Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring
15.4.2024 14:15:00 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om forsikringen dækker, hvis der er indbrud i bilen? Hvordan fritidshusforsikringen dækker, hvis man ikke kan oplyse en konkret skadedato? Og hvor lang tid ulykkesforsikringen dækker, hvis dit barn falder og slår sine tænder?

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen et hav af danskere, der har forsikringsrelaterede spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser vi får, samler vi hver måned en brevkasse, som landets redaktioner frit kan benytte ved angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen. I er også velkomne til at anvende pressebilledet ved angivelse af fotograf.
Brevkasse for april:
Spørgsmål - Vi skal til konfirmation og er blevet i tvivl, om forsikringen dækker, hvis der er indbrud i bilen, mens vi er i kirke?
Hej Brevkasse
Vi skal til konfirmation om et par uger. Hvis vi lader gaven ligge i bilen, mens vi er i kirke, dækker vores indboforsikring så, hvis der er indbrud i bilen?
Hilsen
De Undrende
Svar:
Hej Undrende
Som udgangspunkt dækker indboforsikringen ved indbrud i bil, men I skal være opmærksom på, at forsikringsselskaberne kan have forskellige dækninger i forbindelse med tyveri fra bil. Fx kan kontanter være undtaget i dækningen, ligesom der kan være begrænsninger i dækningen for meget dyre ting og krav om, at det skal være placeret i fx aflåst handskerum eller lignende.
Det er derfor en god idé at tjekke vilkårene for jeres forsikring for at se, hvordan den præcist dækker, eller tage gaven med ind i kirken.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Vi har opdaget en skade i taget på vores sommerhus. Kan vi melde det til forsikringen?
Kære Forsikringsoplysningen
Vi har netop opdaget en skade i taget på vores sommerhus. Det ser ud til, at nogle tagsten har rykket sig, og jeg tror, at det er sket i forbindelse med en af de storme, der har været i starten af året.
Det ser heldigvis ikke ud til, at der er kommet vand ind under taget, så umiddelbart er der ikke sket yderligere skade. Selvom vi løbende har været forbi huset, så ved jeg ikke, hvornår det er sket.
Vil forsikringen tage imod vores anmeldelse, når vi ikke har en specifik skadedato?
Hilsen
Den bekymrede
Svar:
Kære Bekymrede
Det er et krav, at det skal have blæst med min 17,2 m/sek., før en skade er omfattet af stormskadedækningen på forsikringen.
Derfor kan det være svært for forsikringsselskabet at tage stilling til, om der er tale om en dækningsberettiget skade, hvis du ikke kender den konkrete skadedato.
Du har selvfølgelig altid mulighed for at kontakte forsikringsselskabet for en snak om, hvordan du er stillet.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Min søn er faldet og har slået sine tænder. Hvor lang tid dækker ulykkesforsikringen?
Hej
Min 5-årige søn er faldet og har slået sine fortænder. Vi har været ved tandlægen og heldigvis ser det ikke ud til, at der er sket skade på de blivende tænder.
Jeg bliver dog i tvivl, om jeg skal anmelde det til ulykkesforsikringen? Og hvad hvis det senere viser sig, at der er sket skade alligevel? Hvor lang tid dækker ulykkesforsikringen?
Hilsen
Den tvivlende
Svar:
Hej Tvivlende
Det er en rigtig god idé at anmelde det til ulykkesforsikringen. Også selvom det ikke umiddelbart ser ud til, at de blivende tænder har taget skade.
Ulykkesforsikringen registrerer skaden, og så kan I altid vende tilbage senere, hvis det skulle vise sig, at der alligevel er sket skade på de blivende tænder.
Ofte kan man først færdigbehandle eventuelle skader, når barnet er færdigudvokset, og derfor vil man på de fleste forsikringer få færdigbehandlet en tandskade indtil barnet er i midt 20’erne. Tjek med dit forsikringsselskab, hvad der præcis gælder, når du anmelder skaden.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Nøgleord
Kontakter
Anne Garde SlothuusForsikringsoplysningen
Tlf:+4541919145ags@fogp.dkBilleder
Links
Fakta om Forsikringsoplysningen
Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 tirsdag – torsdag 9.00-11.30 og 12.30-15.00, eller via på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

