han peger på, at der i Danmark alene i 2023 blev brugt mere end 3 mia. kroner på at udbedre skader efter det voldsomme vejr.
- Når partierne bag dagens aftale afsætter ca. 220 millioner kroner på at håndtere et milliarddyrt samfundsproblem, er det langt fra nok til at imødegå danskernes udfordringer med det forandrede klima. Og jo længere vi venter med at forebygge, jo større bliver problemet, siger Kent Damsgaard.
Han hæfter sig omvendt positivt ved, at der er stor opbakning fra partierne til en øget prioritering af skovrejsning.
- Skovrejsning spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringer ved at optage CO2 og fremme biodiversitet. Vores branche har gode erfaringer med at investere i skov rundt om i verden og hilser initiativer, der kan øge udbredelse af skov i Danmark, velkommen. Men det må ikke bruges som en erstatning for nødvendige investeringer i klimasikring, men derimod supplere en bredere strategi for at imødegå klimaforandringer, fortæller Kent Damsgaard.
Fakta om Grøn Fond
Politisk besluttede man i 2022 at etablere en grøn fond der skulle sætte mere fart på den grønne omstilling af Danmark. Initiativer og investeringer der skulle bidrage til, at Danmark kan nå sine klimamål.
Finansieringen skulle komme fra en øget brug af aldersopsparing og en fremrykning af beskatning af denne.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Von der Leyen sætter kikkerten for det rigtige øje – men der er brug for handling10.9.2025 12:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det store fokus på sikkerhed, konkurrenceevne, investeringer og byrdereduktioner i Ursula von der Leyens årlige statustale glæder forsikrings- og pensionsbranchen. Nu gælder det om at sætte handling bag ordene.
F&P roser klimatilpasningsfokus i udspil til finanslov29.8.2025 11:04:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finansloven for 2026, som set fra forsikrings- og pensionsbranchen ikke mindst rummer vigtige tiltag om klimatilpasning med sikring af de danske kyster og en styrkelse af samfundssikkerhed og beredskab. Samtidig lægger regeringen op til en samlet klimatilpasningsplan II for Danmark.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring29.8.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på forsikringerne, når børnene flytter hjemmefra? Om man altid kan regne med at husforsikringen dækker storm? Og hvordan man bedst hjælper de 17-årige med at bilforsikringen?
Mere end 3 millioner er nu dækket af en sundhedsordning27.8.2025 11:57:59 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser at et rekordhøjt antal danskere nu har en sundhedsforsikring eller sundhedsordning. Langt de fleste danskere på arbejdsmarkedet er omfattet af en ordning, der kan hjælpe ved fx stress og hjælp til fysioterapi.
Hvis du vil køre privat ø-taxi, så hav styr på forsikringen21.8.2025 13:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Anholt er blandt de øer, der er blevet undtaget taxiloven, så private nu kan køre taxi. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum