Gødstrup-forsker vil knække genkoden til HPV-relateret kræft
15.4.2024 07:00:00 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Hvorfor udvikler nogle kvinder livmoderhalskræft som følge af en infektion med HPV (Humant Papilloma Virus), mens andre ikke gør? Svaret kan være at finde i de genetiske forskelle i virusset, og forskningsansvarlig overlæge og klinisk lektor Anne Hammer har fået midler til at knække koden.

HPV er et udbredt virus, som kan forårsage celleforandringer i livmoderhalsen, hvilket i nogle tilfælde kan udvikle sig til kræft. Ifølge studier anslås det, 8,6 procent af alle kvindelige kræfttilfælde på verdensplan er relateret til en HPV-infektion, og at op mod 80 procent af alle kvinder på et tidspunkt i deres liv smittes med HPV.
Målet er at finde biomarkører der sladrer om kræftsygdommen
Endnu savnes der viden om, hvilke genetiske faktorer i virusset, der kan være med til at udløse kræftsygdom. På den baggrund har forskningsansvarlig overlæge og klinisk lektor fra Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet modtaget en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at gennemføre et fem-årigt forskningsprojekt, som skal afdække de genetiske mekanismer i virusset, der spiller en rolle i forhold til kvinders risiko for at udvikle livmoderhalskræft som følge af en HPV-infektion.
”Målet med forskningsprojektet er blandt andet at identificere nye såkaldte biomarkører, der kan sladre om sygdommen, selv om kvinden ikke har symptomer. Biomarkørerne vil være et vigtigt redskab, som lægerne kan bruge til at forbedre screening, klinisk behandling og forebyggelse af HPV-relateret kræft. Herudover vil resultaterne af forskningsprojektet forhåbentlig også være relevante for andre HPV-relaterede kræftformer i de kvindelige og mandlige kønsorganer samt hoved-halskræft, hvor forekomsten er stigende både på nationalt og globalt plan,” siger Anne Hammer.
Forskningsprojektet vil foregå i samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere, herunder en af verdens førende forskere indenfor HPV genomics ved National Cancer Institute i USA. Ved hjælp af en avanceret molekylær teknologi kaldet Next Generation Sequencing (NGS) vil man kunne analysere vævsprøver fra kvinder med forstadier til livmoderhalskræft og sammenligne dem med vævsprøver fra kvinder, der allerede har udviklet kræft.
Fakta om forskningsprojektet
I alt 640 kvinder i Danmark kommer til at deltage i det femårige forskningsprojekt, som finansieres med 10 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden; en uafhængig dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Forskningsprojektet starter op den 1. september 2024, og vil foregå i samarbejde med:
- Professor Torben Steiniche og overlæge Marianne Waldstrøm, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
- Professor Lone Kjeld Petersen, Odense Universitetshospital
- Senior investigator Lisa Mirabello, National Cancer Institute USA
- Professor emeritus Mark Stoler, University of Virginia, USA
- Professor emeritus David Jenkins, University of Nottingham, Storbritannien.
Flere oplysninger
Forskningsansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d. Anne Hammer
Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
E-mail: anne.hammer.lauridsen@goedstrup.rm.dk
Tlf.: 2349 4736.
Pressekontakt: Kommunikationskonsulent Merete Friis Jeppesen, tlf. 2962 4447, e-mail: merete.friis@goedstrup.rm.dk
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Gødstrup-forskere undersøger blodtrykket hos 10.000 skoleelever5.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I disse dage går Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup, i gang med at undersøge blodtrykket hos 10.000 skolebørn. Forskningsprojektet skal forbedre opsporing, diagnosticering og behandling af forhøjet blodtryk hos børn og unge.
Kunstprojekt skaber hjemlighed og varme for kræftsyge og deres pårørende4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Tapeter i varme farver og lys der reflekteres på væggene. Et stort kunstprojekt, der skaber mere ro og tryghed for nogle af vores mest syge patienter, er netop indviet i Kræftklinikken på Regionshospitalet Gødstrup.
Rikke Louise Østergaard bliver ny chefsygeplejerske i Kræftafdelingen4.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at Rikke Louise Østergaard tiltræder som chefsygeplejerske i Kræftafdelingen den 1. april 2026.
Danmarks bedste fødeafdeling får ny chefjordemoder3.3.2026 13:44:44 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april 2026 bliver Charlotte Sander Andersen ny chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler.
Laboratoriemålinger af sundhedsskadelige stoffer i luften på operationsstuer i Gødstrup ligger langt under Arbejdstilsynets grænseværdier25.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Operationspersonale på RH Gødstrup har i en længere periode oplevet gener i forbindelse med røgudvikling af operationer med elektrisk udstyr (diatermi). I den sammenhæng har ingeniørfirmaet Rambøll og HR Fysisk Arbejdsmiljø i Region Midtjylland vurderet, at de punktsug, der skal indfange røgen ikke har været tilstrækkelige effektive. Med henblik på at afklare personalets reelle eksponering for problematiske stoffer, som findes i kirurgisk røg, er der foretaget målinger af den luft, som personalet indånder på operationsstuerne. Resultatet af målingerne er, at der ikke er fundet kræftfremkaldende indholdsstoffer i den målte luft ligesom øvrige stoffer i målingerne, ligger langt under Arbejdstilsynets grænseværdier. Resultaterne har været gennemgået af eksperter i Arbejds- og Miljømedicin fra Gødstrup og Bispebjerg i samråd med forskere på Aarhus Universitet. Lægefaglig direktør Jens Friis Bak udtaler: - Vi er lettede over resultaterne af disse undersøgelser. Det er vigtigt at understrege
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum