Hemmelige AI-systemer skal frem i lyset
Regeringen må sikre fuld indsigt i de AI-systemer i Skattestyrelsen, der anvender personoplysninger og lokationsdata om borgerne.
Det er skadeligt for myndighedernes troværdighed og borgernes tillid, når Skattestyrelsen har valgt at mørklægge formålet med at anvende en række forskellige AI-systemer, der anvender personlige oplysninger om borgerne ved hjælp af kunstig intelligens.
Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen, IDA, der opfordrer skatteminister Jeppe Bruus (S) til hurtigst muligt sikre fuld indsigt i de AI-systemer, der anvendes af Skattestyrelsen.
Det sker, efter at Skattestyrelsen ifølge flere medier har afvist at oplyse formålet med 14 ud af 23 AI-systemer, som benyttes af myndighederne. I syv af tilfældene vil myndighederne ikke oplyse, hvilke typer af personoplysninger, der udgør datagrundlaget.
”Det er jo en tilgang til brugen af kunstig intelligens, som er helt ude af trit med ønsket om at skabe tillid til digitalisering i den offentlige sektor, når myndighederne hemmeligholder formål og metoder til dataindsamling om borgerne. Når man går så tæt på borgernes privatliv, må man spille med åbne kort og kunne stå på mål for de metoder, der bruges”, siger Grit Munk, der er digitaliseringspolitisk chef i Ingeniørforeningen, IDA.
Hun tilføjer, at der på et så følsomt område som skattebetaling bør være høje krav til myndighederne om at levere dokumentation, så borgerne til hver en tid kan kontrollere de fakta, der lægger til grund for myndighedernes afgørelser. I modsat fald kan det gå ud over borgernes tillid og i værste fald retssikkerheden, mener Grit Munk.
”Afgørelser i alle myndighedssager skal ske på et fuldstændigt åbent og tilgængeligt grundlag. Men det er ikke den fornemmelse, man får, når Skattestyrelsen nægter indsigt i algoritmerne, dataindsamlingen og de datakilder, der benyttes. Al respekt for, at Skattestyrelsen bruger teknologi til at optimere deres arbejde, men det skal være på fair og gennemsigtige vilkår”, siger Grit Munk.
Hun peger på det paradoksale i, at myndighederne på den ene side kæmper for øget regulering af kunstig intelligens gennem den historiske EU-aftale om AI Act, og på den anden side praktiserer lukkethed om AI-systemer i den offentlige forvaltning.
”Hele tankegangen bag EU's skelsættende AI Act er at sikre transparens i AI-modeller og regulere AI-systemer, der vurderes at have en særlig risiko for eksempelvis retssikkerheden eller borgernes frihedsrettigheder. Det er et godt og bærende princip, som selvfølgelig også bør gælde alle offentlige AI-systemer”, siger Grit Munk.
Kontakter
Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i IDA, telefon 30 59 65 96
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
Gratis internet på ferien kan blive dyrt29.6.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun under hver femte dansker holder sig fra åbne wifi, når de er på ferie, hvilket ellers er det smarteste, advarer it-sikkerhedsekspert.
EU spærrer selv vejen for teknologisk fremdrift i Europa16.6.2025 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Manglende investeringer efterlader EU i et teknologisk slæbespor
Danskerne er afhængige af sociale medier9.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af den danske befolkning benytter mindst tre sociale medier, men mange har sagt farvel til X og TikTok i løbet af de seneste to år, viser undersøgelse.
Trump giver danske ingeniører hjemve1.6.2025 09:16:53 CEST | Pressemeddelelse
Over hver fjerde danske ingeniør i USA overvejer at finde job uden for landets grænser eller vende hjem til Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum