Verdo sænker varmepriserne i Herning
10.4.2024 14:00:00 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Fjernvarmebrugerne i Herning kan nu igen glæde sig over billigere fjernvarme. Det er bl.a. lavere omkostninger til naturgas, der får Verdo til at skrue ned for prisen.

Den nye prisnedsættelse, der er trådt i kraft pr. 1. april, betyder, at prisen for en MWh falder fra 477,5 kr. til 411,8 kr. inkl. moms. Dermed falder varmeprisen for et såkaldt ’standardhus’, der er Energistyrelsens definition på et hus med et årsforbrug på 18.100 kWh (inkl. abonnement, bidrag og moms), fra 13.316 til kr. 12.128 kr. om året. Altså en prisnedsættelse på 1.188 kr. om året.
Det er tredje gang i træk, at Verdo sætter prisen ned og markerer sig som et af landets billigste fjernvarmeselskaber. Derfor er der også tilfredshed at spore hos fjernvarmechef Karsten Randrup:
”Vi har en ambition om at sikre forbrugerne attraktive og stabile priser. I det lys er det tilfredsstillende, at vi endnu engang er i stand til at sænke prisen,” siger fjernvarmechef Karsten Randrup.
Det er bl.a. mindre egenproduktion, lavere naturgaspriser og øget varmesalg i årets første måneder, der gør prisnedsættelsen mulig. Den nye varmepris gælder for resten af 2024.
Verdo forsyner samlet mere end 76.000 husstande med varme, heraf omkring 38.000 i Herning.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comOm Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger.
Verdo er en formålsdrevet virksomhed, som i 2021 blev omdannet til et andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Verdo godkender plan for rent drikkevand og forsyningssikkerhed6.7.2026 09:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Vandforsyningen i Randers står overfor en massiv opgradering, der skal sikre rent vand til randrusianerne de næste 100 år frem. Nye vandværker og kildepladser er på vej.
Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole26.5.2026 10:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Verdo og Randers Statsskole giver fremover gymnasieelever mulighed for at blive undervist i emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket på Randers Havn.
Jesper Møller Larsen træder ind i Verdo’s direktion20.5.2026 07:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Som led i arbejdet med at tilpasse energiselskabet Verdo’s organisation er Jesper Møller Larsen udnævnt til COO og indtræder samtidig i direktionen. Jesper Møller Larsen har hidtil været divisionsdirektør for selskabets forsyningsgren, Verdo Energi og Forsyning.
Travl aften for Verdo’s repræsentantskab – godkendelse af årsregnskab, bestyrelsesvalg og velkommen til nyt repræsentantskab12.5.2026 22:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 12. maj blev der afholdt to repræsentantskabsmøder umiddelbart efter hinanden hos energikoncernen Verdo i Randers. Først godkendte det afgående repræsentantskab årsregnskabet for 2025 og tog afsked efter fire års arbejde. Herefter trådte et nyt repræsentantskab til og valgte nye medlemmer til Verdo a.m.b.a.’s bestyrelse for de næste fire år.
Nu er det sikkert: Verdo er klar til at sende fjernvarmen til Spentrup7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere års kamp for at få fjernvarmen til Spentrup bærer nu frugt. Allerede om få måneder kan de første ejendomme se frem til at slippe af med den dyre gas.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum