Fortid og nutid forbindes i ny udstilling af Anette Harboe Flensburg på Bakkehuset

Udstillingen Sten – Skelet – Silhuet er opbygget som en samlet installation, hvor publikum inviteres ind i et laboratorium bygget af forskellige materialer; både naturskabte og menneskeskabte. Med en sammensætning af Harboe Flensburgs nye værker og værker fra de seneste år, herunder miniaturemalerier, store lærreder, noter, æsker mm., skabes der forbindelser mellem Bakkehusets rige historie og nutidens objekter og sansninger. Om sin praksis skriver Harboe Flensburg, at der væves "vibrerende tråde mellem efterladte ting og ord". 

Anette Harboe Flensburg er en samler. Og hendes genstande får et særligt liv i Bakkehuset, som indeholder mange af de samme fortællinger. På væggene i guldalderhjemmet hænger der portræt-silhuetter, som mange i 1800-tallet opfattede som det mest sigende om en persons natur og indre liv. Disse silhuetter fastholder øjeblikke, og i Harboe Flensburgs praksis tager de ny form, da de afbilder både mennesker og natur.   

Ligesom Kamma Rahbek havde, har Anette Harboe Flensburg en særlig kærlighed til æsker og kasser. Den omsorg og omhyggelighed, der blev lagt i Kamma Rahbeks berømte hjemmelavede æsker, bliver genoplivet hos Harboe Flensburg. I udstillingen får æskerne en særlig betydning som både rumdelere, rammer, sættekasser og kunstværker i sig selv.  

Bakkehuset var i begyndelsen af 1800-tallet mødestedet for mange af tidens forfattere, billedkunstnere, filosoffer og videnskabsfolk. Man samledes i udveksling og diskussion og ordet var frit hos Kamma og Knud Rahbek. Ordene skabte og samlede. Betydningen af ord er ligeledes central for Anette Harboe Flensburgs praksis, hvor de i sig selv føles som genstande. 

“At skrive for mig er den bedste konkrete måde at tænke på. Som at føre en samtale med sig selv og et forskudt selv, nærmest en anden. Nogle sansninger og erfaringer fremkalder billeder, og andre fremkalder sprog.” 

Af forskellige materialer, og Anette Harboe Flensburgs egne tekster væves der en fortælling i udstillingen Sten - Skelet – Silhuet, der både forbinder ord og billedkunst og et dengang med et nu.