Ny byggevareforordning vedtaget - Svanemærket kan fortsat benyttes
Nu er der godt nyt for alle dem, der gerne vil den grønne omstilling. Den endelige revision af byggevareforordningen er nemlig netop vedtaget, og her understreges det, at det fortsat er muligt at bruge officielt anerkendte miljømærker som fx Svanemærket og EU Ecolabel på byggevarer. Det oprindelige forslag fra Kommissionen betød ellers et forbud mod dette.

Med Europa-Parlamentets vedtagelse af byggevareforordningen er det slået fast, at Svanemærket og andre Type I-miljømærker fortsat kan anvendes på byggevarer og i markedsføringen af disse, ligesom offentlige indkøbere kan stille krav om fx svanemærkede byggematerialer. Dermed er det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen, hvor der blev lagt op til, at man kun kunne anvende CE-mærket - og således ikke miljømærker som fx Svanemærket og EU’s eget miljømærke EU Ecolabel - lagt i graven.
”Heldigvis blev flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet opmærksomme på problemet og har været med til at sikre, at forslaget blev ændret. Det er vi naturligvis rigtig glade for. Det er nemlig helt afgørende for den grønne omstilling, at det er muligt og enkelt at vælge mere miljøvenlige produkter. Og vi oplever, at både byggegrossister, forhandlere, bygherrer og forbrugere efterspørger svanemærkede byggematerialer,” siger Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.
Afgørende for den grønne omstilling
Byggeri spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og alene byggematerialerne påvirker miljø og klima ganske betydeligt. Det er derfor godt nyt, at Svanemærket og EU Ecolabel fortsat kan bruges til at stille skrappe miljø- og sundhedskrav til bl.a. byggevarernes indhold af kemiske stoffer, råvarer og energiforbrug.
Dermed kan producenter af byggematerialer fortsat opnå den konkurrencefordel, det giver at blive certificeret med fx Svanemærket, og dermed også det stærke incitament for at gå forrest i markedet og udvikle deres byggematerialer i en endnu grønnere retning.
”Det betyder også meget for byggegrossisterne, at de fortsat har muligheder for at fremhæve byggematerialer, der er mere klima- og miljøvenlige. Svanemærket er i praksis det mest benyttede mærke på byggematerialer, der sælges i Danmark. Det er meget glædeligt, at det er lykkedes at bevare Svanemærket og andre lignende mærkningsordninger for byggematerialer,” siger chefkonsulent Henrik Teglgaard Lund fra Dansk Erhverv.
Miljømærkerne gør det enkelt at vælge mere miljøvenlige produkter
Der er i dag over 11.000 byggevarer på det nordiske marked, der bærer enten Svanemærket eller EU Ecolabel. Svanemærket og EU Ecolabel er gode muligheder for at fremhæve produkter, der udmærker sig inden for forskellige miljøaspekter og samtidig holde sig inden for lovlig grøn markedsføring.
Svanemærket og EU Ecolabel ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus og gør det som troværdige og trygge pejlemærker enkelt at vælge mere miljøvenlige produkter.
Svanemærket og andre Type I-miljømærker er således uvildige tredjepartscertificeringer, der bruges til at fremhæve mere miljøvenlige produkter på markedet, mens CE-mærket viser, at produktet ifølge producenten lever op til direktivers og standarders krav.
Nøgleord
Kontakter
Dansk Erhverv:
Chefkonsulent Henrik Teglgaard Lund, mobil: 4064 9252, mail: hetl@danskerhverv.dk
Miljømærkning Danmark:
Pressechef Lisa Olufson Klæsøe, mobil: 2712 9369, mail: lio@ecolabel.dk
Billeder

Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU-Blomsten
EU-Blomsten (EU Ecolabel) er EU’s officielle miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Mindre madspild i svanemærkede kantiner29.9.2025 06:21:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationale madspildsdag den 29. september skal minde os om vigtigheden af at mindske madspild. Svanemærkede kantiner har i perioden 2023–2025 i gennemsnit reduceret deres madspild med 11 %. Det viser en ny analyse. Reduktionen svarer til en besparelse på 0,11 kg CO₂e pr. frokostportion.
Stor stigning i antal svanemærkede kantiner24.9.2025 08:36:01 CEST | Pressemeddelelse
På halvandet år har over 30 kantiner opnået en certificering med Svanemærket, og der er nu i alt mere end 80 svanemærkede kantiner, hospitalskøkkener og andre spisesteder rundt om i landet.
Klimaforandringerne skubber til danskernes handlekraft17.9.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor naturen er under pres, og klimaforandringerne sætter større og større aftryk i vores hverdag, går mere end 8 ud af 10 danskere op i, hvad de personligt kan gøre for at beskytte miljøet. Det viser en undersøgelse fra Opinion.
Klimafolkemødet opnår Svanemærket som første event i Danmark17.8.2025 12:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Når Klimafolkemødet 2025 byder 40.000 deltagere velkommen senere på måneden er det med titel som Danmarks første event, der er Svanemærket. Dermed cementerer Klimafolkemødet, at der også i selve afviklingen af arrangementet er fokus på klimaet.
Nu kan lagerbygninger og kulturbyggeri også svanemærkes14.8.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
En stadig stigende efterspørgsel på svanemærket byggeri har medført, at endnu flere bygningstyper end tidligere nu kan opnå det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum