Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Økonom: Vi overser varer fra skoven for milliarder af kroner

Del

Vi kan ikke se skoven for bare træer. Skoven skaber mange andre naturprodukter end tømmer – produkter, som udgør værdier for hundredvis af milliarder. Men det er værdier, der undgår vores opmærksomhed, da produkterne er usynlige i officielle handelsstatistikker. Dermed misser både Danmark og resten af verden oplagte muligheder for at bekæmpe fattigdom, lyder det fra økonom på Københavns Universitet.

Acai-bær plukket i brasiliansk Amazonas (foto: Getty Images)
Acai-bær plukket i brasiliansk Amazonas (foto: Getty Images)

I Romerriget udgjorde told på især sort peber op mod en tredjedel af imperiets årlige indkomst. I den sene middelalder var det Europas forsøg på at monopolisere krydderihandlen, der ledte til kolonierne i Asien. Historisk har naturprodukter fra skov, som ikke er tømmer, flere gange spillet en nøglerolle i den globale økonomi.

Men i dag negligerer man næsten alle de skovprodukter, som ikke er tømmer, når man opgør værdierne af skov i de officielle handelsstatistikker. Det gælder i Danmark, i EU og på globalt plan. Også selvom disse naturprodukter udgør en stor del af økonomierne i mange lande.

Det kan være alt fra medicinplanter og spiselige insekter over nødder, bær og urter til materialer som latex og bambus - produkter, som ofte ender på butikshylder herhjemme og i andre EU-lande. Fx bruges sheanødder fra Vestafrika i fremstilling af chokolade og kosmetikprodukter, mens sæbebær fra Sydasien sælges som alternativt vaskemiddel i supermarkeder.

FNs landsbrugsorganisation (FAO) har anslået, at disse såkaldte ikke-tømmer-produkter årligt indbringer producenterne mindst 600 milliarder kroner på verdensplan – medregner man merværdien af forarbejdning og andre led i værdikæden, løber værdien op i billioner.

Derfor er der god grund til at begynde at inkludere varer som fx ginseng, sheanødder, acaibær, baobab og akacie-gummi i det globale husholdningsregnskab, pointerer professor og økonom Carsten Smith-Hall fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

”Estimater viser, at omkring 30.000 forskellige naturprodukter bliver handlet internationalt, men uden at have en varekode. Vi taler om varer for enorme summer, som ikke er dokumenteret i officielle statistikker og dermed er usynlige. Det betyder, at de lande og lokalsamfund, som producerer varerne, slet ikke tjener nok på dem, bl.a. fordi der ikke investeres i lokale forarbejdningsvirksomheder” siger Carsten Smith-Hall, der er verdensførende forsker i bioøkonomi, og tilføjer:

”Fordi vi undervurderer disse varers rolle, forspilder vi oplagte muligheder for at bekæmpe fattigdom. For det er varer, der samtidig bidrager væsentligt til bl.a. fødevaresikkerhed, sundhed og beskæftigelse i store dele af verden – navnligt i lav- og mellemindkomstlande.”

Carsten Smith-Hall og James Chamberlain fra U.S. Department of Agriculture har skrevet en kommentar i tidsskriftet Forest Policy and Economics, hvor de netop argumenterer for det store potentiale, som vi i dag forpasser.

Merværdien ryger

Eksemplerne på værdifulde naturprodukter, der ikke registreres, men handles på uformelle markeder, er talrige. Et af dem er svampearten kinesisk snyltekølle, der vokser ud af hovederne på mumificerede sommerfuglelarver i Himalaya, hvor lokale befolkningsgrupper indsamler den.

”Svampene bliver eksporteret til Kina, hvor de sælges som potensmiddel og naturmedicin. Indsamlerne får cirka 85.000 kr. kiloet. Det er fattigdomsbekæmpende og er med til at forandre lokalsamfundene. Altså folk kan sende deres børn i bedre skoler og bygge nye huse. Men handlen er ikke registreret nogen steder, og det betyder, at lokalsamfundene slet ikke får det ud af produktet, som de kunne,” siger Carsten Smith-Hall.

Konsekvensen af, at produkter som disse ikke optræder i de officielle opgørelser er nemlig, at de i vigtige sammenhænge bliver ignoreret, lyder det fra professoren:

”Produkterne bliver ikke prioriteret, når der tildeles midler til udvikling af industrier og ny teknologi. Og dermed går mange lande glip af de kolossale pengesummer, der ligger i at udføre forarbejdningen i det land, hvor råvaren bliver høstet. Det er i forarbejdningen, at du virkelig ser en værditilvækst af produktet,” siger Carsten Smith-Hall.

En anden væsentlig konsekvens er ifølge forskerne, at naturprodukter også bliver ignoreret, når man udvikler politikker til, hvordan naturressourcer skal forvaltes. Officielle registreringer ville ellers også kunne gavne biodiversiteten påpeger Carsten Smith-Hall:

”Mange af disse naturprodukter optræder på diverse røde lister, fordi man mener, at de bliver overudnyttet. I de tilfælde kan der være behov for at investere i teknologier, så man kan dyrke det enkelte produkt i stedet for at høste det vildt. Men hvis investorer og beslutningstagere ikke kender til vigtigheden af produktet, ryger pengene jo et andet sted hen.”

Fokusér og systematisér

En af de forhindringer, der i dag står i vejen for at inkludere naturprodukterne i opgørelserne er ifølge forskerne det overvældende store antal af produkter. Men det er der råd for.

”Det er en generel opfattelse både blandt forskere og myndigheder, at der simpelthen er for mange produkter at forholde sig til. Men hvis man laver en liste over de produkter, som er økonomisk vigtige for et land, fordi de bliver handlet i store mængder, kan man forkorte listen fra fx 2.000 varer til måske kun 15. Og så kan man bedre fokusere investeringer i forskning og teknologi. Det kan fx være i forhold til at udvikle dyrkningsteknikker,” siger Carsten Smith-Hall.

Derudover anbefaler forskerne, at man etablerer en systematiseret indsamling af data på lokalt, nationalt og globalt niveau over de mængder, der bliver handlet, og de priser, som handles for. Og det er der allerede udviklet redskaber til, som kunne udbredes, pointerer forskerne.

”Vi har altså her et kæmpe uudnyttet potentiale, som kan bidrage til at tackle ekstrem fattigdom og samtidig bevare natur og biodiversitet i verdens fattigste lande. Men det kræver, at vi udvider vores horisont og ikke kun bibeholder det traditionelle fokus på tømmer som den eneste vigtige skov-ressource”, siger Carsten Smith-Hall og slutter:

”Det gælder også i dansk udviklingspolitik. Lad os i vores partnerskaber og udviklingsprogrammer få fokus på de enorme værdier og muligheder, der ligger i naturprodukter og lad os sætte det på dagordenen i FAO og andre fora, hvor vi har en stemme.”


[BOKS:] SÅ VIGTIGE ER IKKE-TØMMER-PRODUKTER

  • I dag optræder kun et meget begrænset antal typer af naturprodukter i de officielle handelsstatistikker. Det gælder bl.a. kaffe, kakao, gummi, vanilje, avocado og bananer, der betragtes som landbrugsafgrøder. Forskerne anslår, at der på verdensplan foregår handel med titusindvis af forskellige ikke-tømmer-produkter, som ikke indgår i statistikkerne. Dog er antallet af økonomisk vigtige produkter langt mindre.

  • Et studie anslår, at mellem 3,5 og 5,8 milliarder mennesker i dag bruger ikke-tømmer-produkter. Cirka halvdelen af brugerne lever i landområder i det globale syd, mens den anden halvdel bor i urbane områder og i det globale nord.

  • I subtroperne og troperne estimeres det, at ca. 28% af indkomsten i landbefolkningernes husholdninger udgøres primært af ikke-tømmer-produkter. 

 

[BOKS:] SHEANØDDER SOM SIKKERHEDSNET

Olie fra sheanødder er en udbredt ingrediens i plejeprodukter, men bruges også i bl.a. chokolade. Sheanødder er et eksempel på et ikke-tømmer-produkt, der spiller en vigtig rolle for lokalsamfund i Vestafrika.

”Sheanødder sørger for, at folk ikke synker dybere ned i fattigdom i bl.a. Ghana og Burkina Faso. Den globale efterspørgsel er vokset og bidrager til folks løbende forbrug, men de er også et sikkerhedsnet, som folk bruger, hvis fx deres kvæg bliver stjålet, eller hvis der sker et pludseligt dødsfald i familien. Da går mange ud og høster de her nødder for at få dækket det indtægtsgab, der opstår,” forklarer Carsten Smith-Hall.

 

[BOKS:] SÅDAN FOREGÅR DEN USYNLIGE HANDEL

”Mange ikke-tømmer-produkter bliver høstet af småbønder ude på landet på bestemte tider af året - fx når de ikke arbejder i markerne. Så går de ind i skoven og høster. Dette gør produktionen ret skjult. Når varerne bliver handlet, foregår det typisk på den måde, at småbønderne tager ind til en handelsmand i en landsby og sælger dem til ham. Han læsser varerne ombord på en lastbil, hvorefter de bliver transporteret til nogle grossister, som ofte eksporterer dem uforarbejdet til andre lande. Men disse lange transportkæder og værdikæder er også meget usynlige,” siger Carsten Smith-Hall.

Nøgleord

Kontakter

Carsten Smith-Hall
Professor og sektionsleder
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
cso@ifro.ku.dk
21 30 86 83

Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83

Billeder

Lokal forarbejdning af sheanødder til sheasmør, Burkina Faso (foto: Hanna Simonsen)
Lokal forarbejdning af sheanødder til sheasmør, Burkina Faso (foto: Hanna Simonsen)
Download

Links

Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

New weapon against dementia: "In just minutes, the AI solves a challenge that would take neuroscientists weeks."22.5.2024 10:55:53 CEST | Pressemeddelelse

The clumping of proteins is at the root of a wide range of neurodegenerative disorders that affect the brain such as Alzheimer's and dementia. Researchers at the University of Copenhagen have developed a new tool that can help find and study these tiny protein clumps. The results pave the way for a greater understanding of the body's smallest building blocks and better treatment of diseases like cancer, Alzheimer's and Parkinson's.

Nyt våben mod demens: ”Algoritmen løser udfordring på få minutter som tager hjerneforsker flere uger.”22.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Proteiner, der klumper sig sammen, er årsag til en lang række sygdomme, der nedbryder hjernen såsom Alzheimer, demens. Forskere på Københavns Universitet har opfundet et nyt værktøj, som kan hjælpe os med at finde og studere de bittesmå proteinklumper. Resultatet baner vejen for en større forståelse af kroppens mindste byggesten og bedre behandling af sygdomme som kræft Alzheimers og Parkinson.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye