Vejvandet skal renses ved ny cykelsti på Hørsholm Kongevej
Ved anlæg af cykelsti på Hørsholm Kongevej skal miljøskadelige stoffer fjernes fra vejvandet for at beskytte naturen og drikkevandet.

Før anlæg af cykelsti på Hørsholm Kongevej kan begynde, skal der ske en miljøkonsekvensvurdering, som tidligere hed en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkning på Miljøet).
Det har kommunalbestyrelsen besluttet på sit møde 20. marts 2024.
Vurderingen skal sikre, at projektet tager det nødvendige hensyn til natur, landskab, kulturarv og håndtering af den regn, som falder.
Hørsholm Kongevej har i dag ingen opsamling af regnvand, som kan indeholde flere miljøskadelige stoffer, når det fra vejbanen løber videre ud i naturen. Når cykelstien er etableret på begge sider af vejen, vil der ske en rensning af det vand, som falder på Hørsholm Kongevej og den nye cykelsti. Det er en væsentlig forbedring af de nuværende forhold, hvor regnvandet løber urenset ud i naturen.
- Både af hensyn til klima, sundhed og fremkommelighed vil vi gerne have, at langt flere sætter sig på cyklen, når de skal til og fra arbejde, uddannelse eller noget helt tredje, siger Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget. Derfor kan jeg næsten ikke vente, til vi får den nye cykelsti på Hørsholm Kongevej. Men hensynet til miljøet vægter naturligvis også tungt, og derfor skal vi være grundige, når vi undersøger, hvordan projektet påvirker miljøet, herunder også rensningen af vejvandet.
Urenset regnvand løber ud i skoven og til søerne
Situationen i dag er den, at der på dele af strækningen er placeret grøfter, mens det urensede regnvand andre steder løber direkte af vejen og ud i skovbunden eller til søerne langs med vejen.
Derfor skal det regnvand, der falder på Hørsholm Kongevej og den nye cykelsti, renses. Som et led i projektet sættes der plads af til at opsamle regnvandet i skillerabatten, mellem kørebanen og cykelstien i begge sider af vejen, og muligheden undersøges for at anvende et særligt anlæg til at rense vandet, inden det nedsives eller ledes ud i skoven.
Rudersdal Kommune forventer, at anlægsarbejdet med cykelstierne begynder i foråret 2025 og forventes afsluttet i efteråret 2025.
Kontakter
Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder

Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Borgerne kan fortsat bruge delecykler og delebile10.7.2025 10:54:27 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens deltagelse i EU-projekt slutter 31. juli – derfor fjernes infoskiltene ved stationerne, men muligheden for deletransport fortsætter.
Kom med dit bud på en kandidat til årets Arkitektur- og Bevaringspris30.6.2025 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har set et spændende nybygget hus eller en smuk og respektfuld renovering af et fint, gammelt hus, kan du indstille dit yndlingsbyggeri på Sammen om Rudersdal.
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum