Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?
15.4.2024 08:30:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.

Årets Landsby 2024 vil hædre de landsbyer, hvor der er ”Plads til det gode liv”. Det er byer, der emmer af inspirerende mødesteder og gode rammer med plads til fællesskaber og aktiviteter for landsbyens borgere i alle aldre.
Temaet vil udforske, hvordan landsbyer nytænker, genanvender og omdanner deres bygninger og byrum, så de skaber nyt liv i landsbyerne, der kan rumme det hele og gode liv.
Det kan være fælleshuse med et væld af anvendelsesmuligheder, nye mødesteder med sociale aktiviteter, en multihal, hvor generationer kan samles i sundhedens og fællesskabets tegn - eller et erhvervshus indrettet i gamle lokaler.
Kort sagt, vi leder efter landsbyer, som har nytænkt de fysiske rammer for samvær, både i - men også imellem husene. Noget som giver igen - til hverdagen og fællesskabet, så det bliver mere mangfoldigt, mere bæredygtigt og mere sammen.
Prisen Årets Landsby uddeles af Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark. Komitéen er sammensat af repræsentanter fra de tre partnere. De er stolte af at kunne sætte fokus på essensen af landsbyerne, nemlig at være omdrejningspunkt for det nære, sociale liv og mødet mellem mennesker.
- Vi er begejstret for at præsentere temaet for Årets Landsby 2024. Livet i husene og mellem husene, er dér hvor vi mødes og samles - og det gode liv i landsbyerne opstår. Det handler om at skabe rammer, der ikke lukker sig om sig selv, men derimod åbner sig op mod andre og hinanden. Vi opfordrer alle landsbyer til at ansøge og bidrage, for vi ved, at der er så mange fine og inspirerende eksempler derude, udtaler Helene Simoni Thorup, der er formand for komitéen.
På spil er æren samt en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Derudover vil vinderlandsbyen fejres med en kåringsfest den 14. september 2024.
Find mere information om krav og vilkår for at blive Årets Landsby 2024.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkBilleder

Fakta om Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 28. gang. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


