Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme

Vejret er blevet varmere, og det betyder, at flåterne er vågnet fra deres vinterhi og begynder være meget aktive. De kan leve og suge blod fra dyr i op til tre år, og derfor udgør de en stor risiko for at kunne videregive sygdomme som f.eks. borreliose og anaplasmose. Det gør flåten til en af verdens værste smittespredere, kun overgået af malariamyggen.

- Jo varmere vejret er, jo bedre levevilkår har flåterne. Som følge af det generelt varmere klima stiger antallet af flåtbårne sygdomme i Danmark. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere er ekstra opmærksomme på deres dyr i den kommende tid, mener Mogens Brix, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Forebyggelse betaler sig

- Den bedste måde at undgå bakterier eller vira, som er båret af flåter, er ved at minimere antallet af flåter på kæledyret og fjerne eventuelle flåter så hurtigt som muligt. Flåterne behøver kun at sidde 24-48 timer på et dyr, inden sygdommen er overført, så jo før den fjernes jo bedre, understreger Mogens Brix.

Han forklarer, at fælles for de bakterier og vira, som flåterne bærer – f.eks. borrelia og anaplasma - er, at det først er flere måneder efter biddet, at sygdommene viser sig, men at flåtbiddet i sig selv også kan give problemer for dit kæledyr.

- I Danmark er det stadig relativt sjældent med flåtbårne sygdomme på hunde og endnu mere usædvanligt hos katte. Men vi ser alligevel en del sager hvert år – og hvis symptomerne ikke opdages og lidelsen derved ikke behandles i tide kan det få fatale følger for vores kæledyr, understreger Mogens Brix.

Symptomer på flåtbårne sygdomme

- Hos hunde og i sjældnere tilfælde hos katte ser man typisk symptomer som feber, muskel- og ledsmerter, manglende appetit, træthed og lammelse i ansigtet, eller at dyret begynder at gå usikkert eller halte, forklarer han.

I sjældne tilfælde kan hunde rammes af virusinfektionen TBE (Tick Borne Encephelitis). I modsætning til sygdommen borreliose, hvor hunden kan undgå smitte, hvis ejeren når at fjerne flåten i tide – senest et døgn efter, at den har bidt sig fast – vil flåten overføre TBE-sygdommen til hunden i det øjeblik, den bider.

Faktaboks:

Sådan minimerer du risikoen for flåter og flåtbårne sygdomme:

• Kig og mærk dit kæledyr godt efter mindst én gang om dagen. Føl dig grundigt igennem hele pelsen fra snude til halespids. Når dyret har været ude i naturen, så kæm evt. dyrets pels igennem med en tæt kam, eller kør en fnugrulle over pelsen, så flåterne klistrer fast til klæbepapiret. Flåterne sætter sig ofte, hvor der er lunt, så vær ekstra opmærksom på områderne under kæben, rundt om halsen, i armhuler, i lysken og under halen.

• Brug såkaldte ”repellerende” flåtmidler (”spot on” pipetter, tabletter og/ eller halsbånd) igennem hele flåtsæsonen. Behandlingen gentages med forskelligt interval alt efter valg af præparat. Vær meget opmærksom på, at katte ikke tåler loppe- eller flåtmidler til hund. Tal derfor altid med din dyrlæge, inden du behandler dit kæledyr.

• Viser din hund eller kat tegn på flåtbårne sygdomme, bør du straks kontakte dyrlægen. Diagnosen stilles blandt andet ved hjælp af en blodprøve. Begge sygdomme behandles med antibiotika.

Billedtekst:

Jo varmere vejret er, jo bedre levevilkår har flåterne. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere er ekstra opmærksomme på deres dyr i den kommende tid, Jo varmere vejret er, jo bedre levevilkår har flåterne. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere er ekstra opmærksomme på deres dyr i den kommende tid, opfordrer Agrias dyrlæge Mogens Brix. Agrias dyrlæge Mogens Brix.