Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E20 ved Ringsted
12.4.2024 07:07:48 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra søndag 14. april til onsdag 1. maj udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på E20-motorvejen ved Ringsted. Arbejdet bliver udført i de sene aften- og nattetimer, så det er til mindst mulig gene for trafikanterne.

Søndag aften ruller asfaltmaskiner ud på E20-motorvejen ved Ringsted, hvor der skal lægges ny asfalt mellem rampe 35 og 36. Der vil blive lagt ny asfalt i begge køreretninger og på rampe 35 (vestvendt) og rampe 36 (bortset fra frakørslen i retning mod Køge).
Arbejdet kommer til at strække sig måneden ud, og hvis vejret arter sig, så ligger et nyt og bedre køreunderlag klar til trafikanterne onsdag 1. maj.
Sådan foregår arbejdet
Vejarbejderne går til opgaven ved først af affræse den gamle belægning, hvorefter de kan udføre reparationer i den underlæggende belægning. Når det er gjort, kan den nye asfalt rulles ud, mens der til slut bliver påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet finder sted i aften- og nattetimerne, så det er til mindst mulig gene for trafikanterne.
Mere konkret vil der på hverdage blive arbejdet fra kl. 20.00 til 5.00 næste morgen, mens man natten mellem søndage og mandage først tager hul på arbejdet kl. 21.30.
I arbejdsperioderne vil der blive etableret såkaldte overledninger af trafikken, hvilket betyder, at der er ét spor farbart i begge retninger. Til gengæld er der åbent for trafikken i fuldt omfang, når der ikke udføres vejarbejde. Dog vil man i perioder komme til at køre på fræset eller uafstribet overflade, hvorfor der vil blive skiltet med nedsat hastighed.
Hvad angår de ramper, som skal have ny asfalt, så vil de lejlighedsvist blive spærret.
Mens vejarbejdet står på, vil der være ekstra risiko for kødannelser. Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det desuden ske, at det må udskydes som følge af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Bo WamslerEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 71 88bow@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum