Pandaparring i ZOO: Sådan gik det
12.4.2024 16:08:00 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Trods en stor indsats fra dyrepasserne, lykkedes det ikke at få de to pandaer Mao sun og Xing Er til at parre sig
Optagelser fra pandastalden her: https://we.tl/t-i3MHXK977E
Credit: Zoologisk Have (må ikke videresælges)

Fredag middag måtte dyrepasserteamet i ZOO erkende, at det heller ikke blev i 2024, at der ville finde en parring sted mellem de to pandaer Mao Sun og Xing Er.
Det er femte gang, at ZOO forsøger at få de to pandaer til at parre sig.
-Himlen er mørk, og det regner ned over ZOO lige nu. Det afspejler nok meget godt mit humør lige nu, siger dyrepasser Nadja Søndergaard.
Hun har sorte rander under øjnene, der indikerer, at hun har fået alt for lidt søvn de seneste dage, da hun og resten af bjørneteamet dag og nat har holdt øje med, at Mao Suns brunstperiode skulle peake, så de kunne lukke de to pandaer sammen - med en parring til følge.
Det sidste lykkedes desværre ikke.
- Vi havde, som altid, et kæmpe håb om, at det ville lykkes bjørnene at knække koden. Især med vores nye strategi om at prøve noget helt nyt og i nye rammer. Desværre gik det ikke som vi havde håbet på, og det er ærligt talt lidt nedslående lige nu. Vi har forberedt os i lang tid og haft mange tanker og snakke om, hvordan vi bedst muligt kunne sætte bjørnene op til succes. I andre zoologiske haver har det virket med netop denne fremgangsmåde, men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at det er en strategi, der fungerer for Mao Sun og Xing Er. Bjørne er jo meget forskellige, lyder det fra dyrepasseren, der har passet de to pandaer, siden de ankom til ZOO i 2019.
Parringsstrategien 2024 gik ud på, at de to pandaer blev lukket sammen i stalden i stedet for ude i anlægget. På den måde havde de kun hinanden at skulle forholde sig til og ville ikke blive distraheret.
I stalden kunne bjørneteamet også afspille lydoptagelser af brunstige pandaer, som var blevet anbefalet af internationale zoo-kollegaer. Desværre betød det ikke, at der opstod sød musik.
Nadja Søndergaard ser dog alligevel positivt på forløbet, hvor teamet har lært pandaerne endnu bedre at kende i forhold til signaler og adfærd.
-Vi har set to dyr, der trods alt har forsøgt at finde rytmen, hvilket giver håb. Vi er desuden heller ikke typerne, der giver op, så når vi lige har fået snakket hele forløbet igennem, kender jeg vores team godt nok til at vide at nye tanker og teorier til næste års introduktion hurtigt bliver et samtaleemne i kaffestuen.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
ZOO styrker indsatsen for natur og biodiversitet14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt formål, solid økonomi og første ESG-rapport sætter retning.
ÅRETS PANDAPLAN: ZOOLOGISK HAVE KØBENHAVN IVÆRKSÆTTER INSEMINERING AF HUNPANDA8.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Zoologisk Have København vil i år ty til inseminering af hunpandaen, efter at flere års forsøg på naturlig parring ikke har ført til drægtighed. Beslutningen er truffet i tæt samarbejde med internationale eksperter og som en del af det globale arbejde med at bevare den truede stor panda.
Ny girafkalv født den 13.03 kl. 13.03 i Zoologisk Have København13.3.2026 15:22:25 CET | Pressemeddelelse
NY GIRAFKALV FØDT D. 13.03 KLOKKEN 13.03 // 13031303 En lille ny girafunge er født i Zoologisk Have København. Den kom til verden fredag eftermiddag, hvor både gæster og personale fik sig en stor oplevelse. Mor og unge har det godt.
Nye billeder og video af hanelefantunge Zoologisk Have København12.3.2026 11:54:46 CET | Pressemeddelelse
Nye billeder og video af hanelefantunge. Højere opløsning og flere vinkler.
Ny hanelefantunge født i Zoologisk Have København til stor glæde12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjælden fødsel – førstegangsmor Mun klarer det flot Natten til onsdag kl. 03.54 fødte elefanten Mun en hanelefantunge i Elefanthuset i Zoologisk Have København. Aisatiske elefantfødsler i zoologiske haver er relativt sjældne. På verdensplan blev der sidste år registreret omkring 14.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum