Fortsat stigning i grønne køretøjer over Øresundsbron
12.4.2024 09:01:17 CEST | Øresundsbron | Pressemeddelelse
Andelen af grønne passager over Øresundsbron er steget med 60 procent på bare et år.
Mere end hvert tiende køretøj over broen kørte på el eller brint i årets første kvartal.

I årets første kvartal var andelen af grønne passager for broens vejtrafik – inklusive både personbiler og godstransport – i gennemsnit 11,7 procent pr. dag, sammenlignet med 7,3 procent i samme periode sidste år. I myldretiden på hverdagsmorgener var andelen 17 procent.
– Vi ser en stærk og vedvarende tendens med flere grønne passager. Stigningen på 60 procent vidner om en grøn omstilling på forbindelsen. Vores pendlerkunder viser vejen, da andelen af grønne passager er klart højest i morgenmyldretiden, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør hos Øresundsbron.
Øresundsbron har en vision om at blive verdens mest bæredygtige bro, og derfor analyseres andelen af grønne passager i betalingsanlægget. Målingen startede i januar 2023, og siden da er andelen af køretøjer, der kører på el eller brint, steget hver måned.
– Vi er opmærksomme på både vores egen og på vores kunders CO2-udledning på forbindelsen. Men vores målinger bidrager også til et generelt billede af den bæredygtige omstilling af biltrafikken, siger Bengt Hergart.
Øresundsbro Konsortiet giver kunderne mulighed for at lade deres køretøjer ved betalingsanlægget. Der er to hurtigladere i hver retning.
– Vi vil involvere vores kunder i vores vision at blive verdens mest bæredygtige bro. Med lettilgængelige lademuligheder ved betalingsanlægget gør vi det lettere for vores kunder at træffe bæredygtige valg, siger Bengt Hergart.
Fakta: Grønne passager på Øresundsbron
- Andelen af grønne passager i marts 2024: 11,8 procent (Marts 2023: 7,5 procent)
- Andelen af grønne passager januar-marts 2024: 11,7 procent (Q1 2023: 7,3 procent)
- Siden årsskiftet 2022/2023 blev det muligt for Øresundsbro Konsortiet at klassificere, om passagerne kommer fra el- eller brintdrevne køretøjer.
- Ved hjælp af køretøjsregistre og nummerpladeaflæsninger kan Øresundsbro Konsortiet beregne andelen af fossilfrie køretøjer på Øresundsbron.
- Målingerne er kun baseret på svensk- og danskregistrerede biler, hvilket svarer til cirka 90 procent af alle passager.
- På hverdagsmorgener og i myldretiden om eftermiddagen, hvor pendlerkunderne kører mest, er andelen af fossilfrie køretøjer højest.
Nøgleord
Kontakter
John Alexander SahlinPresseansvarlig
Tlf:+45 33 41 61 15jsa@oresundsbron.comLisa Sandager RamlowChef for Kommunikation & Public Affairs
Tlf:+4531266220lsr@oresundsbron.comLinks
Om Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Øresundsindex: Nye rekorder for rejser over Øresund11.3.2026 15:01:43 CET | Pressemeddelelse
Trafikken og rejseaktiviteten over Øresund steg til nye rekordniveauer i 2025, viser Øresundsindex/Trafikstatistik. Sidste år blev der i gennemsnit foretaget 112.309 daglige personrejser over sundet med bil, tog og færge, hvilket svarer til en stigning på over 7.000 personrejser om dagen. Antallet af pendlerrejser steg med 10 procent til 20.183 daglige rejser.
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel23.2.2026 11:03:00 CET | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 9. Fra kl. 19.00 d. 25/2-26/2 til kl. 03.00 næstfølgende dage.
Øresundsbron slog flere trafikrekorder i 20259.2.2026 09:23:24 CET | Pressemeddelelse
Lastbiltrafik og fritidsrejser over Øresundsbron satte trafikrekorder i 2025. Med 8.003.000 passager blev årsrekorden også slået. Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdiregulering 1.736 millioner DKK – en stigning på 100 millioner DKK i forhold til 2024.
Eldrevne lastbiler på fast langdistancerute mellem Skåne og Jylland27.1.2026 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Øresundsbron indgår i et pilotprojekt i samarbejde med Kim Johansen International Transport og DSV. Projektet indebærer at to el-lastbiler testkører en fast daglig langdistancerute over Øresundsbron fra Landskrona til Horsens.
Ny årsrekord på Øresundsbron – næsten 8 millioner passager29.12.2025 09:35:41 CET | Pressemeddelelse
Med næsten 8 millioner passager i 2025 sætter Øresundsbron ny årsrekord. Brotrafikken steg med 5,5 procent sammenlignet med den seneste årsrekord sidste år. Broens 25-års jubilæum har været præget af stærk fritidstrafik, øget pendling, rekordhøj lastbiltrafik og flere topnoteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum