Efter blodprop: Marina Abramović får nu overrakt Sonningprisen
11.4.2024 12:34:31 CEST | Københavns Universitet | Presseinvitation
Sidste år blev overrækkelsen af Sonningprisen aflyst i sidste øjeblik, da prismodtageren, Marina Abramović, blev akut indlagt med en blodprop i lungen. Nu kommer hun til Københavns Universitet for at modtage prisen.

For godt et år siden skulle den internationalt anerkendte performancekunstner Marina Abramović have modtaget Sonningprisen på Københavns Universitet. På dagen for afrejsen til København blev hun indlagt på hospitalet med en blodprop i lungen, som nær kostede hende livet. Hun gennemgik tre livsnødvendige operationer, fik flere blodtransfusioner og lå i respirator, som hun beretter om i sin nye bog fra 2023: Marina Abramović: A Visual Biography.
Marina Abramović er nu rask igen og får overrakt Sonningprisen fredag den 19. april.
- Jeg er først og fremmest glad og lettet over, at Marina Abramović er kommet sig ovenpå den livstruende blodprop, hun fik sidste år, lige inden hun skulle rejse til København for at modtage Sonningprisen. Jeg ser meget frem til, at vi nu kan hædre hende for hendes helt unikke og mangeårige bidrag til den europæiske kulturhistorie, siger Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet.
Marina Abramović får Sonningprisen for sine fem årtiers banebrydende og grænseoverskridende værker, som Københavns Universitet skrev om i pressemeddelelsen, der offentliggjorde hende som modtageren af Sonningprisen 2023.
Tid og sted
Sonningprisen 2023 bliver overrakt til Marina Abramović fredag den 19. april i Festsalen på Københavns Universitet med indgang fra Frue Plads. Dørene åbner kl. 12.30.
Pressen er velkommen mod fremvisning af gyldigt pressekort. Tilmelding er ikke nødvendig. Dørene lukker kl. 12.50. Der vil efter ceremonien, ca. kl. 14.30, blive afholdt et kort pressemøde, hvor fremmødte journalister kan stille spørgsmål til Marina Abramović.
Nøgleord
Kontakter
Nena Sue ThomassenKommunikationskonsulent
Tlf:35332636nst@adm.ku.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
From flat moss to forests and flowers: New discovery may explain how plants conquered land2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Researchers from the University of Copenhagen have identified a previously unknown protein that may help explain how plants managed to colonize land more than 400 million years ago. The protein was studied in moss, and the new findings contribute to our understanding of plant evolution and life on Earth.
Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et hidtil ukendt protein, som kan gøre os klogere på at forstå, hvordan det for over 400 millioner år siden lykkedes planter at kolonisere jorden. Proteinet er blevet undersøgt i mos, og det nye fund bidrager til historien om planter og menneskeliv på jorden.
”Frivillig” isolation gør indsatte i danske fængsler syge25.5.2026 09:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte. Men den ”frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
Henrik Plougmann Olsen bliver nyt bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet22.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med erfaring fra flere store offentlige selskaber indtræder Henrik Plougmann Olsen i Københavns Universitets bestyrelse som eksternt medlem fra 1. juli 2026. Han kommer med særlige kompetencer inden for byudvikling, infrastruktur og offentlig styring, som bliver vigtige i de kommende år.
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum