Nu åbner erstatningen for pingvinerne i LEGOLAND®
11.4.2024 11:28:10 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
Nu er erstatningen for pingvinerne i LEGOLAND® åben - Arctic Basecamp er en digital byggeoplevelse, som tager gæsterne med på polarekspedition

Efter mere end 10 år med pingviner i Polar Land fandt LEGOLAND® i slutningen af 2022 to nye hjem til parkens pingviner i henholdsvis Kattegatcentret og i Pairi Daiza, der er en belgisk zoo.
Nu er LEGOLAND klar med erstatningen for pingvinerne, som holdes i polartemaet med en ny, flot digital byggeoplevelse, der tager gæsterne med på en lærerig polarekspedition.
- Arctic Basecamp er en helt ny form for byggeoplevelse, som kombinerer LEGO® byg med læring og et interaktivt lag, der tilsammen giver en fantastisk oplevelse af at være kommet på ægte polarekspedition, mens man lærer om nogle af fortidens dyr, siger Kasper Tangsig, der er pressechef i LEGOLAND.
I byggeoplevelsen er der tre forskellige polarekspeditioner, som gæsterne kan komme på. Alle tre ekspeditioner begynder ved det interaktive byggebord, hvor gæsterne skal bruge deres kreativitet til at bygge et passende fartøj til deres mission, som enten foregår til lands, til vands eller i luften.
Den digitale isgrotte
Når man har klaret missionerne ved at bygge forskellige fartøjer til polarekspeditionerne, kan man gå på opdagelse i den mystiske isgrotte, hvor både yetier og LEGO® mammutter findes. Her kan gæsterne interagere med alle de forskellige udstillinger og føle sig som en ægte opdagelsesrejsende.
- I is-grotten på første sal kan gæsterne for alvor opleve nogle helt nye digitale løsninger i LEGOLAND®. På gulvet er der for eksempel to frosne søer, og når man går på dem, kan man se igennem isen, hvor spækhuggerne svømmer under en. Man kan også placere sin hånd på væggen, og så kommer en stor LEGO mammut til syne, så man får virkelig fornemmelsen af at være trådt ind i en ægte is-grotte med masser af digitale effekter, siger Kasper Tangsig.
Arctic Basecamp ligger ved siden af Polar X-plorer i Polar Land, hvor pingvinerne tidligere havde deres store bassin.
Nøgleord
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum













