Danske Regioner: Lad os lave en langsigtet plan for investeringer og vedligehold af hospitaler
Det går ikke med kortsigtede lappeløsninger af nedslidte hospitaler samt drypvist vedligehold af sundhedsvæsenets IT og medico-udstyr. Danske Regioner efterlyser analyse og langsigtet plan for anlægsinvesteringer.

Det er på tide, at der bliver lavet en langsigtet plan for at renovere og modernisere nedslidte hospitalsbygninger, vedligehold af medicinsk udstyr og IT-systemer i regionerne. Planen skal basere sig på en analyse af det langsigtede behov for investeringer og vedligehold og tænkes længere frem end de etårige økonomiaftaler mellem regionerne og staten, mener Danske Regioner.
En analyse fra Rambøll viste sidste år, at en tredjedel af landets hospitaler er kritisk nedslidte, og Rambøll-rapporten konkluderede, at det samlede investeringsbehov var på 27 mia. kr. Siden er der også lavet særskilte analyser, der viser et investeringsbehov på Rigshospitalet på op mod 10 mia. kr.
Investeringsbehovet er derfor så omfattende, at det ikke kan løses med planlægning fra år til år. Der er behov for, at regionerne og staten opnår en fælles forståelse og sammen lægger en mere langsigtet plan, siger Lars Gaardhøj, der er 2. næstformand i Danske Regioner.
- Patienterne i Danmark skal ikke behandles på faldefærdige hospitaler. Og jeg synes ikke, vi kan byde vores personale, at man i en presset hverdag skal forholde sig til udstyr, som ikke virker. Det samlede investeringsbehov er så stort, at man naturligvis ikke kan gøre det hele på én gang, men jo længere vi venter, jo større bliver problemet. Derfor er der brug for en langsigtet plan, siger Lars Gaardhøj.
Efterslæb bliver større år for år
Formålet med en fælles analyse er at få et grundlag for en investeringsplan, som kan holde over en årrække, og som regionerne kan planlægge efter. Ofte har den såkaldte anlægsramme – som skal dække udgifter til byggeri og vedligehold , men også nødvendige investeringer i udstyr og IT – været markant mindre, end det samlede investeringsbehov.
År efter år må investeringer derfor nedprioriteres, og det betyder, at der over årene opbygger sig et efterslæb, som det kan blive meget dyrt at rette op på, påpeger Lars Gaardhøj.
- Efterslæbet bliver en smule større, for hvert år der går. Det er derfor, vi har brug for at aftale en langsigtet plan, for det nytter ikke noget at blive ved med at lappe hullerne, siger Lars Gaardhøj.
I 2025 har regionerne allerede planlagte anlægsinvesteringer for 4,2 mia. Danske Regioner vurderer, at det reelle behov for bare at opretholde det nuværende niveau i bygninger og udstyr udgør 5,5 mia. kr. om året. Regionerne udskyder derfor hele tiden projekter, som bliver mere og mere akutte.
Langsigtet plan kan skabe grundlaget for regeringens sundhedsfond
I forbindelse med regionernes økonomiaftale for 2024 blev der helt ekstraordinært aftalt en anlægsramme for 2025 på 3,75 mia. kr., hvilket er en stigning på 400 mio. kr. sammenlignet med i år.
Det har givet regionerne bedre mulighed for at planlægge mellem de to år, men behovet for investeringer i både bygninger, medicinsk udstyr og IT-systemer er langt større end den nuværende ramme og vil kun blive større de kommende år, understreger Lars Gaardhøj.
- Anlægsrammen for 2025 er på plads, og det giver langt bedre mulighed for at planlægge. Men vi ved også, at behovet for at investere i de mange gamle hospitalsbyggerier er meget stort. Det siger sig selv, at store projekter på hospitalerne ofte tager flere år. Det vil sige, at de ”låser” dele af budgetterne, så der er meget lidt manøvrerum, forklarer Lars Gaardhøj.
I regeringsgrundlaget skriver regeringen også, at den vil etablere en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering. Lars Gaardhøj håber derfor, at regeringen vil bakke op om forslaget.
- I stedet for at hoppe fra tue til tue et år ad gangen trænger vi til at få belyst det fulde behov og lave en samlet plan, der passer til fremtidens behov. Vi foreslår, at vi sammen med regeringen får afdækket, hvad behovet er, så pengene i en sundhedsfond kan prioriteres derhen, hvor trangen er størst. Vi har lavet et forarbejde i regionerne. Nu skal vi videre sammen, siger Lars Gaardhøj.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Sundhedsvæsnets beredskab skal gøres mere robust og det er en national opgave10.4.2025 13:41:19 CEST | Pressemeddelelse
Den voksende globale usikkerhed øger truslerne mod det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets beredskab skal derfor gøres mere robust mod ekstraordinære kriser. Danske Regioner mener, det er en fælles opgave at opskalere sundhedsvæsnets beredskab, så vi kan modstå trusler udefra.
Regionernes formand: Vi har brug for hinanden10.4.2025 10:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Sammen skal vi sikre, at Danmark er et trygt land at være ung i, være gammel i og blive syg i. Det gør vi ved at arbejde sammen og lytte til hinanden, siger Danske Regioners formand i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.
Nyskabende projekt i det nære sundhedsvæsen forebygger genindlæggelser10.4.2025 09:10:32 CEST | Pressemeddelelse
’Bliv trygt hjemme’ er et nyskabende projekt mellem akutsygeplejersker, praktiserende læger og regionale akutmodtagelser. Flere syge bliver behandlet derhjemme, og det forebygger indlæggelser på sygehuset. Regionerne får med sundhedsreformen ansvaret for akutsygeplejen, og det vil det bane vej for flere gode samarbejder på tværs af fagligheder. Det mener Christoffer Buster Reinhardt, formand for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner.
Danmark bruger mindre på sundhed end andre lande10.4.2025 06:57:43 CEST | Pressemeddelelse
Målt som andel af BNP bruger Danmark mindre på offentlige sundhedsudgifter end en lang række sammenlignelige lande i Europa. Staten bør skele til BNP, når man sammen med regionerne forhandler den rette finansiering af sundhedsvæsenet, mener Danske Regioner.
Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne10.4.2025 06:27:03 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum