Fortid og nutid forbindes i ny udstilling af Anette Harboe Flensburg på Bakkehuset
25. april – 29. december 2024
I det historiske Bakkehuset, der var hjem for ægteparret Rahbek, blomstrede oplysningstidens idéer side om side med romantikkens naturfilosofi, mens hverdagslivet flettede sammen med kunstnerisk udfoldelse. Denne syntese viser sig ligeledes hos billedkunstneren Anette Harboe Flensburg. I særudstillingen 'Sten – Skelet – Silhuet' udfolder sig en fintfølende udveksling mellem kunstner og Bakkehuset.

Udstillingen Sten – Skelet – Silhuet er opbygget som en samlet installation, hvor publikum inviteres ind i et laboratorium bygget af forskellige materialer; både naturskabte og menneskeskabte. Med en sammensætning af Harboe Flensburgs nye værker og værker fra de seneste år, herunder miniaturemalerier, store lærreder, noter, æsker mm., skabes der forbindelser mellem Bakkehusets rige historie og nutidens objekter og sansninger. Om sin praksis skriver Harboe Flensburg, at der væves "vibrerende tråde mellem efterladte ting og ord".
Anette Harboe Flensburg er en samler. Og hendes genstande får et særligt liv i Bakkehuset, som indeholder mange af de samme fortællinger. På væggene i guldalderhjemmet hænger der portræt-silhuetter, som mange i 1800-tallet opfattede som det mest sigende om en persons natur og indre liv. Disse silhuetter fastholder øjeblikke, og i Harboe Flensburgs praksis tager de ny form, da de afbilder både mennesker og natur.
Ligesom Kamma Rahbek havde, har Anette Harboe Flensburg en særlig kærlighed til æsker og kasser. Den omsorg og omhyggelighed, der blev lagt i Kamma Rahbeks berømte hjemmelavede æsker, bliver genoplivet hos Harboe Flensburg. I udstillingen får æskerne en særlig betydning som både rumdelere, rammer, sættekasser og kunstværker i sig selv.
Bakkehuset var i begyndelsen af 1800-tallet mødestedet for mange af tidens forfattere, billedkunstnere, filosoffer og videnskabsfolk. Man samledes i udveksling og diskussion og ordet var frit hos Kamma og Knud Rahbek. Ordene skabte og samlede. Betydningen af ord er ligeledes central for Anette Harboe Flensburgs praksis, hvor de i sig selv føles som genstande.
“At skrive for mig er den bedste konkrete måde at tænke på. Som at føre en samtale med sig selv og et forskudt selv, nærmest en anden. Nogle sansninger og erfaringer fremkalder billeder, og andre fremkalder sprog.”
Af forskellige materialer, og Anette Harboe Flensburgs egne tekster væves der en fortælling i udstillingen Sten - Skelet – Silhuet, der både forbinder ord og billedkunst og et dengang med et nu.
Kontakter
For yderligere information og pressefotos kontakt kommunikationsansvarlig, Siw Aldershvile Nielsen, san@frederiksbergmuseerne.dk, 92 15 35 76
www.frederiksbergmuseerne.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Bakkehusets Orangeri får ny forpagter23.10.2025 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Bakkehuset på Frederiksberg tager hul på et nyt kapitel. Caféen ved museet får ny forpagter, når Peter Mose og Kim Bek fra Mosebek overtager driften i løbet af de kommende måneder.
Natasha Brock, Anja C. Andersen, Dy Plambeck og Kristoffer Rosing-Schow til Kulturnatten på Frederiksbergmuseerne3.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra satirequiz og feministisk fællessang på STORM til samtaler om Kamma Rahbek i Bakkehuset, totalinstallation i Cisternerne og musikalske drømmesyn i Møstings – fire museer inviterer til en aften fuld af lys, lyd og levende kultur.
Marina Abramović Takes Over Cisternerne in 2026 with a Monumental Cinematic Installation.1.10.2025 06:07:00 CEST | Press release
Cisternerne will present the world-famous performance artist Marina Abramović's magnificent work Seven Deaths in March 2026.
Marina Abramović indtager Cisternerne i 2026 med monumental totalinstallation1.10.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Cisternerne præsenterer den verdensberømte performancekunstner Marina Abramovićs storslåede værk Seven Deaths i marts 2026.
Bakkehuset midlertidigt lukket på grund af skimmelsvamp5.9.2025 12:15:55 CEST | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne lukker Bakkehuset for at sikre medarbejdere, gæster og genstande, mens nye målinger og undersøgelser af indeklimaet gennemføres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

