Coop Bank konsoliderer sig med hidtil bedste regnskab
10.4.2024 10:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Med mere end en 6-dobling af resultatet styrker Coop Bank sin position som et solidt pengeinstitut.
Resultatet før skat er steget fra 8,1 mio. kr. i 2022 til 55,2 mio. kr. i 2023. Efter skat er resultatet forbedret fra 6,7 mio. kr. til 41,3 mio. kr. Det er 3. år i træk, at banken, der blev grundlagt i 2013, giver overskud.
”Vi begynder nu at høste gevinsterne af vores investeringer og vores indsats for at tilbyde danskerne en enkel og fair bank med gennemskuelige produkter,” siger bankdirektør Allan Nørholm, Coop Bank.
Banken har i 2023 haft en vækst i indlånet på 14 procent, mens udlånet har ligget stabilt.
”Vi har i gennemsnit hævet indlånsrenterne med det samme som udlånsrenterne, og det har tiltrukket en del kunder,” siger Allan Nørholm.
Coop Bank giver positiv rente til alle kunder og på alle konti. Uanset om kunderne har samlet alt i Coop Bank eller kun har indlån i banken. Lige nu er satserne:
- 0,5% for indlån op til 50.000 kr.
- 1,0% for den del af indlånet der overstiger 50.000 kr., men som er under 250.000 kr.
- 2,75% for den del af indlånet, der overstiger 250.000 kr.
Kontiene er anfordringskonti uden særlige begrænsninger.
”Udover den generelt positive udvikling glæder vi os over vores stærke soliditet, og med den start vi har fået på 2024, er vi trygge ved, at vi når samme resultat i år som sidste år,” siger Allan Nørholm.
Coop Bank betaler som følge af det tilfredsstillende resultat for første gang udbytte til ejeren, Coop amba, der er ejet af de to mio. medlemmer af Coop. Udbyttet er på 20 mio. kr.
Nedskrivningerne i 2023 var 0,1 procent af lån og garantier mod 0,8 procent i 2022. Bankens kapitalprocent er på 23,2 procent.
Yderligere oplysninger: Bankdirektør Allan Nørholm, 2020 2729
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum