Assens Kommune vinder KL’s Klimapris 2024
12.4.2024 10:16:37 CEST | KL | Pressemeddelelse
KL’s Klimapris er netop blevet uddelt på Klima & Miljø Topmødet. Prisen går til Assens Kommune, som har udviklet en effektiv model til at udtage landbrugsjord – baseret på dialog, tidlig inddragelse og samarbejde.
Det bliver Assens Kommune, der i et stærkt felt af nominerede, løber med årets klimapris.
Fredag blev spændingen udløst på scenen til KL’s Klima & Miljø Topmøde, der i disse dage løber af stablen i Tivoli Hotel & Congress Center i København.
Assens Kommune har udviklet en effektiv model til at udtage landbrugsjord – baseret på dialog, tidlig inddragelse og samarbejde. Det er tredje gang, at KL’s Klimapris uddeles. En pris, KL har stiftet for at give de mange grønne initiativer i kommunerne den opmærksomhed og anerkendelse, de fortjener.
”Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke til Assens Kommune, som i dag har vundet KL’s Klimapris 2024. De har her taget fat på et af de helt store og svære områder i klimaindsatsen, nemlig grøn omstilling af landbruget,” lyder det fra formanden KL’s Klimahandlingsudvalg, Frank Schmidt-Hansen:
”Deres model viser, hvordan man effektivt kan udtage mange hektar landbrugsjord til gavn for både klimaet, biodiversiteten, vandmiljøet og det lokale friluftsliv. Deres succes bygger på tidlig dialog, lydhørhed og tæt samarbejde mellem kommunen, lodsejerne og andre relevante aktører,” understreger han.
Kommunerne er en drivkraft i den grønne omstilling
Finalisterne er udvalgt af et eksternt dommerpanel bestående af Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet, Jakob Fritzbøger Christensen, direktør og medstifter af GRØN – fonden for bæredygtig udvikling og Helga Grønnegaard, projektchef i rådgivningsvirksomheden Urland ApS.
”Kommunerne har taget klimalederskabet på sig. Det har Assens Kommune også, og de har samarbejdet med borgerne på en ny måde. Jeg er ikke i tvivl om, at rigtig mange kan lade sig inspirere af deres indsats, og derfor er det også en stor fornøjelse at overrække prisen til Assens Kommune i dag,” siger Frank Schmidt-Hansen.
”Men Assens var i et utroligt stærkt felt af nominerede i år, og det viser, hvordan kommunerne er en stærk drivkraft i den grønne omstilling.”
De 2 øvrige finalister til KL’s Klimapris var Tårnby og Vejle.
Tårnby Kommune har lagt 6.200 kvadratmeter ’grønt tag’ på en af deres folkeskolers bygninger. Det størrelsesmæssige omfang gør indsatsen særlig. Initiativet giver klimaeffekt gennem et lavere energiforbrug, øget biodiversitet og luftkvalitet og mindre regnvand, der ledes ned i kloaksystemet.
Vejle Kommunes ’GreenTeam’ klæder børn og unge på til at tale om - og deltage i beslutninger om - klima og bæredygtighed. På den måde øges klima- og naturbevidstheden hos de kommende generationer.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum