Guldborgsundtunnelen skal have ny maling
Der venter en længere periode med delvise spærringer af Guldborgsundtunnelen, når Vejdirektoratet mandag 22. april sætter gang i et større malerarbejde af tunnelen mellem Lolland og Falster.

Guldborgsundtunnelens vægge har set bedre dage, og den nuværende maling er nu så nedslidt, at det er nødvendigt at male på ny.
Den opgave tager Vejdirektoratet hul på mandag 22. april. Den sidste maling forventes at være påført i begyndelsen af oktober.
Malerarbejdet skal levetidsforlænge tunnelen, der blev bygget i perioden 1985-1988 og gerne skal kunne bringe trafikanter mellem Lolland og Falster mange år endnu.
Information til trafikanterne
For trafikanter på E47-motorvejen betyder malerarbejdet, at der vil være færre spor at køre på end normalt.
De to tunnelrør vil blive malet på skift, hvilket betyder, at trafikken vil blive ledt fra det ene tunnelrør til det andet. Der vil derfor altid være ét spor farbart i begge retninger.
Arbejdet er inddelt i flere faser. I den første fase, hvor Vejdirektoratet udfører forberedende opgaver, vil trafikanter i nordgående retning periodevist blive ledt over i det sydgående tunnelrør. Dog vil overledningen blive ophævet i det omfang det kan lade sig gøre.
Fra mandag 13. maj til onsdag 3. juli vil det nordgående tunnelrør være afspærret hele døgnet. I denne fase vil trafikken derfor blive afviklet i det sydgående tunnelrør.
Herefter er der sommerferien, hvor trafikken vil blive afviklet som normalt.
Arbejdet bliver genoptaget mandag 5. august, hvor det sydgående tunnelrør skal males, og trafikanter vil derfor blive ledt over i det nordgående tunnelrør. Hvis alt går efter planen, kan arbejdet afsluttes i begyndelsen af oktober.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Kirsten RiisSpecialkonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 38kiri@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nørremark Rasteplads spærres i sensommeren14.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er ved at skabe mere plads til Pile Bæk under E45 Østjyske Motorvej, og første halvdel er nu færdig. Derfor flytter arbejdet til østsiden af motorvejen. Det betyder, at Nørremark Rasteplads lukker midlertidigt fra den 3. august.
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum