Jonas fra Taastrup er ny danmarksmester i mediegrafik
20.4.2024 16:11:25 CEST | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse
Jonas Vest Blichfeldt fra Taastrup har vundet DM i Skills 2024 for mediegrafikere. Lørdag talte Mette Frederiksen ved afslutningsceremonien i Roskilde, hvor Søren Heisel, Tomas Breddam og Poul Nyrup Rasmussen overrakte medaljer.
Knap 300 unge deltagere har over tre dage konkurreret om at blive den allerbedste indenfor deres fag, og lørdag kulminerede dette års DM i Skills med kåringen af danmarksmestrene på 47 erhvervsuddannelser.
Her kunne Jonas Vest Blichfeldt tage imod titlen som Danmarks bedste mediegrafiker. Han er i lære hos JJ Kommunikation og går på Roskilde Tekniske Skole.
- Det føles fantastisk. Det er en helt ubeskrivelig følelse. Jeg har virkelig fået kamp til stregen i mange af opgaverne, så det var fantastisk, da de råbte mit navn op, fortalte en glad vinder.
Statsministeren hyldede vinderne
Ved afslutningsceremonien deltog statsminister Mette Frederiksen med en hilsen til vinderne.
- I dag kårer vi de bedste af de bedste. Jeres stærke faglige stolthed smitter og inspirerer mange efter jer. I repræsenterer alle sammen en dyb kærlighed til helheden og til detaljer. Det er det, der smitter os andre. Når I giver os lov til at kigge ind i jeres faglige rum. […] Der hersker stadig en kedelig fortælling mange steder i vores samfund. At det at tage en faglig uddannelse er mindre fint eller mindre vigtigt end at tage en boglig uddannelse. Intet kunne være længere væk fra sandheden, og det beviser I i de her dage, lød det fra Mette Frederiksen.
Formand for SkillsDenmark, Søren Heisel; formand for Euroskills, Poul Nyrup Rasmussen og Roskildes borgmester, Tomas Breddam overrakte alle medaljer til vinderne.
Se alle industriens danmarksmestre
Industrien har ved DM i Skills 2024 været repræsenteret med 55 lærlinge og elever i fagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, procesoperatør samt grafisk tekniker og mediegrafiker.
Se vinderne i alle industriens fag her.
I Industriens Uddannelsers telt har publikum haft mulighed for selv at prøve kræfter med demonstrationsfagene flytekniker, finmekaniker, 3D-print, teknisk designer, værktøjsmager, skibsmontør og landbrugsmaskinmekaniker. Derudover kunne publikum besøge de to stande Job i rumstanden og Den grønne stand, hvor de kunne møde lærlinge, som arbejder indenfor henholdsvis rumindustrien og grøn omstilling.
Danmarks største uddannelsesevent
DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, holdes en gang årligt. Med knap 300 deltagere fra 47 fag og op mod 70.000 besøgende er det Danmarks største uddannelsesevent.
Næste DM i Skills bliver i 2026 i Hjørring. I 2025 skal Danmark være vært for EuroSkills, som bliver holdt i Herning.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Industriens Fællesudvalg hyldede modtagerne af Industriens Lærlingepris og Initiativpris 202629.5.2026 16:38:50 CEST | Pressemeddelelse
Otte nyudlærte lærlinge inden for industrien og to ildsjæle fra industriens uddannelsesområde blev fejret fredag formiddag på Industrimuseet Horsens ved den første prisuddeling af Industriens Lærlingepris og Initiativpris.
Smidig overgang for værkstederne frem mod den nye personvognsteknikeruddannelse13.5.2026 13:14:11 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye personvognsteknikeruddannelse træder i kraft til august, bliver alle nuværende godkendte oplæringsvirksomheder automatisk godkendt til uddannelsens ICE-speciale. EV-specialet kræver en separat godkendelse, det er nemt at ansøge om.
Her er de grafiske danmarksmestre 202625.4.2026 16:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra de grafiske uddannelsers to konkurrencefag.
Her er snedkernes danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:33 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra snedkernes fire konkurrencefag.
Her er industriens danmarksmestre 202625.4.2026 16:40:05 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum