Regnskab påvirket af tab på enkelte kunder

Del

Det netop aflagte regnskab for Platform.as viser en lille nedgang i aktiviteten i 2022-23 sammenlignet med året før. Resultatet ville have været på niveau med året før, hvis ikke det var blevet påvirket negativt af tab på enkelte kunder. 

Det igangværende regnskabsår er præget af en høj udlejningsprocent. Virksomheden forventer et resultat for 2023-24, der er lidt lavere end i 2021-22.

Totaloverdækning opført med arbejdsplatforme udlejet til Nordstern i forbindelse med et renoveringsprojekt i Valby. Platform.as er i disse dage ved at opføre samme løsning for Nordstern på den næste boligblok i Valby, der skal renoveres.
Totaloverdækning opført med arbejdsplatforme udlejet til Nordstern i forbindelse med et renoveringsprojekt i Valby. Platform.as er i disse dage ved at opføre samme løsning for Nordstern på den næste boligblok i Valby, der skal renoveres. Billede må bruges ved omtale af Platform.as

Regnskabet for perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023 viser en bruttofortjeneste på 52,4 mio. kr. (61,8 mio. kr. året før) og et resultat af den primære drift på -1,1 mio. kr. (7,3 mio. kr. året før). Forskellen skyldes tab på debitorer, hvoraf tab på altan.dk tegner sig for 8 mio. kr.

Årets resultat blev således -4,7 mio. kr. mod 4,3 mio. kr. året før.

”Vi har indregnet et større tab på debitorer i 2022-23 regnskabet. Det er naturligvis kedeligt. Men en høj udlejningsprocent i det første halvår af 2023-24, et første kvartal 2024 foran budget og et medarbejderteam, som er klar til højsæsonen, gør mig fortrøstningsfuld,” siger direktør Casper Knudsen.

Høj aktivitet hele året overrasker

Platform.as udlejer arbejdsplatforme, byggehejs og lifte til større nybyggerier og renoveringsopgaver i hele landet. I sommeren 2023 reducerede virksomheden bemandingen, da ledelsen forventede nedgang i aktiviteten:

”Den nedgang i efterår og vinter, som vi normalt ser her, kom ikke. Derfor har vi brugt betydelige ressourcer på at genbesætte stillinger og oplære nye medarbejdere hen over efteråret 2023,” siger Casper Knudsen og tilføjer:

”Vi fastholder løbende en tilfredsstillende udlejningsprocent på omkring 85 procent, og i første kvartal 2024 er vi foran budgettet. Nu står vi overfor højsæsonen med et stærkt team, så jeg er sikker på, at vi når vores mål på 3-5 mio. kr. i resultat for 2023-24.”

Fokus på likviditet

Det fremgår også af det netop offentliggjorte regnskab, at det negative årsresultat i kombination med stigende renteudgifter udfordrer likviditeten i Platform.as. Det er en udfordring, som ledelsen har fokus på at løse.

Platform.as har ejerkredsens fulde opbakning, nogle meget dygtige og motiverede medarbejdere og gode relationer til kunder og samarbejdspartnere, så jeg ser lyst på vores fremtid. Desuden forventer vi, at det på baggrund af vores sunde drift er muligt at udvide vores kreditfaciliteter i løbet af foråret,” siger Casper Knudsen.

Platform.as er etableret i 2008 og ejes af brødrene Casper Knudsen og Ulrik Knudsen gennem deres respektive holdingselskaber. Virksomheden har hovedkontor i Ishøj, afdeling i Aarhus og 55 medarbejdere.

Nøgletal (beløb i t.kr.)

                                                          2022/23           2021/22      2020/21

Resultat af primær drift                         -1.064               7.337          1.680

Finansielle poster i alt                            -4.730              -1.851         -1.469

Årets resultat                                        -4.696               4.249               95

Antal medarbejdere (fuldtidsstillinger)          55                    54               57

Egenkapital                                           41.808             46.504        42.255

Egenkapitalens forrentning                      -11%                   9%             0%

Soliditetsgrad                                           24%                 26%            26%

Likviditetsgrad                                          34%                 50%            46%

Yderligere information:

(Caspers mail og telefon – Susannes mail og telefon)

Billede kan frit benyttes ved omtale af regnskabet:

Platform.as - Nybyggeri i Aalborg: Dobbeltmastede arbejdsplatforme udlejet til HP Byg A/S i forbindelse med nybyggeri i Aalborg.

Platform.as - Nybyggeri i Aarhus: Arbejdsplatforme udlejet til Pro Montage og hejs udlejet til Raundahl & Moesby A/S i forbindelse med nybyggeri i Aarhus.

Platform.as - Renovering i Valby:  Totaloverdækning opført med arbejdsplatforme udlejet i Nordstern i forbindelse med et renoveringsprojekt i Valby. Platform.as er i disse dage ved at opføre samme løsning for Nordstern på den næste boligblok i Valby, der skal renoveres.

Kontakter

Billeder

Totaloverdækning opført med arbejdsplatforme udlejet til Nordstern i forbindelse med et renoveringsprojekt i Valby. Platform.as er i disse dage ved at opføre samme løsning for Nordstern på den næste boligblok i Valby, der skal renoveres.
Totaloverdækning opført med arbejdsplatforme udlejet til Nordstern i forbindelse med et renoveringsprojekt i Valby. Platform.as er i disse dage ved at opføre samme løsning for Nordstern på den næste boligblok i Valby, der skal renoveres.
Download
Nybyggeri i Aalborg: Dobbeltmastede arbejdsplatforme udlejet til HP Byg A/S i forbindelse med nybyggeri i Aalborg.
Nybyggeri i Aalborg: Dobbeltmastede arbejdsplatforme udlejet til HP Byg A/S i forbindelse med nybyggeri i Aalborg.
Download
Arbejdsplatforme udlejet til Pro Montage og hejs udlejet til Raundahl & Moesby A/S i forbindelse med nybyggeri i Aarhus.
Arbejdsplatforme udlejet til Pro Montage og hejs udlejet til Raundahl & Moesby A/S i forbindelse med nybyggeri i Aarhus.
Download
"Platform.as er en robust og solid virksomhed. Vores resultatet for 2022-23 ville have været på niveau med 2021-22, hvis ikke det var blevet påvirket negativt af tab på enkelte kunder," siger direktør Casper Knudsen.
"Platform.as er en robust og solid virksomhed. Vores resultatet for 2022-23 ville have været på niveau med 2021-22, hvis ikke det var blevet påvirket negativt af tab på enkelte kunder," siger direktør Casper Knudsen.
Download

Platform.as

Platform.as er en DRA-certificeret udlejer af arbejdsplatforme, byggehejs og lifte.

Platform.as er sat i verden for at lette arbejdet på byggepladsen, og virksomheden tilbyder skræddersyede løsninger til byggerier i hele Danmark. Virksomheden har hovedkontor i Ishøj, afdeling i Aarhus og 55 medarbejdere.

www.platform.as

Følg pressemeddelelser fra Platform.as

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Platform.as

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye