Prisen på ejerlejligheder er seksdoblet på tredive år
Ejerlejligheden er den boligtype, der har oplevet den største prisstigning i de sidste tredive år. Stigningen skyldes bl.a. urbanisering, det stigende antal singler og renteniveauet, lyder vurderingen.

Det kommer næppe bag på nogen, at landets ejerlejligheder står i høj kurs, og at mange ejerlejlighedsejere har oplevet pæne prisstigninger hen over årene. Men at der i løbet af de seneste 30 år ligefrem er tale om en seksdobling i pris, vil nok alligevel komme bag på de fleste.
I slutningen af 1993 blev en ejerlejlighed således i gennemsnit handlet til 5.609 kr. pr. kvadratmeter, mens kvadratmeterprisen her tredive år senere har sneget sig op på 34.062 kr. pr. kvadratmeter. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
Stigningen svarer til, at en klassisk toværelseslejlighed, der i 1993 kostede 250.000 kroner, i dag ville blive solgt for 1.75 mio. kroner
- Ejerlejligheden er uden tvivl den boligtype, som har oplevet de mest iøjnefaldende prisstigninger. Og købte man en lejlighed i halvfemserne, og ejer man den stadig, har man gjort en usandsynligt god forretning, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Selv er han ikke i tvivl om årsagen til ejerlejlighedernes eksplosive prisudvikling.
- Der har igennem de sidste tredive år været gang i en vedvarende og massiv urbanisering, hvor især København og Aarhus har oplevet stor befolkningstilvækst. De mange ekstra personer til et for lavt antal boliger, har fået priserne til at stige voldsomt, siger Thomas Hovgaard.
Her har ikke mindst et stigende antal singlehusstande været med til at presse priserne yderligere i vejret. I samme periode har derudover også en anden faktor påvirket prisudviklingen.
- I starten af halvfemserne var renteniveauet højt, og man kunne dengang ikke finansiere en bolig uden at betale afdrag. I starten af nullerne blev der introduceret både afdragsfrihed og variable renter, hvilket markedet kvitterede for ved at øge priserne år efter år. Samtidig har vi også de sidste mange år haft både lave og endda negative renter, siger Thomas Hovgaard.
Realiseret handelspris på ejerlejligheder på landsplan (kr. pr. kvadratmeter)
1993 (4. kvartal) |
2023 (4. kvartal) |
|
Realiseret handelspris |
5.609 kr. |
34.062 kr. |
Kilde: Danmarks Statistik |
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Flere generationer under samme tag: Sådan får I det til at fungere10.6.2025 12:48:24 CEST | Pressemeddelelse
Kunne du tænke dig at bo sammen med dine forældre, voksne børn eller svigerforældre? Stadig flere danske familier vælger at flytte sammen under samme tag for at styrke familiebåndene, spare penge og gøre hverdagen lettere. Læs her, hvad du bør overveje.
Snart kan du blive klogere på din endelige ejendomsvurdering4.6.2025 11:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Er du boligejer? Så bør du holde øje med din digitale postkasse. Vurderingsstyrelsen er nemlig gået i gang med at sende deklarationer ud til boligejerne forud for de endelige 2022-vurderinger. Her vil det fremgå hvilke oplysninger, der kommer til at danne grundlag for din endelige vurdering.
Huse, sommerhuse og ejerlejligheder sætter ny prisrekord20.5.2025 15:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Det danske boligmarked har fart på i øjeblikket. Nye tal fra Boligsiden viser, at salgspriserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse nåede nye højder i april.
Forår på boligmarkedet: Lejlighedspriser slår rekord11.4.2025 15:07:16 CEST | Pressemeddelelse
I marts måned nåede salgspriserne for landets ejerlejligheder et nyt højdepunkt, Også prisniveauet for villaer, rækkehuse og fritidshuse er meget tæt på rekordniveau.
Grønt håndværkerfradrag er godt nyt for boligejerne19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med seneste finanslov er der indført et nyt grønt håndværkerfradrag målrettet ”grøn istandsættelse” af hjemmet eller fritidsboligen. Læs her, hvordan du kan gøre brug af fradraget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum