Solcelleejere kan gå glip af betaling for deres overskudsstrøm
Det er blevet populært at opsætte solceller og producere sin egen, grønne strøm, der giver en lavere elregning. Men reglerne kan være komplekse at sætte sig ind i, og mange solcelleejere er ikke klar over, at de faktisk kan få penge for den strøm, som de ikke selv bruger. Det gælder både private og virksomheder.

Ifølge Energistyrelsen var der 143.272 nettilsluttede solcelleanlæg i Danmark ved udgangen af 2023. Mange af dem er opsat hos private og virksomheder, der selv bruger størstedelen af den strøm, som de producerer. Men det er ikke alle solcelleejere, der er opmærksomme på reglerne for solcelleanlæg, og det kan betyde, at de går glip af muligheden for en ekstra indtjening.
Hos energiselskabet Energi Fyn oplever de, at der særligt mangler at blive videregivet information om solceller, når man flytter ind i et hus, hvor der allerede er opsat solceller.
- Mange kunder, der flytter ind i et hus med solceller, er usikre på reglerne og mangler rådgivning om, hvordan deres anlæg afregnes, og hvad de skal være opmærksomme på. Mange ved for eksempel ikke, at solcelleanlæg, hvor man ikke modtager et pristillæg fra Energistyrelsen, skal tilmeldes en produktionselleverandør, der kan aftage og afregne den strøm, som man ikke selv bruger, fortæller Finn Andersen, der er kommerciel direktør hos Energi Fyn.
Han forklarer, at man går glip at penge for den strøm, man leverer til elnettet, hvis man ikke vælger en produktionselleverandør. Det gælder både private og virksomheder.
En produktionselleverandør er et elselskab, som køber og afregner strøm fra solceller, husstandsvindmøller og batterier, som man ikke selv bruger i det øjeblik, hvor den produceres.
Forskellige afregningsmåder for solceller
Afregning af solceller er en kompleks størrelse, som kan være vanskelig at gennemskue. Der findes i dag 3 typer af afregningsgrupper for solceller. Flytter man ind i et hus med et solcelleanlæg, overtager man den måde, som anlægget bliver afregnet på.
- Afregning af solceller er bestemt ikke simpelt. Man kan være afregnet efter tre forskellige grupper - også kaldet nettoafregningsgruppe. Er ens solceller afregnet i nettoafregningsgruppe 3, er de øjebliksafregnet. Det betyder, at den strøm som anlægget producerer, skal forbruges i samme øjeblik, som den produceres. Alle nye solcelleanlæg afregnes efter gruppe 3. Afregnes ens solcelleanlæg efter gruppe 3, skal man vælge en produktionselleverandør, forklarer Finn Andersen.
Det er derfor kunder i nettoafregningsgruppe 3, der skal være ekstra opmærksomme på at vælge en produktionselleverandør.
Er ens anlæg tilmeldt et pristillæg hos Energistyrelsen, er man garanteret en afregningspris for den strøm, som ens anlæg leverer til elnettet. Her er Energinet forpligtet til at være produktionselleverandør, og man skal derfor ikke vælge en produktionselleverandør.
Sådan gør du, hvis du køber et hus med solceller
Køber du et hus med solceller, skal du huske at melde ejerskifte af solcellerne på borger.dk.
- For at melde ejerskifte, skal man bruge anlæggets GSRN-nummer. Det skal man have hos sælgeren eller ejendomsmægleren, hvis man køber et hus med solceller. Herefter kan man på eloverblik.dk se, hvilken afregningsgruppe ens solceller er registreret i. Hører ens solceller til nettoafregningsgruppe 3, skal man kontakte den elleverandør, man ønsker, samt finde en produktionselleverandør. Man kan med fordel vælge samme selskab som elleverandør og produktionselleverandør. Så betaler man nemlig kun et abonnement, og man får en samlet regning, hvor man kan se en beregning af både ens overskudsproduktion og ens forbrug samt en samlet opgørelse over ens forbrug og ens overskudsproduktion, fortæller Finn Andersen.
Energi Fyn er et af de energiselskaber, der både er elleverandør og produktionselleverandør, og er man i tvivl om, hvordan ens solceller afregnes, eller om man skal vælge en produktionselleverandør, så sidder Energi Fyns kunderådgivere klar til at hjælpe både private og virksomheder.
Fakta om solceller i Danmark
- I følge Energistyrelsens seneste opgørelse er der i Danmark pr. 4. kvartal 2023 registreret 143.272 nettilsluttede solcelleanlæg. Det svarer til ca. 3.529 MW.
- Den seneste tid er der især opsat anlæg med et egetforbrug, som er tilknyttet øjebliksafregning. Det er typisk solceller på private bygninger samt på erhvervs- og industribygninger.
Nøgleord
Kontakter
Finn AndersenKommerciel direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 24 66 60 40fian@energifyn.dkLinks
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern, og vi er ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger, vi tilbyder forskellige bredbåndsløsninger, og vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn. Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger cirka 400 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Det er en mand på 65 år, du skal spørge om hjælp ved ladestanderen4.12.2025 09:33:09 CET | Pressemeddelelse
Hvis opladningen driller, når du lader på farten, så er det en mand på 65 år eller derover, du skal lede efter blandt de andre elbilister på ladestationen. Knap 43% af danske elbilejere på over 65 år har nemlig hjulpet andre med at lade, og noget tyder på, at det især er de yngre bilejere, de har hjulpet.
Fyns Politi og Energi Fyn holder øvelse i Odense2.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fyns Politi og Energi Fyn holder to større øvelser på flere af Energi Fyns og Vores Elnets lokationer i Odense den 3. december og igen den 10. december. Begge dage fra klokken 07.00-17.00
Energi Fyn sænker prisen og lancerer nye serviceaftaler til elbilister27.11.2025 13:57:49 CET | Pressemeddelelse
Energi Fyn ændrer fra 1. januar 2026 sine serviceaftaler til ladekunder og introducerer to nye aftaler, ServicePlus og ServiceBasis. Ændringen betyder, at kunderne får lavere pris og flere valgmuligheder i kølvandet på regeringens reduktion af elafgiften.
92.000 kroner til projekter i Munkebo26.11.2025 09:41:21 CET | Pressemeddelelse
Energi Fyns Vindmøllepulje har uddelt 92.000 kroner til 7 projekter, der skal bidrage til at skabe udvikling og styrke fællesskabet i Munkebo.
Sådan hjælper elbilejerne elnettet - uden at tænke over det24.11.2025 13:54:53 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at danske elbilejere er ekstra prisbevidste, når de oplader bilen, og det er faktisk godt nyt både for deres pengepung og for elnettet generelt. For når prisen er lav, kommer strømmen som regel fra vind og sol.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum