OMBOLD og Sønderborg Kommune vil nå endnu flere udsatte gennem nye idrætsinitiativer
Gennem et 3-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med 6 millioner kroner, vil OMBOLD og DIF i samarbejde med Sønderborg Kommune overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og løb/gang, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber.

Selvom fodbolden de sidste par år har givet mange socialt udsatte mennesker i Sønderborg Kommune gode oplevelser, så appellerer fodbold ikke til alle. Derfor vil OMBOLD og Sønderborg Kommune de næste 3 år samarbejde om yderligere tre idrætsgrene, hvor fællesskabet bygges op efter samme principper, som har gjort OMBOLDs fodboldkoncept tilgængelig og attraktivt.
- Vi har set den positive effekt fodbolden har gjort for mange af byens udsatte mennesker – lige fra de store fællesskabende events som de åbne Jyske Mesterskaber sidste år til den faste træning i Sønderborg Boldklub – og de sunde idrætsfællesskaber skal vi have flere af. Men fodbold er en fysisk hård disciplin og tiltaler ikke alle. Derfor glæder det mig, at vi i samarbejde med OMBOLD og lokale idrætsforeninger åbner op for nye idrætsgrene der stiller mindre fysiske og sociale krav til spillerne, siger Stefan Lydal, formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget.
Siden foråret 2022 har Sønderborg Kommune samarbejdet med OMBOLD om to store gadefodboldstævner, der tiltrak 34 forskellige hold og projektet Inklusion i Fodbold Danmark. Over 60 mennesker i udsatte positioner i Sønderborg Kommune har de seneste halvandet år haft gode oplevelser med fodbold i den lokale fodboldklub.
- I Social-, Senior og Handicapudvalget er vi overbeviste om, at Idræt og fællesskaber kan være et brugbart mål og middel i det socialpædagogiske arbejde. Det kan være et middel mod social isolation og ensomhed, et middel mod et uhensigtsmæssigt misbrug eller sågar et middel mod hjemløshed. Og det er årsagen til, at vi tror på indsatser som dette, udtaler Preben Storm, næstformand for Social-, Senior- og Handicapudvalget.
Et lokalt og nationalt fællesskab
Det er mennesker, der kæmper med hjemløshed, misbrug og/eller psykisk sårbarhed, som er målgruppen for de nye idrætsinitiativer. Og de skal støttes til at blive en del af nye idrætsfællesskaber i Sønderborg Kommunes foreningsliv.
- Fodbold er OMBOLDs primære aktivitet, men det centrale ved fodbolden er, at vi her kan skabe et fællesskab, der danner ramme for positive livsforandringer hos udsatte mennesker. Der er hurtigt blevet skabt et trygt og positivt fællesskab omkring fodbold i Sønderborg, og derfor er vi sikre på, at det også kan lade sig gøre med andre idrætsgrene her i byen. Vi vil tilbyde badminton, floorball og gang/løb for at appellere til endnu flere mennesker. Disse idrætsgrene stiller mindre fysiske og sociale krav end fodbolden, og vi er sikre på, at det kommer til at gøre en forskel i forhold til, at endnu flere af Sønderborgs udsatte mennesker, bliver en del af et positivt idrætsfællesskab, siger Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD
Ud over Sønderborg Kommune indgår tre andre kommuner også i pilotprojektet. Det betyder, at der kan skabes et nationalt fællesskab omkring aktiviteterne, hvor alle udøverne kan mødes til store turneringer på tværs af landet.
OMBOLDs erfaringer fortæller, at det nationale fællesskab omkring fodbolden, har stor betydning for spillerne, og turneringer giver et mål at træne henimod i hverdagen, og kan dermed være med til at fastholde deltagerne i de positive fællesskaber.
Baggrund
Pilotprojektet er støttet af den A.P Møllerske Støttefond og den officielle startdato for projektet er 1. april 2024.
Projektet er et samarbejde mellem OMBOLD og Danmarks Idrætsforbund (DIF), Københavns-, Holbæk-, Sønderborg- og Aalborg Kommune samt lokale idrætsforeninger og sociale indsatser.
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkMartin S. PedersenDirektør
Tlf:+45 61 28 11 49martin@ombold.dkBilleder

Ombold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Hjemløselandsholdet i fodbold fortsætter i hummel og får ny medspiller25.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny toårig aftale mellem det danske sportsbrand hummel og NGO’en OMBOLD sikrer, at hummel forbliver officiel tøjsponsor for det danske Hjemløselandshold i fodbold frem til 2027. Partnerskabet bygger videre på en fælles ambition om at bruge sport som løftestang for social forandring. Som en del af aftalen bliver SPORT24 ny samarbejdspartner og vil fremover forhandle OMBOLD-kollektionen via sin webshop.
Nyt samarbejde vil mindske social ulighed i sundhed for sårbare og udsatte mennesker24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH), Social Sundhed og OMBOLD har set dagens lys, og målsætningen er klar. Det skal være nemmere for mennesker, der lever i sårbare og udsatte positioner at deltage i fysiske aktiviteter, for sved på panden og bevægelse giver point på sundheds- og fællesskabskontoen
Nyt fodboldhold i Nykøbing skal skabe fællesskab og livsforandringer for mennesker i udsatte positioner10.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune, Nykøbing FC, DBU Bredde og OMBOLD er gået sammen om at skabe et positivt idrætsfællesskab, for mennesker i hjemløshed, rusmiddelbrug og social isolation. Nu bliver der oprettet et særligt hold i Nykøbing FC, hvor dem der traditionelt set står udenfor fællesskabet og foreningslivet, kan spille fodbold gratis hver uge.
Nye stærke stemmer træder ind i OMBOLDs bestyrelse3.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
To markante profiler med passion for fodbold og stærke kompetencer inden for kommunikation og branding, strategi og social forandring indtræder i OMBOLDs bestyrelse. De skal bidrage til OMBOLDs ambition om at samle hele Danmark om udsatte-idrætten.
Fodbold for fællesskabets skyld: Jyllandsmesterskab i gadefodbold kommer til Holstebro2.6.2025 12:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. juni danner Holstebro rammen om Jyllands mest inkluderende fodboldturnering, når NGO’en, OMBOLD, inviterer til åbent mesterskab i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum