Presseinvitation: Kom med til rejegilde på Nipsvej i Ribe
Fredag den 19. april kl. 12 markeres en vigtig milepæl for Ribe Boligforening, når byggeriet af 21 nye almene boliger på Nipsvej går ind i næste fase. Pressen inviteres med.
”Vi ser i den grad frem til at kunne fejre rejsningen af de nye og attraktive boliger på Nipsvej og glæder os til at markere dagen med samarbejdspartnere og kommende beboere,” siger formand for Ribe Boligforening Nis Peter Heinsen.
På dagen vil der være taler ved borgmester i Esbjerg kommune Jesper Frost Rasmussen, formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen, formand for Ribe Boligforening Nis Peter Heinsen samt repræsentanter ved CM Byg, der er hovedentreprenør på projektet. Boligkontoret Danmark er byggeforretningsfører.
10 boliger bliver til 21
Oprindeligt lå der 10 boliger på Nipsvej, som Ribe Boligforening undersøgte mulighederne for at renovere. Men efter grundige byggetekniske undersøgelser er man endt med det nuværende projekt, hvor de oprindelige boliger er revet ned, og der opføres 21 helt nye almene lejeboliger.
Boligerne opføres i tæt-lav byggeri i et plan og hver af husene får en teglfacade med mursten i rødlige nuancer og sorte tegltage. Derudover får hver bolig en terrasse på begge sider af huset samt egen carport og skur. Kvadratmeterne bliver mellem 75-97 m2, der fordeles på to, tre eller fire rum.
Boligerne forventes klar til indflytning november 2024, og der afholdes åbnet hus arrangement senere på året. Rejsegildet er forbeholdt samarbejdspartnere og pressen.
Tid: Fredag den 19. april kl. 12
Sted: Ved Jacob A Riis Vej i Ribe
Læs mere om byggeriet her.
Kontakter
Heine Krarup Møller
Projketchef vest
Boligkontoret Danmark
Tlf.: 21 41 31 08
Mail: hekm@bdk.dk
Følg pressemeddelelser fra Ribe Boligforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ribe Boligforening
Stor tilslutning til traditionsrig juletræsfest i Ribe Boligforening4.1.2023 10:09:58 CET | Pressemeddelelse
Helt siden 1941 har Ribe Boligforening afholdt juletræsfest for beboere og deres pårørende. I år var tilslutningen den højeste nogensinde, da boligforeningen den 28. december lukkede Ribehallen op for gæster, julemand, sang og store smil.
Ribe Boligforening flytter i tidssvarende lokaler7.12.2022 11:34:35 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end 30 år på Tangevej er pladsen blevet for trang og lokalerne utidssvarende. Sammen med Boligkontoret Danmarks lokale afdelingskontor flytter Ribe Boligforening til Bøge Allé. Her skal det gode samarbejde fortsætte og nye muligheder opstå.