Region Midtjylland vinder principiel sag ved Klagenævnet for Udbud
12.4.2024 12:11:26 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Under COVID-19 pandemien indkøbte Region Midtjylland hurtigtest til hele landet uden udbud, hvilket klagenævnet nu har sagt god for

I 2021 gennemførte Region Midtjylland en række indkøb af hurtigtest til selvtest for COVID-19 uden forudgående udbud. Klagenævnet for Udbud har i en kendelse af 10. april 2024 anerkendt, at Region Midtjylland var berettiget til at gennemføre indkøbene som led i sundhedsmyndighedernes forebyggende tiltag under COVID-19 pandemien i Danmark.
Klagenævnet har nu afgjort, at indkøb af hurtigtest til brug på bl.a. skoler, uddannelser, hospitaler og i ældreplejen kunne ske uden forudgående udbud. Det er sket i en sag indbragt af Brancheforeningen DiaLab.
Akut behov for hurtige beslutninger
Klagenævnet anerkender, at udviklingen i COVID-19-krisen affødte akutte behov for selv-tests, og at regionens indkøbte i ”strengt nødvendigt omfang” på et internationalt marked med massivt pres på levering af hurtigtests af høj kvalitet.
- Kendelsen er en vigtig anerkendelse af vores bestræbelser på at sikre effektive og ansvarlige indkøb. Også under ekstraordinære omstændigheder som en pandemi, hvor vi var tvunget til at træffe hurtige beslutninger for at beskytte borgere, medarbejdere og hele sundhedsvæsenet. Jeg er meget tilfreds med at Klagenævnet for Udbud anerkender, at vi har handlet ansvarligt og indenfor rammerne af de gældende udbudsregler, siger Koncerndirektør Anders Kjærulff.
Region Midtjylland har under sagen været repræsenteret af advokatfirmaet Poul Schmith.
- Der har været tale om en kompleks og omfattende sag uden danske fortilfælde. Kendelsen er principiel, og vi glæder os over, at den vurdering, Klagenævnet for Udbud har foretaget, er sket på baggrund af de faktiske og usædvanlige omstændigheder, der gjorde sig gældende, og ikke på baggrund af en efterrationalisering, nu hvor pandemien er under kontrol. Kendelsen bidrager med afgørende fortolkningsbidrag for lignende fremtidige situationer, siger Jens Bødtcher-Hansen, Managing Partner i advokatfirmaet Poul Schmith.
Kontakter
Anders KjærulffKoncerndirektør
Sekretær for Anders Kjærulff: Bente Fischer, tlf. 7841 0051/ Bente.Fischer@stab.rm.dk
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
Presseinvitation: Følg budgetforliget i Region Midtjylland1.9.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland indleder onsdag 2. september forhandlingerne om næste års budget.
Region Midtjylland klar til nye sundheds- og omsorgspladser28.8.2026 11:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 har Region Midtjylland ansvaret for akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser. Nu har regionsrådet vedtaget rammer for opgaven.
DDT-forurenet jord bliver nu fjernet fra boligkvarter i Roslev27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland er i gang med at fjerne DDT-forurenet jord fra fællesarealer og 23 haver i Roslev nord for Skive. Indsatsen er en del af regionens strategi for jordforurening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum