Stort ja til OK24 fra IDA's medlemmer
Flere end 94 pct. af fagforeningen IDA's medlemmer stemmer ja til OK24.

IDA's medlemmer i staten, kommunerne og regionerne har afgivet deres stemmer nu, og resultatet er et klart og tydeligt ja til OK24-aftalerne. Sammenlagt har 94,3 pct. stemt ja, og 5,7 pct. har stemt nej. Den samlede stemmeprocent landede på 45,8 pct.
Malene Matthison-Hansen, politisk forhandlingsleder og formand for Ansattes Råd i IDA, er glad for afstemningsresultatet.
”Jeg sætter stor pris på den store opbakning til de aftaler, vi har forhandlet på plads med de offentlige arbejdsgivere. Løn var vores hovedkrav og den altoverskyggende topprioritet for IDA's medlemmer under forhandlingerne. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi har fået et resultat med en fornuftig ramme, som sikrer, at alle offentligt ansatte medlemmer opnår en reallønsforbedring i perioden,” siger Malene Matthison-Hansen, som særligt er tilfreds med, at størstedelen af de generelle lønstigninger udmøntes i starten af overenskomstperioden.
Malene Matthison-Hansen peger også på den del af aftalerne, som åbner op for yderligere fleksibilitet for de offentligt ansatte medlemmer.
Der er både en mulighed for at udskyde optjent frihed til senere brug som fravær på enkeltdage eller mere sammenhængende frihed. Men også en helt ny mulighed for at sætte en del af pensionsmidlerne ind på en konto, der kan benyttes inden pensionen til fx pauser i arbejdslivet eller sporskifte.
”Vi er kommet i gang på fleksibilitetsdagsordenen. Det er et lovende nybrud. Fleksibilitet er en megatrend på arbejdsmarkedet, og hvis den offentlige sektor fortsat skal kunne tiltrække de rette specialister til at sikre den grønne omstilling og fortsatte digitalisering, er det nødvendigt, at der kommer tilbud på fleksibilitet for medarbejderne. Det er vigtigt i en tid med mangel på arbejdskraft,” siger hun.
Fagforeningen IDA har flere end 17.000 medlemmer, der arbejder i staten, i regionerne eller i kommunerne.
Stemmefordelingen blandt IDAs medlemmer:
Ja: 94,3 pct. (7.417 stemmer)
Nej: 5,7 pct. (446 stemmer)
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Links
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Gratis internet på ferien kan blive dyrt29.6.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun under hver femte dansker holder sig fra åbne wifi, når de er på ferie, hvilket ellers er det smarteste, advarer it-sikkerhedsekspert.
EU spærrer selv vejen for teknologisk fremdrift i Europa16.6.2025 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Manglende investeringer efterlader EU i et teknologisk slæbespor
Danskerne er afhængige af sociale medier9.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af den danske befolkning benytter mindst tre sociale medier, men mange har sagt farvel til X og TikTok i løbet af de seneste to år, viser undersøgelse.
Trump giver danske ingeniører hjemve1.6.2025 09:16:53 CEST | Pressemeddelelse
Over hver fjerde danske ingeniør i USA overvejer at finde job uden for landets grænser eller vende hjem til Danmark.
Ny politisk direktør i Ingeniørforeningen, IDA30.5.2025 13:56:01 CEST | Pressemeddelelse
IDA henter politisk direktør fra DI Rådgiverne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum