Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
11.4.2024 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.

Vejret er blevet varmere, og det betyder, at flåterne er vågnet fra deres vinterhi og begynder være meget aktive. De kan leve og suge blod fra dyr i op til tre år, og derfor udgør de en stor risiko for at kunne videregive sygdomme som f.eks. borreliose og anaplasmose. Det gør flåten til en af verdens værste smittespredere, kun overgået af malariamyggen.
- Jo varmere vejret er, jo bedre levevilkår har flåterne. Som følge af det generelt varmere klima stiger antallet af flåtbårne sygdomme i Danmark. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere er ekstra opmærksomme på deres dyr i den kommende tid, mener Mogens Brix, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.
Forebyggelse betaler sig
- Den bedste måde at undgå bakterier eller vira, som er båret af flåter, er ved at minimere antallet af flåter på kæledyret og fjerne eventuelle flåter så hurtigt som muligt. Flåterne behøver kun at sidde 24-48 timer på et dyr, inden sygdommen er overført, så jo før den fjernes jo bedre, understreger Mogens Brix.
Han forklarer, at fælles for de bakterier og vira, som flåterne bærer – f.eks. borrelia og anaplasma - er, at det først er flere måneder efter biddet, at sygdommene viser sig, men at flåtbiddet i sig selv også kan give problemer for dit kæledyr.
- I Danmark er det stadig relativt sjældent med flåtbårne sygdomme på hunde og endnu mere usædvanligt hos katte. Men vi ser alligevel en del sager hvert år – og hvis symptomerne ikke opdages og lidelsen derved ikke behandles i tide kan det få fatale følger for vores kæledyr, understreger Mogens Brix.
Symptomer på flåtbårne sygdomme
- Hos hunde og i sjældnere tilfælde hos katte ser man typisk symptomer som feber, muskel- og ledsmerter, manglende appetit, træthed og lammelse i ansigtet, eller at dyret begynder at gå usikkert eller halte, forklarer han.
I sjældne tilfælde kan hunde rammes af virusinfektionen TBE (Tick Borne Encephelitis). I modsætning til sygdommen borreliose, hvor hunden kan undgå smitte, hvis ejeren når at fjerne flåten i tide – senest et døgn efter, at den har bidt sig fast – vil flåten overføre TBE-sygdommen til hunden i det øjeblik, den bider.
Faktaboks:
Sådan minimerer du risikoen for flåter og flåtbårne sygdomme:
• Kig og mærk dit kæledyr godt efter mindst én gang om dagen. Føl dig grundigt igennem hele pelsen fra snude til halespids. Når dyret har været ude i naturen, så kæm evt. dyrets pels igennem med en tæt kam, eller kør en fnugrulle over pelsen, så flåterne klistrer fast til klæbepapiret. Flåterne sætter sig ofte, hvor der er lunt, så vær ekstra opmærksom på områderne under kæben, rundt om halsen, i armhuler, i lysken og under halen.
• Brug såkaldte ”repellerende” flåtmidler (”spot on” pipetter, tabletter og/ eller halsbånd) igennem hele flåtsæsonen. Behandlingen gentages med forskelligt interval alt efter valg af præparat. Vær meget opmærksom på, at katte ikke tåler loppe- eller flåtmidler til hund. Tal derfor altid med din dyrlæge, inden du behandler dit kæledyr.
• Viser din hund eller kat tegn på flåtbårne sygdomme, bør du straks kontakte dyrlægen. Diagnosen stilles blandt andet ved hjælp af en blodprøve. Begge sygdomme behandles med antibiotika.
Billedtekst:
Jo varmere vejret er, jo bedre levevilkår har flåterne. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere er ekstra opmærksomme på deres dyr i den kommende tid, Jo varmere vejret er, jo bedre levevilkår har flåterne. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere er ekstra opmærksomme på deres dyr i den kommende tid, opfordrer Agrias dyrlæge Mogens Brix. Agrias dyrlæge Mogens Brix.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Sensommerens nedfaldsfrugt sender hunde akut til dyrlægen25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Æbler, blommer og pærer, der ligger på jorden, kan være fristende for mange hunde. Men nedfaldsfrugt gemmer på flere alvorlige farer – fra alkohol og giftige frugtsten til hvepsestik og hjertelungeorm. Derfor er det vigtigt at holde ekstra øje med, hvad hunden spiser på gåturen og i haven i sensommeren.
Seks ud af ti kæledyrsejere er bekymrede for AI i veterinærplejen20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv om flere kæledyrsejere allerede bruger kunstig intelligens til at søge information om deres dyrs sundhed, er tilliden begrænset. Seks ud af ti danske hunde- og katteejere er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
Når børn ønsker sig en hund: "Jeg skal nok gå med den!"18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn drømmer om en hund og lover glad og gerne at stå for gåture, fodring og pelspleje. Men når hverdagen melder sig med skole, fritidsaktiviteter og legeaftaler, er det sjældent realistisk, at barnet kan løfte ansvaret alene. Derfor bør hele familien være enige om, hvem der har ansvaret for hunden – allerede inden den flytter ind.
Katte undersøger med næse og mund: Dit hjem gemmer på skjulte farer11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år må en lang række katte en tur til dyrlægen for at blive behandlet for forgiftningsskader, der er opstået i katteejerens eget hjem, fordi mange af de ting, vi omgiver os med kan være direkte livsfarlige for katten. Er dit hjem kattesikret? Læs med her og kig dit hjem efter med kattens øjne.
Sommerferien er slut: Forebyg alene hjemme-problemer hos din hund4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med masser af tid sammen kan overgangen til hverdagen være svær for nogle hunde. Når familien vender tilbage til arbejde og skole, risikerer nogle hunde at udvikle alene hjemme-problemer eller separationsangst. Derfor opfordres hundeejere til allerede nu at genindføre de faste rutiner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

