Alle skal have glæde og gavn af den fremtidige regionale udvikling
10.4.2024 11:17:28 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Det var hovedbudskabet, da et enigt Regionsråd vedtog Region Sjællands nye udviklingsstrategi. Strategien sætter en ambitiøs og bæredygtig retning for regionen de næste 10 år og lægger op til partnerskaber og indsatser, der skal gøre regionen mere grøn, attraktiv og internationalt orienteret.
Der er behov for nye initiativer og mærkbare forandringer overalt i Region Sjælland, hvis regionen også i fremtiden skal være et attraktivt sted at bo, uddanne sig og arbejde i. Det var der bred enighed om i Regionsrådet, da Region Sjællands nye regionale udviklingsstrategi i går blev vedtaget.
- Med udviklingsstrategien sætter Region Sjælland en ambitiøs retning mod en bæredygtig fremtid, hvor vores mange styrker og udviklingspotentialer skal udnyttes til fulde. Jeg ser en fremtid, hvor Region Sjælland forsat vil blomstre som et attraktivt sted at bo, arbejde og uddanne sig. En region der vil være drevet af en ambition om at give alle borgere mulighed for at leve et sundt, trygt og godt liv, uanset hvor i regionen de bor, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Strategien er opdelt i fem centrale temaer, der blandt andet skal styrke den grønne omstilling, de unges uddannelsesmuligheder og give regionens 850.000 borgere bedre adgang til den kollektive trafik og nye kulturoplevelser. Hvert tema omfatter ambitioner og mål, der skal sikre, at regionens borgere og virksomheder oplever direkte gavn af udviklingen.
Fokus på Femern Bælt-Forbindelsen og bæredygtig udvikling
Et tema i strategien omhandler den kommende Femern Bælt-forbindelse, som forventes at stå klar i 2029. Det betyder, at Region Sjælland får en grænsegeografi, der ligger i hjertet af Europa.
- Femern Bælt-forbindelsen tillader os at drømme stort. Det er en enestående chance for at gøre os til et europæisk knudepunkt for grøn vækst, innovation, udveksling og internationalt samarbejde. Det er derfor afgørende, at vi allerede nu planlægger langsigtet, så vi kan indfri de mange potentialer forbindelsen skaber for hele Region Sjælland, siger Heino Knudsen.
Bæredygtig udvikling er et andet gennemgående fokus i den nye strategi - det gælder både inden for miljø og klima, men også at Region Sjælland socialt og økonomisk udvikler sig i en bæredygtig retning. Den pointerer vigtigheden af strategiske partnerskaber, fundraising, internationale samarbejder og inddragelse af borgere og samarbejdspartner i udviklingsprocessen.
- Udviklingsstrategien er en invitation til samarbejde på tværs af grænser, sektorer og samfundslag. Det er en strategi for hele geografien Region Sjælland, hvor vi i fællesskab skal trække i samme retning, så Region Sjælland forbliver er en attraktiv, dynamisk og bæredygtig region for både nuværende og fremtidige generationer, siger Christian Wedell-Neergaard, formand for udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.
Strategien tager udgangspunkt i Regionsrådet borgerløfter i dets nye strategi ”Region Sjælland – for borgerne” og følges op af konkrete handlingsplaner, der fastlægger regionens bidrag til at skabe udvikling og fremdrift inden for strategiens fem temaer.
Region Sjælland ser frem til at få strategien ud at leve og skabe udviklingsindsatser i tæt samarbejde med borgere, virksomheder, kommuner, internationale partnere – ja, alle med interesse i den regionale udvikling.
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand, tlf.: 51 14 54 96
Christian Wedell-Neergaard, formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde, tlf.: 40 15 22 23
Links
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny gratis hjemmetest for klamydia og gonorré13.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan unge i Region Sjælland bestille en gratis hjemmetest for seksuelt overførte infektioner direkte fra hjemmesiden www.selvtest.dk. Løsningen baner vejen for en landsdækkende ordning.
Datoer for indflytning i de sidste to sengebygninger er på plads5.5.2026 17:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu fastsat en ny tidsplan for indflytning i de sidste to senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. På trods af at entreprenøren har varslet en forsinkelse på otte måneder, sker selve indflytningen kun tre måneder senere end planlagt.
Ny sociolance skal hjælpe sårbare borgere i Region Sjælland4.5.2026 12:02:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny sociolance skal sikre bedre hjælp til nogle af de mest sårbare borgere i Region Sjælland. Bag indsatsen står Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner.
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum