Tøjbyttemarked, værksted og foredrag – Viborg Bibliotekerne sætter spot på FN’s Verdensmål
Viborg Bibliotekerne fejrer Uge 17 - Bibliotekernes Verdensmålsuge med en bred vifte af bæredygtige aktiviteter med særlig fokus på genanvendelse af tekstiler og affaldssortering.

De sidste par år har Viborg Bibliotekerne støttet op om den landsdækkende Bibliotekernes Verdensmålsuge, og 2024 er ingen undtagelse. Allerede nu kan man hver onsdag være med til at "bygge småt" i Makerspace Viborg, hvor besøgende har mulighed for at slippe fantasien fri og bygge deres egne mini-modeller af tiny houses.
Udstillingen med fotos af den prisbelønnede fotojournalist Jakob Dall, der dykker ned i klimaforandringernes konsekvenser verden over, kan også opleves allerede nu. Jakob Dall besøger Hovedbiblioteket d. 30. april og holder et foredrag, hvor han deler sine observationer og tanker fra arbejdet med fotoreportagerne. Foreningen ”Bedsteforældrenes klimaaktion i Viborg” har hjulpet med at få stablet udstillingen og foredraget på benene.
De fleste aktiviteter foregår dog i perioden 22.-27. april på Hovedbiblioteket i Viborg.
”Vi er virkelig glade for at byde borgerne i Viborg Kommune på en spændende uge fyldt med aktiviteter i bæredygtighedens tegn. Heriblandt arrangementet ”Bæredygtig fællesspisning”, som allerede nu næsten er udsolgt,” fortæller leder for Kultur og Oplevelser på Viborg Bibliotekerne, Mikael Graaberg.
Fra affald til nyt tøj
Tøjproduktion er en af de helt store klimasyndere. Men den lokale virksomhed NewRetex, som holder til i Bjerringbro, har en mission om at være med til at mindske tekstilindustriens negative miljøpåvirkninger og bidrage til den cirkulære omstilling, ved at bruge tekstilt affald som ressource i produktionen af nyt tøj. Anja Laursen, virksomhedens brand manager holder et spændende oplæg om genanvendelse af tøj ved hjælp af AI-baseret sortering d. 25. april på Skakbrættet.
Sammen om Verdensmål - i hverdagen
Mange af aktiviteterne er blevet til i tæt samarbejde med frivillige - bl.a. fra foreningen Bæredygtigt Viborg, som står for et Repair Cafe værksted på Hovedbiblioteket i Viborg mandag til fredag kl. 10-14. Her kan alle kigge forbi og få gode ideer og hjælp til reparation og genbrug af tøj. Lørdag d. 27. april er de også væreter til et tøjbyttemarked, hvor man har mulighed for at forny sin garderobe ved at bytte ting fra sit eget klædeskab med andre.
Verdensmålsgruppen i Viborg, som blev skabt under et af Viborg Bibliotekernes projekter ”Sammen om verdensmål” og som består af en god flok ildsjæle, der brænder for at gøre bæredygtighed mere nærværende og anvendelig i hverdagen, har også været med til at arrangere et besøg fra medarbejderne fra Revas. De skal fortælle om det nye affaldssorteringssystem i Viborg Kommune, samt give indblik i, hvad der egentlig sker med alt det affald, der havner på genbrugspladserne. Foredraget finder sted på Hovedbiblioteket d. 24. april og der er fri entré med tilmelding.
Online med Frank Erichsen, Signe Wenneberg mfl.
Der bliver også rig mulighed til at nyde fortællinger og høre forskellige perspektiver om bæredygtig udvikling hjemmefra på sofaen. Den 23. april streames der talks, performances og oplæsning fra fremtidsforsker Nicklas Larsen, forfatter Mathilde Walter Clark, naturformidler Morten D.D. Hansen, professor Steen Hildebrandt mfl. direkte fra DOKK1 – temaet er kunst, kultur, natur og drømme om fremtiden. Den 25. april er det emnet haven, havet og maven i fokus, hvor man kan se med, når Signe Wenneberg og Frank Erichsen deler fortællinger fra deres liv.
Vi opfordrer alle viborgensere til at deltage i disse spændende arrangementer og blive klogere på, hvordan vi sammen kan håndtere klimaforandringer og leve mere bæredygtigt i hverdagen.
Læs mere om alle aktiviteter og tilmeld dig her: https://www.viborgbib.dk/tags/uge-17-2024
Kontakter
Jesper Mørup Handberg, Bibliotekar
Direkte tlf.: 87 87 34 52
Mail: jhc@viborg.dk
Cecilia Ahle Ravnkilde Agersnap, Kulturformidler
Direkte tlf.: 20 57 57 40
Mail: ceaa@viborg.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
'En lille nisse rejste' - juleteater i Gudenåhuset25.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterer Bjerringbro Bibliotek til juleteater for hele familien - mød den berejste nisse Gorm og se om den rette julestemning når at indfinde sig inden jul. Det er fredag d. 12. december
’Højtlæsning til kaffen’ på Bjerringbro Bibliotek24.11.2025 12:03:38 CET | Pressemeddelelse
Julen står for døren, og Bjerringbro Bibliotek inviterer d. 10. december til en hyggelig formiddag for voksne, hvor julehygge og gode historier er i centrum
Swingende julekoncerter med Viborg Big Band20.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Big Band stiller i stærkeste opstilling, når de d. 6. og 7. december inviterer til deres traditionsrige julekoncert på Hovedbiblioteket i Viborg og i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Kom og hør kendte juleklassikere, nye samt mere traditionelle arrangementer leveret med bandets sædvanlige energi og humør
Censureret udstilling i Gudenåhuset13.11.2025 16:45:59 CET | Pressemeddelelse
Den censurerede udstilling Bjerringbro Udstillingen 2025 åbner med fernisering søndag d. 16. november kl. 13-15. Der var åben censurering lørdag d. 8. november, hvor værker af 52 kunstnere blev udvalgt til udstillingen
Bogcafé på Bjerringbro Bibliotek13.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag d. 26. november inviterer Bjerringbro Bibliotek til en aften med hygge, gode bøger og samvær med andre læsere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




