Rute 469 får ny asfalt nær Vorbasse
Mandag den 15. april begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 469 mellem Kragelund og Vorbasse samt mellem Vorbasse og Ribe Landevej. Arbejdet forventes at tage otte uger.

Asfalten på Rute 469 mellem Kragelund og Vorbasse samt mellem Vorbasse og Ribe Landevej er ved at være slidt. Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at give begge strækninger et nyt og forbedret lag asfalt. Cykelstien i Hejnsvig får i samme ombæring også ny asfalt.
Arbejdet begynder mandag den 15. april og forventes at komme til at vare i omkring otte uger.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny og mere klimavenlig asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet vil blive udført i tre etaper på hverdage mellem klokken 07.00 og 18.00.
Under første etape, hvor der arbejdes mellem Vorbasse og Hejnsvig, vil Nørrebyvej/Kolding Landevej i arbejdstiderne være spærret i begge retninger mellem Vorbasse og Refshøjvej. Ved spærring af vejen vil der være skiltet med omkørsel. Beboere på den spærrede strækning kan dog med nedsat hastighed køre i det afspærrede område i arbejdstiderne. På grund af arbejde og maskiner på strækningen kan der forekomme lidt forsinkelse.
Under anden etape, hvor der arbejdes fra Refshøjvej igennem Hejnsvig og frem til Ribe Landevej, vil Kolding Landevej/Bredgade i arbejdstiderne være spærret i begge retninger, og der vil være skiltet med omkørsel. Også her vil det være muligt for beboere på den spærrede strækning at køre i det afspærrede område med nedsat hastighed i arbejdstiderne.
På tredje og sidste etape, hvor der arbejdes mellem Kragelund og Vorbasse, vil trafikken forbi vejarbejdet blive styret med trafiklys.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få en forlænget rejsetid. I aftentimerne mellem kl. 18.00 og kl. 07.00 samt i weekenderne, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
Motorvejsramperne i Motorvejskryds Aarhus V spærres i forskellige perioder sommeren over27.6.2025 11:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges nyt asfalt i hele firkløverkrydset hvor Herningmotorvejen og E45 Østjyske Motorvej skærer hinanden, og det betyder perioder, hvor dele af motorvejskrydset er spærret hen over sommeren.
Cykelløb og ferietrafik giver trængsel i store dele af Aalborg og Nordjylland26.6.2025 12:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Det kommer til at påvirke trafikken, når der afvikles DM i landevejscykling fredag den 27. juni og søndag den 29. juni samtidig med første store ferieweekend.
Spærring af til- og frakørsel ved Ejby <56> fra 29. juni til 5. juli26.6.2025 09:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Ejby <56> på E20 Fynske Motorvej og krydsning af motorvejen via Nørregade spærres fra søndag den 29. juni til lørdag d. 5. juli.
Brobyggeri i børnehøjde på Storstrømsbroen26.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af Storstrømsbroen er spændende for både børn og voksne. I projektets skoletjeneste har skolebørn haft brobyggeri på skemaet siden 2020, og mere end 2300 skoleelever fra 125 skoleklasser har til dato bygget bro og gennemført et undervisningsforløb om Storstrømsbroen på byggepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum